torsdag den 29. juli 2010

Mor 66 år

Min mor er født i 1944.

mor1

Årgang 44.

Så gammel blev jeg i år.

Jeg er nemlig født i 1966.

Årgang 66.

Det fylder min mor i år.

Faktisk i dag d. 29. juli.

mor2

Hun er i Danmark, hvor hun holder ferie og forhåbentlig har hun haft en rigtig god og festlig dag med sin mand/min far, mine to søstre, deres mænd og mine to nevøer?

For ca 1 måned siden, før hun rejste sydover, spurgte jeg hende, hvad hun allerhelst ønskede sig til sin fødselsdag?

Altså,- heroppe går man jo op i hvilken årgang man er fra og ikke så meget, hvor gammel man er og 66 er jo en fin årgang, vil jeg mene.

Og når min mor fylder det fine år, skal hun blot pege og jeg vil forsøge at opfylde ønsket.

Heldigvis pegede hun “bare” på en pyramide. Herregud.

Altså en bluse, der hedder pyramide, designet af Hanne Falkenberg

Hun, altså min mor, har altid været noget vild med min pyramide.

Hun valgte selv farverne, som minder mig om varme, solmodne, danske kirsebær og en sart lyngfarve, der står utroligt godt til den dybe kirsebærrøde.

Garnet er BC garn Lucca Fino 100 % merinould, der er noget af det blødeste bløde.

Ingen sag og nu er den strikket færdig og venter kun på at blive nænsomt vasket og så naturligvis at hun kommer hjem og får sin fødselsdagsgave.

 

morspyramide1

morspyramide2

Endnu engang tillykke med fødselsdagen og jeg håber, at gaven passer dig?

 

P.s Lidt sjovt; men min far er en årgang 41 og min søster 69. Min far fyldte 69 i år og min søster 41.

Kærlighed

I dag fik jeg (ufrivilligt, hvis man kan sige det på den måde?) fanget en stor balje torsk. De var til hundene.

Jeg tog med Jan over og fodre hunde.

frokost

Aimi, hans ene tæve, står Jans hjerte ganske nær og han hendes. Som de to dog kan sidde og kramme, hviske hemmeligheder og nusse. Mig værdier hun ikke et blik.. Det skulle da være det hoverende, når hun ligger i armene på Jan..Hmmmfrrrr…

Billederne taler vist for sig selv?!

kærlighed

kærlighed

kærlighed

kærlighed

kærlighed

Ufrivillig landkrabbe

Forleden tog vi afsted for at skyde sæler.

Jeg lærte et nyt udtryk af Jan: “ at brænde en direktør”.

Vi brændte rigtigt mange direktører af.. altså gode chancer og for at det ikke skal være løgn satte en afskudt patron sig fast i løbet og så kunne vi sejle hjem.

Så ventede vi et par dage og da vind og vejr så ud til at være på vores side tog vi afsted mod nord, men ak og ve.. Nordenvinden var som en hormon-fyldt hysterisk teenage-pige med kraftig PMS med fråde om munden og masser og atter masser af vind i håret.. Det er ikke at spøge med, så vi tog hjem

I går tog vi ud igen, men det blæste pludseligt op fra syd.

Havet blev sort som kul og himlen virkede truende og det til trods for, at DMI havde lovet os godt sejlvejr og jeg skal komme efter dig.

Hjem igen!

I dag lå havet som et blankpudset luksus-spejl og lokkede.

Og Jan og jeg lod os lokke.

Vi nåede akkurat at sejle i 15 mininutter før en eller anden alarm hylede hysterisk.

Jeg sagtnede farten i et par minutter og tænkte at det nok var en fejl-alarm.

At det bare var for sjov.

Satte farten op igen, kun for at konstatere, at det ikke var hverken for sjov eller sjov.

Hmm..

Så kunne jeg da også bare slukke for hyleriet og sidde og fiske, mens jeg ærgrede mig over de ugunstige sejle-forhold jeg holder mig denne sommer.

Først det ene og så det andet. ØV og tre gange ØV!

Jeg fangede en stor balje torsk og så måtte jeg med bøjet nakke jo sejle hjem til min påhængsmotor-mekaniker, der har lovet, at se på hyleriet og hvad der forårsager larmen..

Nu har DMI lovet vind fra syd. Op til 17 mtr/sec og hvis de så bare kan være lige så troværdige som i går så kan det jo være, at der bliver sejlvejr..

Håbet skal ingen tage fra mig og jeg tror på, at de sejltimer, som jeg ikke har benyttet denne sommer er sat ind på en konto, som bliver lagt oveni de andre sejltimer, som jeg får her til efteråret.

Og naturligvis får jeg en stor, stor helleflynder som kompentation for mine mistede sommer-sejltimer.

Her et billede af Sisimiut fra Søsiden den anden dag..

Fra den anden dag

tirsdag den 27. juli 2010

Madro til hvalerne!

Sikkert pga dette indlæg, sendte Klaus mig dette link, som jeg har læst med stor interesse (Tak Klaus)

Læg mærke til at der i artiklen står, at der er frygteligt mange private, der går tæt på hvalerne. Alt for tæt på hvalerne. Det er med til at stresse hvalerne og dét kan vi jo ikke have!

Jeg vil lige lade Jan læse artiklen og så må han jo kunne forstå, at det ikke er nogen god idé at ligge for tæt på hvalerne..

NÅ!

Hverken af hensyn til hvalerne eller af hensyn til mig

hval3

Fuld måne

Der er fuldmåne udenfor.

fuldmåne

Du kan se her, hvornår der er fuldmåne igen der hvor du bor, hvis du er interesseret.

fuldmånemellemhusene

Der er nogen, som er fuldstændig og aldeles overbevist om, at månen har betydning for vores opførsel.. jeg ved ikke rigtig.

Hvad mener du mon? Kan du mærke nogen forskel på om der er fuldmåne eller ej?