Glædelig jul

Uanset om du er klar eller ej, uanset om du vil det eller ej, fejres der jul overalt på vores klode i morgen og i overmorgen.

Om du har bagt vaniliekranse efter den rigtige opskrift eller om du slet ikke har bagt overhovedet, om du har gjort jule-rent eller om dit hjem ligner en grim løgn, så håber jeg at du får en rigtig god jul.

At sidde alene, velvidende at de fleste sidder med deres kære, kan give følelsen af at være udenfor fællesskabet.

Ikke at kunne give den man elsker højt, en gave, når man ved, at andre pakker fine gaver ud, kan give en følelse af utilstrækkelighed.

 

Laura og jeg havde en kort, men ret dyb og sigende samtale her til eftermiddag mens jeg stod og rørte rundt i risengrøden, der i morgen skal vendes med hakkede mandler og flødeskum.

Hun havde fortalt en ven, at vi i vores familie trækker lod om, hvem vi skal give en gave i år og hun havde givet udtryk for at det var en lettelse, for så skulle man ikke ud og finde gaver til en hel masse, men kun koncentrere sig om en enkelt, hvortil vennen havde svaret, at det kun var for fattigrøve ikke at give gaver til alle.

Laura havde vist ikke svaret noget, men i dag kom hun så med en slidt kliché, at det er synd for dem, som er så fattige, at de kun har penge.

Det brugte jeg en stund til at reflektere lidt over.

Jeg reflekterede over hendes tanker og jeg reflekterede over hendes vens tanker og jeg blev glad for, at jeg har givet de værdier videre, som jeg synes er vigtige.

 

I min familie er vi ikke rige på penge og jordisk gods.

 

Det kunne nogen gange være rigtig rart at være stinkende rig, men når jeg skærer helt ind til benet og tænker lidt længere end til min tynde bankbog, så ved jeg, at jeg er rig.

 

I min familie har vi hinanden og vi hjælper hinanden med stort og småt.

Vi splejser og deler og giver allesammen til den fælles jul, som vi holder sammen. Og ikke kun til jul, men også til hverdag og andre fester.

I mange, mange år, afholdt mine forældre alle udgifterne, men med tiden, har vi alle fået faste jobs med fast indtægt og derfor er det en naturlig ting, at vi alle kommer med det, som vi evner.

I aften, efter jeg traditionen tro, har pyntet juletræet hos mine forældre, kom min yngste søster med masser af hjemmelavet julekonfekt og i morgen kommer jeg med ris alamanden, mens min anden søster kommer med rødkålen.

Der er blevet bagt småkager af både min mor og mine søstre. Jeg er ikke så god til småkager, så jeg har ikke bidraget med noget i den retning, men jeg bidrager med andre ting, som jeg er bedre til.

Andestegningen står min mor for og når vi har spist og drukket mere end rigeligt, tager vi hinandens hænder og synger et par salmer, mens vi går rundt om juletræet, for derefter at pakke den ene gave ud, som vi får af den, som har trukket lige netop os.

 

Vi er ikke alene.

Vi er sammen.

 

Vi vil i morgen sidde sammen med vores nære og kære i et tæt fællesskab med faste traditioner, som er bygget op over årtier. Det giver en følelse af rigdom og jeg tænker på de mange mennesker, som sidder alene og uden nogen at give noget til.

Jeg tænker på alle dem, som ikke har andet at give end en ting købt og betalt i dyre domme og tænker på at alle i virkeligheden fortjener at kunne fejre deres højtider i et fællesskab med kærlighed.

Nu er julen heldigvis ikke den eneste højtid på året, som kan give anledning til at samles i et rigt fællesskab og i min familie, samles vi ofte og gerne og hvis du ikke har mulighed for at fejre julen med nogen i morgen, så håber og ønsker jeg for dig, at du har muligheden senere.

Det er ikke vaniliekransene, det rene hjem eller den store gave, som du vil huske om mange år, men fællesskabet og den gode stemning, som vil lagres i din hukommelse og som vil give dig en følselse af rigdom.

 

Du ønskes ihvertfald en god og glædelig jul fra mig.

(Yngstepigen er savnet. Hun er i Danmark og det trøster mig at vide, at også hun er med familien, hvor der er nærhed og fællesskab. Det er den første jul, som hun skal fejre andetsteds.)