søndag den 3. juli 2016

Kangerlussuaq feriedag 1

Så er vi på vej, Jan og jeg.
Vi rejste i dag kl 12.40 fra Sisimiut. 
Vi stod op sammen med Fanden for at være klar, afleverede bagage og tog så på sømandshjemmet og spiste spejlæg og drak kaffe med begge piger.
Meningen var at vi skulle afsted lidt over kl. 10, men det viste sig at vi var blevet ombooket og først skulle afsted senere, så vi kunne tage hjem igen og slappe af og jeg kunne nå at vande planterne, så pigerne havde det mindre at tænke på.
Vi kom afsted og ind til Simon, som havde lejet en bil.
Han kørte os rundt over det hele og jeg har aldrig rigtig set Kangerlussuaq.
Jeg er godt klar over at der er et andet klima herinde i modsætning til ude hos os, hvor vi har kystklima.
Man ser, når man kører rundt, hvordan isen for mange, mange, mange år siden har skurret og formet landskabet og ikke mindst ser og fornemmer man historien fra amerikanernes tid i området.
Vi sluttede dagen af med at spise fint i 'Roklubben' og nu er dagen brugt.
Allerede dag 1 på vores rejse har budt på oplevelser og vi er endnu ikke kommet ud af landet. 
Jeg er træt og fyldt med indtryk, maven er fyldt med mad fra den fine grønlandske buffet, så jeg tror bestemt jeg sover godt i nat.
Billederne er alle taget med min mobil, for jeg vil ikke pakke den bærbare ud og hente billeder frem fra kameraet.
Hav en god mandag







2 kommentarer:

  1. Sjovt - vi har lige haft besøg fra Kangerlussuaq :-)

    SvarSlet
  2. Og der er kommet fin ny bro op igen, min far og jeg var deroppe i 2012, få dage inden den gamle bro forsvandt (;o)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding