Nul-stillet og klar til brug

Bryder du dig ikke om at se på billeder af døde dyr, skal du springe dette indlæg over, som indeholder billeder af vores rensdyrjagt.

Fortalte jeg dig, at jeg har været på lejrskole?

Jo, det gjorde jeg vist?

Da jeg var på lejrskole, valgte jeg frivilligt at sove i mit eget telt om natten.

Mine to mandlige kollegaer og en mandlig fanger, samt de 9 unge drenge (mellem 13-15 år) burde ikke lide den tort, at skulle se mig halvnøgen, som det sidste inden de faldt i søvn og måske er jeg også lidt for blufærdig til at dele synes af nøgen hud med andre end dem, som jeg lige selv synes.

Det gik skam også fint, bortset fra at det var hundekoldt den sidste aften. De andre aftener var det bare koldt.

Jeg reviderede min kuldeoplevelse af min sidste lejrskolenat i nat, da jeg lå i telt med Jan og en af hans kollegaer, for dér var der altså rigtigt koldt.

Jeg havde lange uld-underbukser på, en langærmet uld-undertrøje og et par tykke uld-sokker på, men jeg sov elendigt og dårligt, for jeg frøs, –især om mine fødder og så sover man altså bare ikke særligt godt.

Nu drejede det sig heldigvis kun om een nat og det var jeg jo godt klar over, så jeg bed klaprende tænderne i og beklagede mig kun moderat tidligt i morges.

Det var koldt at stå op, men der gik ikke lang tid inden jeg så rigeligt fik varmen.

Jeg er ikke særligt god til at gå opad når det er i fjeldet og slet ikke når underlaget er svampet og blødt at gå i.

Heldigvis foregik opstigningen i et tempo, hvor jeg ikke blev knoklet helt i stykker og da vi først var oppe i højderne, gik det bedre.

Vi gik og nød solen, der stod op, den friske luft, den dybe stilhed og det storslåede syn af naturen, som har pakket sig ind i efterårsfarver.

Luften er skarp og smager langt væk af kommende vinter.

Jeg klager ikke.

Tværtimod, nyder jeg årstidernes meget markante skiften.

Det er ekstremt afveklende og alle årstider byder på deres og har deres helt egen charme.

Jo ældre jeg bliver, jo mere sætter jeg pris på den markante forskel, der er på årstiderne og forsøger at nyde øjeblikkene, når de er der.

I morges nød jeg virkeligt naturen. Nød farverne. Nød luftens skarphed og nød, at jeg havde friheden til at nyde.

Nu var vi jo gået op i fjeldet for at se om vi kunne finde rensdyr.

Vi spiser såvidt muligt kød, som vi selv har nedlagt, så ved vi at det har levet i frihed og vi ved, hvordan det er blevet slået ihjel. Vi ved også at det 100% økologiske kødet, efter slagtning, ikke er tilsat mærkelige ting og det er jo ret rart at vide, når man står og laver mad.

Jeg er på ingensomhelst måde fanatisk, men når det nu er fedt at gå på jagt og man selv kan hjembringe kød, som har levet vildt/ i frihed, så er det bare en anden tilfredsstillelse.

Vi spiser indimellem “købe-kød”, men det giver en anden oplevelse, når vi om morgenen kan tage en pose kød/fisk op, som vi selv har fanget og i morges var vi endnu engang heldige, at skyde et rensdyr.

I går, da jeg stod og pakkede til vores tur, stod jeg med kameraet og vejede for og imod at tage det med og lagde det så tilbage igen.

Jeg tænkte at jeg kunne tage et enkelt billede eller to med min mobiltelefon og det fortrød jeg en lille smule i morges.

Når jeg ser jagtbilleder på facebook og tro mig; Der er rigtig, rigtig mange af mine venner på facebook, som lægger rensdyr-/moskus-jagtbilleder op for tiden, hvor der er jagtsæson på dem og de er stort set altid ens: en jæger, står bag geviret og smiler til fotografen og jo større gevir, jo større smil og ja, selvfølgelig har jeg da også taget nogle af de billeder, men i morges fik jeg lyst til at gøre noget andet og så fortrød jeg lidt at jeg ikke havde medbragt et rigtig kamera.

En rigtig flot simle (et rensdyr, der har født en kalv) uden gevir, men med et ualmindeligt fint hoved, blev nedlagt med et fint og meget velplaceret skud.

Mens Jan og hans kollega slagtede dyret tog jeg billeder.

Jans kollega ville gerne have en serie billeder af selve slagtningen til sine venner, der bor i et andet land og som har svært ved at forestille sig, hvordan det foregår og hvis du er lidt i tvivl også, kan jeg fortælle dig, at man går nogen gange i flere timer i ujævnt og hårdt terræn og når et dyr, så bliver nedlagt, slagtes det på stedet og bæres så tilbage til båden/lejren på ryggen i enten rygstativ eller en pandebånd.

Du kan læse lidt om rensdyrjagt og om rensdyr i denne fine lille folder (side 16)

Kan man sige at det er taljen??

Det er det bløde, bløde stykke lige under ribbene, lige før bagbenene/bagkroppen.

 

Dievorter.

Der var ingen mælk.

Luftrøret:

Skudhullet:

Jeg slap for at bære andet end mit eget gevær, min kikkert og en lille rygsæk, så jeg gik og plukkede de store, modne sortebær og blåbær, sakkede bagud og nød livet.

Nu er vi hjemme igen.

Hver eneste fiber i min krop er fyldt med naturen fra i går og i dag. Jeg føler at det stressede sind, blev nul-stillet og at jeg er klar til at møde hverdagen igen.

Jeg håber, at din lørdag har været lige så fin og dejlig.

Tykke sweatre mm

Sara har længe ønsket sig en sweater og der var billigt Filcolana grønlandsk uldgarn i Brugsen i sommer og da hun jo havde fødselsdag og jeg lige havde været i Island lå det jo lige for.

Hun ville gerne have en hals på sin sweater og vægte selv farver.

Jeg blev lidt forelsket og også lidt bidt af de der islandske sweatre og især mønsteret Riddari og strikkede en til mig selv i samme garn men andre farver

Og når jeg nu var igang ville jeg også prøve 'steeking' ( prøv at Google steeking som handler om at strikke/hækle for til sidst at klippe op)

Billedet er ikke verdens bedste og jeg sku måske have taget noget på benene og sat et finere ansigt op, men nu er det jo sweateren/ cardiganen du skal fokusere på.

Garnet er filcolana grønlandsk uld (100 gram for 40kr. Dét er billigt)

Og så strikkede jeg en 'ægte' islænder: afmæli som jeg købte som kit i Island.

 

Jeg strikkede en lang, tynd cardigan mens jeg var i Island ( lidt før og lidt efter Island og noget i Island) men jeg har kun disse billeder af den. 

Den er en gammel kending som gik sejrsgang blandt strikkende bloggere for en del år siden.

Knapperne købte jeg i Island og dem er jeg vild med.

Jeg er nu igang med de tynde pinde ige. En Duet af HF er lige så undervejs

Ud i det grå

Jeg får næsten altid lyst til at skrive hjemme, men altså.. Inde ved hytten så der sådan her ud gennem vinduet lørdag aften:

Lyset ændrede sig hurtig og i takt med tågen flyttede sig 

Meget tidligt i går morges, troede vi lidt på en skyfri dag

Selvom jeg stort set ikke har været hjemme i en hel uge, længes jeg allerede ud igen

De fine farvers tid

Det bliver mørkt om natten. 

Det gjorde det ikke for en lille måneds tid siden.

Når solen går ned/ bag fjeldet, farves himlen så smukt af de sidste stråler.

Jeg glædes hver gang. 

Stilhed på grund af indre “larm”

Lige pludseligt blev der stille her på bloggen.

Det var overhovedet ikke planlagt, men der skete så meget omkring mig og pludseligt røg vanen med at lægge lidt ud på bloggen ud af min verden.

Derudover har jeg også været lidt tvær. Mit kamera driller rigtig meget, men jeg har fået lovning på noget hjælp fra en dygtig IT-mand, som vil forsøge at opdatere det.

Stort set alle mine billeder er uskarpe, slørede og rystede, selvom alt indikerer, at de skulle være ok.

Jo og så er jeg bagefter med at fordøje alle mine mine mange, mange indtryk fra i sommer.

Som Jan siger, så får jeg noget for alle pengene, når jeg er ude og opleve.

Jeg drømmer videre om natten om mine oplevelser og de sætter sig overalt i mit indre og det tager mig så lang tid at fordøje de mange indtryk.

De bliver vendt og de bliver drejet, taget op og lagt ned inden de helt bliver lagt på plads.

I sommer var vi små to døgn i Kangerlussuaq. 

(Mælkebøtter i Kangerlussuaq ved Russel gletcher)

Jeg nåede at opleve en hel sommerferie på små to døgn, men ferien var kun lige startet og vi fløj til Island, hvor jeg oplevede nok til flere år.

Vi, Jan og jeg var i Island i små 8 dage inden vi rejste hjem til Sisimiut igen. Indtrykkene fra både Kangerlussuaq og Island havde slet ikke bundfældet sig, da jeg pakkede min kuffert igen og rejste med Laura og bandet til Danmark, hvor de skulle spille i Tivoli.

Jeg boede i en lejlighed på Amager.

En af min mors veninder, var så gavmild at låne mig sin lejlighed kvit og frit, mens hun var ude og rejse og også her oplevede jeg intenst.

Bare det at skulle finde en bus, der kunne køre mig de steder, hvor jeg gerne ville hen var en stor oplevelse for mig og da det hele så kulminerede.. ikke bare een gang, men hele to gange, hvor Laura og bandet skulle spille, var min indre harddisk fyldt helt op.

Vi fik livestreamet hele deres optræden og hvis du går ind her, vil du kunne se og høre deres optræden, som blev optaget med en mobiltelefon, hvilket forklarer den til tider lidt dårlige kvalitet.

 

Der var rigtig mange herhjemme i Sisimiut, som fulgte med live.

Jeg synes, at det var rigtig godt at stå lige foran scenen og følge med.

Hvis du aldrig har set en stolt mor, så skulle du bare have set mig for at få en klar definition på en stolt mor.

 

Jeg rejste hjem dagen før jeg skulle på arbejde, så det var lige på og hårdt mit almindelige hverdagsliv startede.

Farfar, Mie og deres vennepar var her, så de første arbejdsdage smagte lidt af ferie.

Den første weekend var jeg desværre også på arbejde, da jeg skulle have opdateret mit førstehjælpskursus bevis.

Mine elever skulle på lejrskole og jeg skulle med dem, men efter et par grundige møder og en masse uvished, endte det med, at vi skulle med nogle andre et helt andet sted hen end først planlagt.

Vi kom på 5 dages hyttetur inde i fjorden.

10 unge mennesker og 2 mandlige lærere, en professionel fanger/fisker og så mig.

Det var vandhentning i elven, kogen vand på gasblus til opvask og meget intensitet, som jo opstår, når 14 fremmede mennesker pludseligt skal spise, sove og skide sammen.

Blandt de 10 unge mennesker, var der en enkelt pige og så var der jo som sagt mig. Jeg valgte at tage en telt med og meningen var, at pigen og jeg skulle sove i telt, men hun valgte at ville sove i hytten, da hun opdagede, hvor koldt der var om natten, så jeg sov i telt i nærheden af hytten, så mine mandlige kollegaer, fangeren og de unge mænd, kunne slippe for synet af en let påklædt ældre kvinde om natten (eller det var det forresten ikke pga min blufærdighed?)

Der var regler, der blev brudt og der var regler, der blev overholdt og vi voksne var på døgnet rundt.

De unge mennesker oplevede meget, hyggede sig vildt og lærte noget om sig selv og de andre.

Det gjorde vi voksne også.

 

Jeg ankom min egen matrikel fredag eftermiddag og planen var at vi ville sejle på jagt, når Sara fik fri kl 18. men vejrudsigten var kedelig og vejret var kedeligt med kold, tung regn og tæt tåge, så vi udsatte turen til næste dag, hvor vi ville tage stilling til, hvad vi så gjorde.

 

Dagen efter regnede det stadig en smule, luften var stadig kold og klam og tågen ville ikke rigtig slippe sit tag, så Sara besluttede sig helt for at droppe det og Jan og jeg ændrede så planer og tog ud på efter middagen op til hytten.

 

Det var en kold og våd sejltur, men vandet var stille.

 

Ovnen i hytten blev tændt op og sat på ekstra god varme og inden der var gået  en halv time, var hytten en dejlig varm, tør hule med levende lys og med varm te i koppen, en god bog, verdens bedste udsigt og med det gode selskab, som Jan udgør, var hyggen optimal.

 

Vi faldt i tidligt i søvn.

 

Tågen lagde en dæmper på alle lyde, så der var ekstra stille, kun ovnens stille gurglen og enkelte regndråbers dansen på vinduesruderne brød stilheden.

 

Vi havde besluttet os for at ville op i fjeldet næste dag for at se efter vildt, men tågen lå tung og drillende overalt.

Den bølgede ubeslutsomt over fjorden, for så at liste op i fjeldet, kravle ned til vandkanten og rulle tilbage til fjeldet.

Vi drak en ekstra kop kaffe for at lure lidt på, hvad tågen besluttede sig for og da den så ud til at ville vige pladsen for solen, trak vi i støvlerne og gik op i fjeldet.

Det var hårdt at gå op, op og op i det svampede, bløde mos og mine ben skændte hidsigt på mig over den manglende vedligeholdelse af både styrke og kondition (det lyder fornemt og lyder som om, der nogensinde har været noget, hvilket overhovedet ikke svarer til virkeligheden, hahahaha), men jeg kom op.

Dét gjorde tågen også og den kom tyk og massiv og lagde sig overalt.

Vi kunne se ca 20-50 meter frem for os, hvilket ikke var meget. Både Jan og jeg blev lidt stædige og gik videre i håb om at kunne gå fra tågen, men den var overalt og da vi havde siddet og ærgret os lidt over det, vendte vi om og gik nedad.

Ned mod hytten endte vi faktisk med at miste orienteringen en lillebitte smule. Vi var godt klar over at vi var på vej ned, men hvor vi gik ned henne, var vi ikke helt klar over.

Vi gik efter lyden af elven og kom på rette spor igen og netop som vi var ved at nå hytten, lettede tågen ved fjorden og hytten.

 

Lige inden tågen indhentede os

Dug og regndråber.

 

 

Regndråber i mos på en sten

Jeg skulle holde trit med Jan for ikke at miste ham af syne i den tætte tåge

 

Jeg fik samlet lidt grønt til julens dekorationer, som Jan så galant bar for mig

 

Kan du se Jan mellem hytten og græsstrået?

Jeg skulle ikke sakke alt for meget bagud for at miste ham af syne.

 

Den blev stædigt liggende i fjeldet, men vi havde gået os en god tur og fået en oplevelse af en anden slags.

Tøjet blev atter hængt til tørre og der blev igen drukket varm te og spist spejlæg, læst lidt i den gode bog og småsovet inden vi trak i det varme tøj og sejlet hjem.

 

Som du måske fornemmer, har de sidste par måneder været fyldt med mange intense oplevelser og jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal slutte.

Måske skal jeg slet ingen af delene?

Måske jeg bare tager teten herfra, måske jeg roder ukronologisk rundt og forsøger at få styr på mine oplevelser, måske jeg gør noget andet, men noget som ihvertfald ikke er måske er, at jeg blev glad for de sidste kommentarer om, at jeg var savnet. Tak for dem!

(Jeg strikker skam stadig. Denne sommer er det blev til 3 islændere, en lang cardigan i tyndt garn og en lang cardigan i tykt garn. Skal lige finde ud af at få taget noget billeder)