Lyst og nød

Vi andre tager bare vores joller, både og andre fartøjer på land, når vi ikke orker, gider eller vil mere, men for andre, som skal leve af at komme på havet, er det hverken godt eller sjovt, at havnen og en stor del af havet er frosset til.

Lørdag formiddag, da vi skulle ud og handle, kørte vi en smuttur ned til havnen for at snuse lidt til stemningen.

Både Jan og jeg er glade for den stemning, som der ofte er på havne og vi kunne se en mindre kutter, som stædigt brød isen op.

Det var meter af gangen og et tålmodighedsarbejde, men fiskerne og erhvervsfangerne er jo hårdt ramt på levebrødet, når de ikke kan komme ud og fiske og jage.

Vi kunne vist begge to have stået og fulgt med i isbrydningen længe, men vi havde faktisk lidt travlt, så vi måtte videre og ud handle, for Jan havde fødselsdag og vi havde inviteret familien til mad, kaffe og kage.

Jeg har fået sent fri hele sidste uge og været træt helt ned til tåspidserne, når jeg kom hjem, så jeg havde ingen forberedelser gjort mig.

Hjemmet var rodet og beskidt og jeg havde kun ganske kort tid til at  gøre noget, så Jan og jeg satte turbo på og gjorde klar.

Det endte med at blive en god og afslappet fødselsdag og jeg håber, at Jan nød det.

Jeg nød ihvertfald, at jeg kan tage min jolle på land, når vejret bliver for koldt og råt og jeg ikke er tvunget til at tage på havet for at opretholde mit levebrød og jeg nød, at når det kom til stykket havde jeg ikke behøvet at jage rundt i huset med rengøringskluden, for det var selskabet og hyggen, der lagde bunden for den gode fødselsdag.