søndag den 5. december 2010

Inspirerende gadebilleder af Vivian Maier

Een af vores kære venner gjorde mig opmærksom på en blog.

En billed-blog, faktisk.

Een af de mest spændende fotografer og billeder jeg længe har set.

Billeder taget af en amerikansk dame, som ikke længere lever, men hvis billeder John Maloof er så generøs at dele med os.

I “Information” står der bl.a.:

“Vivian Maier boede i Chicago det meste af hendes voksne liv og hun fotograferede gadelivet i byen over en periode på tyve år, frem til 1970’erne.

Maiers arbejde er imidlertid helt ukendt.

Billederne, et arkiv med op mod 40.000 negativer, dukkede op på en møbelauktion, hvor en ung fotograf købte dem, og begyndte at publicere dem på sin hjemmeside.

Der er tale om et kuriøst historisk dokument, uden tvivl, men det mest slående nok den fotografiske kvalitet, som kommer til udtryk.

Billederne er nærværende og kan give mindelser om senere så berømte fotografer som Garry Winogrand og Robert Franks arbejde fra samme periode.

Ud over dette efterladte arkiv, ved vi ikke meget om Vivian Maiers liv og levned.

Hun døde i april i år (2009). Arbejdet med at rulle historien ud foregår på John Maloofs hjemmeside om projektet, hvorfra vi har fået tilladelse til at bringe disse billeder (thanks, John!)”

Jeg siger også mange, mange tak til John.

Jeg synes, du skulle se den, for der er utroligt mange flotte, spændende og interessante billeder… lige til at blive inspireret af.. på alle mulige måder: se moden gennem flere årtier, se de flotte billeder, se livet på en anden tid.

Husk!

Et kært vennepar af vores, rejser om ganske få dage.

De rejser og kommer ikke tilbage.. foreløbig eller måske aldrig.

De har været en del af vores liv i rigtigt mange år.

Mere end et årti.

Vi har spist rigtig mange flotte, velsmagende måltider hos dem. Mad, som er blevet lavet med allerstørste omhu. Serveret og anrettet så fint og med så stor følelse.

Vi har mildest talt været elendige til at invitere tilbage. Meget, meget elendige.

Dels fordi jeg ikke har de evner indenfor kogekunsten og derfor fik præstationsangst, ikke kunne servere min elendige madkreationer så flot og kujon-agtigt så holdt mig tilbage.

Men vi har siddet omkring deres fine og veldækkede bord mange gange i deres hyggelige selskab og snakket om alting og ingenting.

Vendt og drejet verden indtil vi syntes, at verden så bedre ud i vores øjne og vi lettede og med mindre byrder kunne færdes i den.

Jeg har lært så utroligt mange ting af vores vennepar.

Både fagligt og især menneskeligt.

Af deres gode og sympatiske måde, at vende tingene på og anskue omgivelserne på.

Det er ikke fordi vi har rendt hinanden på dørene i tide og utide eller siddet lårene af hianden, men de har givet min hverdag en tryghed ved at være der og lige indenfor rækkevidde.

Lige om lidt er de udenfor denne rækkevidde og et kram er ikke længere noget, som kan hentes, når der trænges.

Det minder mig endnu engang om, hvor vigtigt det er at sige til hinanden, hvor stor pris man sætter på hinanden, mens tid er.

Med ord og højt og tydeligt.

Husker du det???

Ingen dagslys

Når vi har mulighed for det, er det bare om at komme lidt ud og få noget naturligt dagslys. Ikke at der er noget for tiden, men alligevel.

Igår kørte vi en tur rundt i byen.

Jeg fik øje på hestene, der var på springtur.

De hyggede sig.

treheste

Mens jeg stod og kikkede på hestene på en god afstand, kom en bil kørende forbi.

På passagersædet sad en glad hund.

køretur

Det er ikke almindeligt, at hunde heroppe kører med i bil som passager, men hunden her så glad og velfornøjet ud.

I dag ville vi igen prøve lykken med noget dagslys, men det var omend ikke ringere end i går..

Elven og de små bække bruser af en overflod af vand. Som du kan se, er der stadig små klatter af sne rundt omkring.

Der falder sne højt oppe på fjeldet, men hernede i byen, kommer det som kold slud, som dræner for energi og virkelyst.

smeltevand

Jeg kan hilse og sige, at det er koldt- meget koldt, at have en støvlefuld koldt elvvand om fødderne.

vand

Godt at der er varm kakao i gryden og flødeskum at toppe med.

Trøstesløst

Jeg mindes simpelthen ikke, at der har været SÅ trist udenfor SÅ længe.

Det har regnet hele natten og blæsten har ufortrødent holdt til omkring huset;- ikke bare i nat, men hele ugen. Vejrudsigten ser ikke opløftende ud, men jeg bilder mig ind, at vi så har en masse godt vejr til gode.

Det kommer engang i marts, april, når sneen ligger tyk og blød overalt og solen igen er fremme.

Frostgraderne har vi ikke set noget til, så dem har vi også til gode sammen med sneen. Jeg glæder mig allerede til at få startet snescooteren sammen med min søster, når hun kommer til påske sammen med sine to drenge.

Prøv lige, at se, hvor trøstesløs, der er heroppe for tiden:

sisimiutpanorama

Måske kvaliteten bliver bedre, hvis du klikker på billedet???

fredag den 3. december 2010

Sprede..lys

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man næsten tro, at vi blev sponsoreret af Sirius.

Gid vi gjorde, men desværre.. jeg har skam betalt for alle de lyskæder, der hænger ude og indenfor vores hjem.

Og der er efterhånden mange.

Senest har jeg sat en lyskæde op på indersiden af trappen.

trappen

Den, altså trappen var så mørk og det virkede trist at gå op ad den, men nu er hyggeligt med de små LED lys, som til og med er energi-besparende.

Kan du fornemme de regnvåde trapper???

Kæden om mine lange, store grene fra i foråret og som stadig står i den gamle mælkejunge under trappen

mælkejungen

er også energi-besparende, ligesom kæden om min krans over sofabordet er det.

krans

Senest har jeg købt denne troldhassel-look-alike ting, som også er en Sirius-ting, hvor alle mine UNICEF juleornamenter kan hænge.

gren

Jeg fik jo et træ af min lillesøster og det står i soveværelset året rundt.

Hele tre julestjerner hænger rundt om i huset og lyser op. Der er meget mørkt, nu hvor al sneen igen er væk og erstattet med trist, våd regn.

Godt, at kunne hænge lidt spredt lys op rundt omkring.