Sommerarmbånd

3 stk færdige armbånd, som er inspireret af Tina og to par strømper.. jeg har dog kun fotograferet dette ene armbånd, men i morgen slipper du ikke for at se det andet

Rundkørsler i mit hoved

Komprimering

Dagene går alt for stærkt og vi er allerede begyndt at skulle tænke os om og administrere dagene. Nogen ting, faktisk rigtig mange ting må allerede udgå fra det program, som kun fandtes løst og uden struktur, for ting tager tid og der er ikke tid til alting. Desværre.

I går fandt vi dog tid om formiddagen til at gå en tur i Skovbakker.

En lille gå-tur i skov, krat og ved strand.

En lille tur på ca. 6 km i dansk natur, når det er bedst.

Desværre var der så mange insekter, der sværmede og det med at stoppe op og nyde udsigten, blev ikke den store nydelse.

Turen i sig selv var dog god nok og det var dejligt, at få rørt sig lidt.

Man møder ikke mange mennesker.

 

 

I farfars have i går, var der et insekt, der satte sig på mig; ikke bare een gang, men hele to gange.

Jeg løb tøset rundt og skulle have den fjernet og dét efter, at jeg havde fotograferet og beundret den flotte, blå farve.

 

De blomstrende planter bliver stadig nydt

Der er kusine-træf i huset og der ligger pige-ting overalt i huset.

Det må være lidt af et kultur-chok for farfar at være hjemme i disse dage.

Næsten flyttet ind

I Ålborg er der pænt mange mennesker, så jeg tænkte at der ville dukke nogle muligheder op for mine første forsøg med gade-billeder..

 

Og så tænkte jeg ved mig selv, at jeg hellere måtte få spurgt om lov til at fotografere..

Det var grænseoverskridende, men de to unge piger, som jeg spurgte, svarede smilende ja og så er jeg jo i gang.. håber jeg. TAK til jer, søde piger!

Jeg er ikke sikker på, at det bliver en succes med mine billeder, men en udfordring skal gribes og forsøgt gennemført inden håndklædet bliver smidt i ringen.

 

 

Vi har shoppet også så fuldstændigt igennem.. eller måske snarere været rundt i butikker og kigget, købt lidt og trawlet lidt flere butikker igennem.

Daniel hentede vi så han kunne deltage i vores marathon gennem butikkerne og det tog han i stiv arm

I 4sound var jeg pludseligt meget glad for, at jeg er tilmeldt KAL-strømper (Knit Along) og fik afsluttet strømpe 2 i nano-teknologiske garn.

Laura spillede på stort set alle, og jeg gentager ALLE instrumenter i 4sound inden hun besluttede sig for at købe en cajon for sine gavekort. Inden hun forlod butikken fik hun gennem-spillet på trommer, guitar og keyboard-ene.. bassene kom hun (heldigvis) ikke i nærheden af, for ellers sad vi nok deroppe endnu og jeg var færdig med endnu et par strømper og vi var blevet opkrævet husleje.

 

Vi afsluttede turen med at spise kinesisk og besøge min søster.

Nu er dagen vist slidt ned og brugt op.

Jeg vil gerne se dyner og få lidt søvn i øjnene, så mon ikke jeg bare skal klappe låget i på min computer?

Søndag i trygge arme

Dagen startede jo i nat.. sådan-agtigt, for jeg sad oppe og ventede på, at Jan skulle komme kørende med sin kuffert og sine trygge arme.

Han kom hurtigt og det tror pokker, når leje-bilen er så lækker at køre i.

Det er noget ganske andet end Hilux-en derhjemme, men Hiluxen ville jeg nu ikke bytte ud med andet i Sisimiut.

Den er ikke firhjuls-trukket, altså leje-Nissanen og jeg tror ikke, at vi kommer til at mangle på de danske landeveje.

 

Nu har jeg næsten hele min familie omkring mig igen og mangler vel igrunden kun, at Simon også var her.

Han holder hjulene i gang i Kangerlussuaq, for det er der nogen, som skal.

 

I dag har vi ikke foretaget os meget.

Vi har hentet lidt brød og varmrøget laks og Jan, den snu rad, har haft mit kørekort med da han lejede bilen, så nu kan jeg kalde mig selv for co-driver.

Det der med at sidde bag rattet og føre mig selv eller andre frem, har aldrig rigtig sagt mig noget.

Jeg kan køre bil og gør det, hvis jeg skal.

Jan kører så udemærket og har intet imod det, så det har altid været ham, som førte os frem i verden.

Nu ville han dog gerne have muligheden for, at være passager og den fornøjelse skal jeg da gerne give ham og gjorde det så rigeligt i dag.. ud og ind ad små landeveje med en bil så bred som en ladeport. Han skal nok få lov at sidde til højre for rattet nogle gange, men du hører mig ikke plage om det.

Jeg sidder så fint ved hans højre side med mit strikketøj, rækker ham kaffen, skruer op og ned for radio og musik, kommenterer, hvad kommenteres skal og tier, hvor jeg kan.

Ej heller har det sagt mig en hylende prut, når andre skulle kloge i veje, genveje og omveje, for at vise, hvor stedkendte de var.

 

Om det tager 10 minutter længere tid eller ej, kan ikke bringe hverken mit sind eller pis i kog.

Nogen har travlt med at høre, hvilke veje vi har kørt og hvor lang tid vi har været om at nå fra det ene punkt til det andet, men hovedsagen er vel, at vi er nået frem i god behold og har haft en god køretur?

Værst kan det være, når vi så oveni skal belæres og belemres om, hvilke veje vi skal køre tilbage eller til næste destination.

Men vi nyder faktisk, når vi en sjælden gang kommer på afveje og ser noget uplanlagt..ikke alting handler om at kende vejen fra punkt A til punkt B.

Ikke alting handler om at vise, at man ikke har haft andet at gå op i, end at sidde og læse vejskilte på sin vej frem til en given destination.

I Danmark er alting skiltet så fint og omhyggeligt af, at man nok skal nå frem, enten før eller siden.

Keep calm and cool down-agtigt-noget har jeg lyst til at skrige i et langtrukkent hyl, når folk begynder på deres:” du skal bare køre ad den og den vej og hørnulige,hvordygtigjegertilatfinderundt..” nååeh, øh blev jeg upopulær lige nu??

 

 

Så er det vist sagt rigeligt om bilen.

De fleste biler her i Danmark er vist sorte eller mørkegrå, men indimellem ser man nogle andre farver.

Det er da festligt.

 

 

Juli måned rummer en fotografisk udfordring, der vist mere bliver en forhindring, i at deltage i legen.

Jeg skal fotografere folk (helst ukendte) på gaden.

Der var nogle ældre herrer på havnen i dag,

som ville have gjort sig godt på et billede, men jeg kunne ikke få mig selv til at gå hen og spørge om lov.

Måske det bare handler om at kaste sig ud i det og ikke være bange for et nej???

 

Nu var der så ikke så mange folk på gaden hjem, så jeg behøvede ikke at bekymre mig mere om den sag udover, at jeg så ikke fik skudt mig selv igang med juli måneds udfordring.

Og hvor vi kørte en ganske kort tur ud i det blå i dag, var der heller ingen levende mennesker at fotografere

 

Huset genlyder af sang og musik og jeg nyder det i fulde drag.

Jeg nyder, at have Lauras stemme og musikalske udfoldelser som lydkulisse til mine hverdage.

Og jeg nyder at se mine to piger sammen.. der er intet som søskendekærlighed, når den er allerbedst.

 

Til aften fik vi karbonader, som farfar tilberedte, nye kartofler uden lange spirer, nye, små orange gulerødder, nye broccoli uden mugpletter og nye blomkål, der var hvide hele vejen rundt.

Der bliver spist alt, alt for meget.

Det går helt galt, når der bliver serveret nye, danske jordbær med lækker vanilie-is til. Helt og aldeles galt, faktisk.

Prøv forresten lige at se det fine mønster på bagsiden af is-låget:

og hvis man er til symmetri, ser isen i bøtten heller ikke så ringe ud

 

Det er altså også en nydelse, at kunne gå tre skridt ud i haven og klippe en blomst af at kunne sætte i vasen på bordet.

Og jeg nyder stadig de overdådige blomster, som står i krukker og bede.

 

På vores køretur ud i det blå i dag, fik vi øje på et svanepar med unger.

Svaner er altså smukke fugle i mine øjne

Og så spørger den dumme halvgrønlænder (mig) ud i luften: har man aldrig spist svaner eller er de kun til “pynt”.

Er de fredede og det er derfor man ikke spiser dem?

Jeg har en lidt anderledes tilgang til dyr og er derfor altid nysgerrig efter at vide, om de dyr som er mon er brugs-dyr eller om man mon spiser dem… var det et dumt spørgsmål?

 

Nu er dagen så næsten forbi.

Jan sidder med sin far og ser fodbold og jeg har en halv strømpe, jeg kan strikke lidt på, mens mændene i fjernsynet sparker lidt bold.

Hav en god søndag aften.