Ups

Og så vågnede jeg lige i morges og vidste nøjagtig, hvad jeg havde glemt i går eller rettere ikke fået gjort.

Jeg afleverede min mobil, du ved nok, den jeg vandt i oktober.

Når den ringer kommer der ingen lyd, kun en vibreren og det har medført mange ubesvarede opkald til mig.

Der er jo garanti på den endnu, og da jeg ikke på nogen måde har mishandlet den eller gjort noget som kan være årsag til at den lige pludseligt ikke virker, så jeg afleverede den til Tele, som har sponsoreret den. og forventer at garantien dækker for en reparation.

I morges da jeg vågnede, kom jeg i tanke om, at jeg ikke har gemt mine telefonkontakter andre steder end på min mobil.

Jeg ringede panisk til Tele, men den var sendt afsted og jeg ved af bitter erfaring, at alt bliver slettet, når den har været på værksted, sååååå h du må da gerne lige smide  en mail  (dortheivalo (@)greennet.gl ) mail med dit telefonnummer/mobiltelefonnummer, så jeg kan få genskabt min telefonliste. 

(hæ, jeg bruger en “pæn” skrift for at dække over min dumhed.  Når man ikke lærer af erfaring, så er man /jeg altså lidt for alternativ! Gad vide om det kan skjules med en pæn skrift?)

Sæl’følgelig

Et skud, en sæl! Og jeg fik fundet min sjæl. Den lå derude mellem to dybe bølger og ventede på mig. Jeg er glad for at have fundet den og glad for at den ville med mig hjem igen derude fra. Sælen kunne jeg ikke løfte op i båden selv, så jeg måtte slæbe den hjem til trods for at den ikke engang var særligt stor. Der må noget vægttræning til vinter eller jeg må skaffe mig en lav jolle igen?! Billedet af sælen, kan jeg først vise i morgen, for mens jeg lå og panglede med den for at få den bundet fast, skænkede jeg ikke kameraet en tanke. Alle mine tanker lå i den knude jeg skulle binde, og i den ringfinger jeg lidt tidligere havde slået og som gjorde ondt. Sælen kom hjem.. sammen med sjælen, så i morgen står den på sælflænsning og sælsuaasat (Det har Laura ønsket) P.S Klaus: Der lå tre store pukkelhvaler derude og sprang glade op af vandet. Jeg var for bange til at sejle tæt på, for de er godt nok megakolonormt store.. så ingen hvaler ude af vandet, men en vinkende luffe. Måske er jeg lidt modigere næste gang?  Måske tør jeg trække vejret og kan holde hænder og knæ i ro, så jeg kan fotografere? Måske?

Søndagsslaphed

Gad vide om det er efterferieslaphed jeg lider af? Intet, udover hovedrengøring i akvariet, er det blevet til.  Åh, jo hundehvalpene er blevet tjekket og de har det alle fint, et par pinde på det ærme, som jeg har trævlet op og lidt Wallander. Det er søndagsslapperi, så det basker.   Jeg har fået lov til at fotografere Sara. Dét er ikke hver dag, hun stiller frivilligt op, så det blev udnyttet.

I love Norge kap. 4

Sidder alene i stuen og var i grunden på vej i seng, da jeg pludseligt kommer til at savne den dejlige sommerferiestemning, som vi havde sammen i Norge. Jeg kommer til at leve længe på de billeder af Norge, som ligger på bagsiden af mine øjenlåg, og de dejlige minder, som jeg har fra vores ferie med pigerne. De var så glade og afslappede, nød turen og det giver minder, der kan bruges og genbruges i det uendelige

Sengelus

Det har været en underlig dag. Stod tidligt op, gik i seng igen. Stod op før middag, men gik i seng igen midt på dagen. Nu er det midt på aftenen og nu går jeg altså i seng igen. Midt imellem alle mine ture ind i sengen fik vi hilst på de 6 nye medlemmer af vores hundespand. De er bare nuttedeDer var 4 søstre, der desværre måtte lade livet, og disse 6 fine hanner er så dem, der fik lov at overleve. De er 14 dage gamle i dag… ca. iflg. Poul, som passede vores hunde mens vi var væk. Balto, som sidder og smilier så glad, blev iøvrigt dagens billede i dag. Du kan næsten ikke se hans ar mere.