Gråt i gråt

(Rugbrødet var faktisk spiseligt, selvom det manglende den sidste hævning; det var måske lidt kompakt, men kunne have været meget værre) Vejret idag var gråt i gråt, landskabet var helt uden kontur, vejret, mildt og underligt stille. Kystskibet har ligget ved vores kaj hele dagen og ligger der endnu. Det kan være at det venter på, at jeg går ombord og sejler med ud i verden.Mine baby-huer, som er bestilt af en medkursist, er færdige (2 (med hvid stribe)og 3 trådet moskus med babylanolingarn og silke(med røde striber)) og er klar til afsendelse. Håber, hun bliver tilfreds.

Fiasko

Undskyld, undskyld undskyld, Farmor... men jeg overså at brødet skulle hæve igen i formen, og som farfar så morsomt (ha ha ha ha) sagde, kunne "brødene" måske bruges som håndvægte..Jeg prøver igen næste weekend. Men jeg huskede dog at tage noget surdej fra og lægge det i køleskabet, så det hele er ikke helt ødelagt (endnu, suk)

Forårstegn

Jeg gik en tur på mine flade konvulutter i går. Helt ned omkring havnen, hvor jeg sad på et..ja, hvad det helt præcis kan betegnes som, ved jeg ikke, men det stikker op af sneen og er lavet af træ, og er godt at sidde og vende sine tanker på. En tankevender?? Og da jeg havde en hel del tanker, der skulle vendes, sad jeg der længe, mens solen varmede kinderne og blikket kunne hvile på jollerne, bådene og isen, mågerne, der kæmpede om noget ubestemmeligt. At solen havde fået mere magt kunne jeg også konstatere, for det dryppede fra de små grene, der stak op af den dybe sne. Der er håb forude!

Præstationsangst

Se farmor! Jeg har kastet mig ud i det, og hvis du ikke hører mere, er det fordi, der ikke kom rugbrød ud af det. I morgen....

Frække søstre

Nu ser jeg dem bare overalt..helt præcis, hvad de hedder, ved jeg ikke,men Jan siger: "Vindkryds"! Og så må det være rigtigt. Jeg er klar over deres funktion, og mener at jeg også burde udstyres med et sådant visse dage! Disse to befandt sig på det gamle værft, som nu bl.a er innovationscenter, og som noget nyt også huser en sex-shop øverst under loftet. Drevet af lige dele nysgerrighed, trods, vantro og beundring for den modige ejer (i sådan en lille by), kørte Lena, min søster og jeg ned og skulle kikke, men vi kunne godt have sparet os for der var næsten intet tilbage. Alt det uartige og frække var forlængst revet ned af hylderne og solgt. Jeg ved ikke, hvordan Lena havde det, men jeg følte mig bestemt modig, frisindet og en lille smule snydt. Det er første gang jeg har været inde i en sådan forretning og jeg havde forventet noget ganske andet, og helt bestemt også, at jeg var gået derfra med blussende kinder, nedslåede øjne og med min indre teenagers flove, skamfyldte og pinligt berørte smag i munden over at have opsøgt noget uartigt..tsk tsk, men jeg gik derfra ikke ret meget klogere og en smule skuffet. Om det er symbolsk at jeg fotograferede trappen ned, vil jeg lade være op til dig at tolke ;-)