Jan 45 år!

Fødselsdagsbarnet havde først fri kl 16 i dag, så kaffen blev lidt sen.

Heldigvis havde gæsterne tid til fødselaren og fik både kaffe og kage og senere på aftenen rensdyrkølle med flødekartofler og mormor-salat.

Laura lavede marengskagen parat i går og lagde den sammen i dag.

Sara forberedte after-eight lagkage, som hun færdiggjorde i dag.

De var så dygtige og kagerne smagte rigtig godt. Det er en lettelse at få hjælp i køkkenet af to ivrige piger, der gerne vil lære.

 

Jeg bagte gulerods-muffins, men toppingen blev altså ikke helt god.

Den blev lidt for blød og ville ikke helt som jeg ville.

Smagen var dog som den skulle være, så hvis bare man lukkede øjnene, mens man spiste muffins-ne, var de såmænd gode nok.

Sara og jeg lagde lagkage samme og måske gik vi en smule over gevind med hensyn til pyntningen? Den var farvestrålende, farverig og smagte som en lagkage nu skal smage.

Fødselsdagsbollerne var runde og lavet i går og så lagde de en god bund, så vi ikke åd os halv fordærvet i vandbakkelser med fyld af både kagecreme, flødeskum og rabarber-jordbærmarmelade.

Jan var et smut nede ved hundene. Billedet er fra en helt anden dag, men Jan påstår, at alle hundene ønskede tillykke med dagen og at han fik et kys af “sin darling” .. igen, igen, igen.

Jeg håber, at Jan fik en god fødselsdag og jeg håber, at han får mange, mange flere af slagsen. Jeg vil ihvertfald gøre mit bedste for at give ham så mange som overhovedet muligt.

Uddeling af gratis kram i anledning af…

I morgen fylder Jan 45 år.

Det skal fejres med kaffe, kage og varm mad.

Jeg har derfor bagt marengsbunde til at lægge sammen om noget sød-syrligt æblefyld, bagt vandbakkelser, der skal være bund og top om noget hjemmelavet rabarbermarmelade, kagecreme og blød flødeskum.

Jeg har bagt boller og gjort parat til lagkagen, after eight-kagen og der skal laves en krydret fersken-suppe, der skal efterfølges af en fin lille rensdyr-kølle.

Jan er ikke meget for at fejre hverken dagen eller sig selv, men jeg vil have lov at fejre ham en smule.

Bare lidt.

Og min trofaste familie kommer naturligvis og glædes sammen med mig over Jan.

Da de sidste boller kunne tages ud af ovnen, kørte vi en tur ud i byen.. bare fordi.

Der er en tyst stemning i gaderne, men det skal der vel også være her kl midnat en næsten almindelig onsdag aften.

Ud mod lufthavnen står transformatorstationen, som sørger for at det el, som det nye vandkraftværk i Kangerluaarsuk Ungalleq producerer, kommer ud til os forbrugere.

 

Vores el er steget siden vandkraftværket kom i brug.

Der blev ellers lovet os, at el-priserne ikke ville stige, men måske prisen på vand er steget siden vandkrafværket blev taget i brug, så vi skal betale for det vand som producerer el-en? Øv!

Det skal jeg vist ikke kloge i, men ærgrer mig over at det snart ikke kan betale sig.. at gøre noget som helst.

Det eneste, som ikke koster noget, er efterhånden et smil, et knus og et kram.

Det passer til alle og er nemt at dele ud af, så jeg sender dig et varmt, gratis kram i anledning af Jans fødselsdag.

Må du have en god dag.

Kommentarer

Ved et rent tilfælde opdagede jeg, her lige inden jeg skulle i seng, at der lå 17 kommentar og ventede på, at jeg skulle godkende dem til udgivelse.

Sådan har det da aldrig været før.. et eller andet er sket med mine indstillinger til udgivelse af jeres altid velkomne kommentarer.

Jeg tror nok, at jeg har ordnet det nu, så kommentarerne udgives med det samme.

Og så vil jeg skynde mig at sige, at jeg altid, altid er glad for den respons du giver tilbage.

Det er så hyggeligt og gør det hele lidt mere levende, at vide, at der sidder nogen på den anden side af skærmen.

Hav en rigtig god onsdag og pas godt på dig selv.

 

(jeg bruger kun windows live writer og er meget sjældent inde i betjeningspanelet og tjekke. Dét er vist en fejl. Skulle der være vrøvl med udgivelse af kommentarer, må du gerne give mig besked på min mail, som står øverst i venstre side,hvis du gider?!)

Glade fiskehaler i Sisimiut (TAK)

Jeg fik en gave i onsdags og med det samme blev jeg fristet af håndledsvarmerne. Jeg startede på dem i går og blev færdig med dem i dag under vores møde.

Til trods for at Sara synes blondekanten er grim og Jan synes, de mindede om nogen bedstemor and kunne finde på at gå  med, syns jeg de er sjove, pæne, anderledes på den gode måde og absolut nogen, som jeg vil gå med.

I opskriften stod der, at jeg skulle strikke til der ikke var mere af det sorte garn.

Der fulgte et lille nøgle med, -et til hvert håndled, men jeg valgte at stoppe da håndledsvarmeren var 14½ cm lang uden blondekant.

Jeg har strikket str. mellem.

Blondekanten måler 2½ cm og hver håndledsvarmer vejer 14 gram. (jeg har 14 gram garn i rest)

Jeg går altid med håndledsvarmere.

Altid.

For jeg har stort set altid kolde hænder om vinteren.

Og så pynter de på en måde, som jeg godt kan lide.. de skal bare lige titte lidt frem og ikke tage alt for meget opmærksomhed, give lidt farve og varme til sjæl og krop.

Jeg vil faktisk lave nogen flere i andre farver meget snart.

Sagde jeg ordentligt tak til Wong Wai?

Tusind tak for gaven! Som du kan se, kunne den i allerhøjeste grad bruges. Er allerede taget i brug faktisk.

 

Jeg har googlet lidt og fundet frem til, at skulle du få lyst til at strikke et par ligeså søde håndledsvarmere som mine, kan du købe kittet lige her.

 

Som jeg skrev til webstrik-gruppen: jeg strikker på min Hanne Falkenberg Ballerina om aftenen.

Den er for stor at slæbe med rundt, så om dagen har jeg brug for et lidt lettere og mere transport-venligt strikketøj.

Som du ved, købte jeg bogen fra Isager for en lille måned siden med tanke om, at strikke Camomille.

Jeg har kigget på opskriften og måske er det mig, som er lidt fatsvag??

Der står at jeg skal strikke med to tråde og rundt om i blogland ser det ud som om, at der skiftes mellem de to tråde??

Ved du om, jeg har forstået det rigtigt? Hmmm…

 

Jeg håber, at få svar fra een af de mange hjælpsomme og kloge kvinder i webstrik (der er faktisk 2 mænd i gruppen også, har jeg hørt), men mens jeg venter, vil jeg kigge lidt på den anden opskrift som Wong Wai også sendte med. En poncho-skulder-varmer-ting.

Jeg tror, at jeg har noget garn, som jeg kan lave en prøve med..

Morgen

Om morgenen går Jan et par minutter over halv otte.

Han skal være nede på skolen inden 07.45. Sara, Laura og jeg skal først være på skolen kl 08.

Jeg synes altid, at vi er lidt for sent på den.

Ikke sådan at vi kommer for sent, men vi kan ikke afvige alt for meget fra vores faste rutiner og vaner. Vi kører et ret stramt program om morgenen, faktisk, men begge vores piger står op før os “gamle”, spiser morgenmad og går i bad i fred og ro inden vi overhovedet tænker på at stå ud af sengen.

De har selv kunnet stå op gennem de sidste par år og det er jeg så glad for.

Jeg hører fra andre teenage-forældre, at de bøvler med deres børn for at få dem ud af sengen om morgenen.

Dét problem har vi heldigvis ikke. Vi har andre problemer, men de hører til i absolut småtings-afdelingen.

Jeg er ikke noget morgen-menneske..overhovedet, så jeg er så lykkelig for, at jeg ikke oveni at bøvle med mig selv, skal bøvle med mine teenagere.

 

Selvom morgen-programmet ikke byder på afvigelser eller usædvanlige udsving tog jeg i morges tid til at hive kameaet op af tasken og fotografere morgenlyset for at vise, hvor lyst der er nu.

Det er dejligt og jeg nyder det.