mandag den 10. november 2014

Hvad gør jeg galt??

Ved du hvad?

Mens jeg sidder og strikker lige så stille på en sweater til min veninde, har jeg også (forsøgt) at strikke denne hals/krave fra Drops, men jeg kan da med lukkede øjne se, at jeg gør et eller andet helt galt.

Jeg har forlænget det midterste stykke, så der er 37 masker (stykket mellem halsen og mønsteret).

Jeg strikker de første 20 masker (mønsteret), vender og strikker tilbage, strikker mønstereret (de første 20 masker) og de næste 37 masker (ialt 57 masker) vender og strikker tilbage og strikker så hele stykket (20+37+17=74 masker ialt)

Jeg kan da ikke forestille mig at det færdige stykke strik skal ligne en vissen klokkeblomst… eller..

Nu sidder jeg og tænker på om jeg mon skal strikke frem til  2 mrk. –altså lige inden halsens 17 masker, vende og strikke tilbage og strikke halsen med??

Kan du overhovedet forstå, hvad jeg mener??

Du får lige et par mobilfotos så du kan se min frustration og har du en ide til hvad jeg gør galt, må du gerne skrive en kommentar til mig

foto 1

 

foto 2 (3)

Lige nu er jeg tæt på at smide strikketøj, strikkepind, opskrift og hele molivitten i en metalspand og brænde det af, mens jeg danser indianerdans omkring bålet, mens jeg skriger mine frustrationer ud (det er anden gang jeg er kommet så langt)

 

Nå, men det går da heldigvis forholdsvis gnidningsfrit med det andet strik jeg strikker på, til gengæld har jeg ligget foran w.c.et hele nattet og kastet op og har brugt dagen på at forsøge at komme en rekord-stor hovedpine til livs med pamoler, væske og den søvn, som jeg ikke fik i nat.

Ellers går det vist meget fint….

7 kommentarer:

  1. Jeg har lidt svært ved det, når jeg ikke kan se det med mine hænder. Håber, at nogen har en god ide!

    SvarSlet
  2. Har du et billede af det færdige produkt? altså fra opskriften.... jeg kan ikke helt gennemskue det- og mangler nok ligesom Mette G, det i hænderne, men der er jo lidt langt...
    send evt mail...
    mvh
    Annette

    SvarSlet
  3. Så vidt jeg kan se er dine vendinger på tegningen forskellige fra den tegning Drops har i opskriften. Stykket mellem halsdel og flet ser ud til at være dobbelt så bredt på dit strik.
    Prøv lige at sammenligne din og Drops venderækketegning, det må være der fejlen ligger.

    SvarSlet
  4. Nu har jeg set på mønsteret, dine vendinger er korrekte, men jeg tror du strikker med tre tråde i hele fletmønstret, og ikke kun i de nederste 4 masker? Har du ikke tre tråde i hele fletmønstret?
    Vh Lykke

    SvarSlet
  5. Som jeg læser Drops opskriften og din tegning, så ser venderækkerne da rigtige ud. Forskellen ligger i den forlængelse, du har lavet på midterstykket. Det er måske det, der for det hele til at se lidt sjovt ud. Men klokkeformet/trekantet må stykket jo blive med alle venderækkerne.
    God bedring

    SvarSlet
  6. Wong Wai:
    Hej Dorthe ;0)
    HOLD fri fra "strikketøjet" - find min søde svigerinde, der er på kursus (fra Nuuk) og del 2 " latte", eller flere :0)
    Derefter FINDER DU FEJLEN og vupti er strikketøjet analyseret.

    OG GOD BEDRING, Dorthe..........

    Hun hedder Katrine - høj flot qvinde :0)

    SvarSlet
  7. Håber du finder en løsning. Jeg har selv en poncho, som lige får lov til, at hvile sig lidt ;-)
    KH Christina

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.