En fantastisk weekend

Som du sikkert husker, havde jeg en forfærdelig bækkenløsning i sommer?

Det var slemt og startede akkurat, som min ferie startede.

Heldigvis gik jeg til læge.. ikke fordi det hjalp synderligt at gå til læge, udover at jeg fik både akupunktur og masser af smertestillende piller, men heldigvis, fordi jeg så havde dokumentation for, at jeg havde brugt en stor del af min ferie på at være syg.

 

Jeg ville rigtigt gerne have været foruden.

Hellere end meget gerne!

Lige efter skolestart, søgte jeg om at få erstattet min tabte ferie, da jeg kunne dokumentere, at jeg var syg og det har jeg nu fået.

Ikke det hele, men lidt af det og det er jeg glad for.

Det betyder, at jeg fra i morgen af, har ferie i 11 dage.

Som sagt ville jeg helst have haft ferie, mens resten af familien også havde det, men lidt har også ret og jeg vil bruge min erstatnings-ferie på at gøre noget af alt det, som jeg ikke kunne i sommer.

Jeg vil ud og gå.

Jeg vil op i fjeldet.

Jeg vil slappe af, uden at have ondt.

 

I fredags tog Jan og jeg mit nybagte grov-brød, mine hjemmelavede knækbrød, lidt ost og mine nye vandrestøvler i rygsækken og sejlede ind til hytten.

Alle andre i byen skulle til koncert i hallen med Ole Kristiansen.

Jo, jeg ville såmænd også gerne have været afsted, men jeg ville endnu hellere op til hytten og lade roen sænke sig over mig.

Der var nordenvind og bølger, men ikke mere end at vi kunne liste os indenskærs og komme i læ inde i fjorden og nå frem i højt humør.

Vi gik tidligt i seng med hver vores bog og faldt i søvn til den dybe stilhed, som kun blev ledsagtet af elvens brusen.

Jeg sov dårligt.

Rigtigt dårligt.

Det plejer jeg ikke at gøre i hytten, men natten mellem fredag og lørdag sov jeg kun overfladisk og vågnede hvert andet øjeblik.

 

Vi stod meget tidligt op.. faktisk før solen, snørede støvlerne og gik op i fjeldet for at se om der skulle være noget liv.

 

Jeg forventede absolut ingenting, men tog vores gåtur som en motions-tur og afprøvelse af mine nye vandrestøvler.

De sidste to år har vi ikke haft noget som helst held udi rensdyr-jagt omkring vores hytte, så mine forventninger var også derefter.

Og faktisk blev mine forventninger også indfriet.

Vi så absolut ingenting.

Ikke så meget som en lille rensdyr-lort, men mine støvler er gode og de enkelte harer, som vi så, fik lov at løbe.

Hver gang jeg ser en snehare i naturen, tænker jeg på, hvad mon den i sin tid har gjort siden Vorherre gav den så dårlig en kamoflage? Man kan se dem ude i fjeldet på flere kilometers afstad…

 

Vi havde en formiddabel gå-tur, hvor vi kom op i over 600 meters højde, hvor vi kunne nyde lidt frisk elv-vand i vores medbragte sodavandsflasker og vi kunne nyde udsigten, som rakte meget, meget langt.

 

Helt ude i horisonten, kunne vi se et atlantskib og vi kunne se både sejle ind i fjorden.

Vi gik hjemad igen og jeg kom først ned til hytten, fordi Jan lige ville runde et hjørne inden han gik ned og så havde vi også gået rundt i fjeldet omkring 6 timer i solskin, stilhed og næsten ingen myg.

Midt på eftermiddagen omkring kl 15 lagde jeg mig med en spændende bog og faldt så i søvn.

Jan forsøgte at vække mig med lidt mad ved 20-tiden, men jeg var ikke sulten og jeg vågnede også kortvarigt da Jan gik i seng, men  ellers sov jeg tungt, trygt og dybt indtil kl 08 i morges.

Jeg må have trængt, for man sover ikke bare 16-17 timer i streg uden at have trængt.

I formiddags vågnede vi til tæt, tæt, tæt tåge,

men det tog ikke glæden fra morgenkaffen og de stegte æg, væk.

Og så gik jeg ellers rengørings-amok i hytten, frisk og veludhvilet, fik sat Jan i gang med at ordne al hans værktøj, som vi havde indkøbt en fin værktøjs-kasse til og så var tågen såmænd også lettet og vi kunne sejle hjem inden nordenvinden, som de havde lovet, ellers tog ved havet igen.

 

Sara har fået arbejde i tøjbutikken og da hun fik fri kl 16, inviterede vi hende på is-cappuchino, kørte en tur og kørte hjem.. kun for at konstatere at Olsen er død.

Han må være død pludseligt, i det korte tidsrum, hvor vi har været ude, for han sad stadig på sin pind foran sin foderskål og var ikke engang faldet ned på bunden.

Olsen har boet hos os i præcis 3 år og 1 dag.

Jeg forsøgte mere end een gang at sætte ham fri.

Den ene af gangene fløj han flaksende og usikkert såmænd selv sin vej, men vendte tilbage igen.

Jeg er glad for at vi nåede at komme hjem til ham i dag og høre ham pippe glad og fornøjet inden han pludselig var død.

Det var jo forventeligt, da så lille en fugl nok ikke har så lang en levetid, men derfor kan jeg vel godt synes, at det er lidt trist?!

Selvom vores lille og højt skattede gråsisken er død, vil jeg stadig mene, at vi har haft en dejlig og afslappende weekend og jeg glæder mig allerede til at komme afsted igen.

Igen og helst hele tiden

I tirsdags tog vi i hytten. Vi sejlede hovedsageligt ud for at prøve påhængsmotoren af, for den dødede med et suk i søndags da vi forsøgte at sejle op i hytten. I tirsdags opførte den dig fortrinligt og kørte uden problemer. 

Jesper sejlede med os for en sikkerheds skyld og vi bød på rugbrødsmadder og te. 

Jan sejlede med Jesper hjem og han kunne bekræfte, hvad vi allerede havde mistanke om: at bunden var langhåret af alger og skidt. 

Jollens bund er stærkt begroet og jeg ville have vasket den af i går hvis jeg kunne have fået den på land, menndrt kunne jeg ikke så jeg sejler den måske på land og får den vasket når nu vi tager i hytten om lidt hvid nordenvinden ikke tager mere til. 

Der er bagt knækbrød og groft brød så der er langt op til god morgenmad med filterkaffe med god tid

De sidste tre indlæg er skrevet på mobilen med mobilfotos så det ser lidt anderledes ud

Nye ansigter på sømandshjemmet

Jeg mødte Lena i eftermiddags og hun ville heldigvis gerne med mig på sømandshjemmet.

I foråret pillede Sara sine tupilak masker som jeg har klippet i papir, ned af væggen og i stedet for at smide dem ud, spurgte jeg sømandshjemmet, om de ville have dem og det ville de gerne.

Nu er de kommet i glas og ramme og ser faktisk fine ud på væggene dernede.

Så er der noget ved det

Jeg har været på udsalg i dag og synes selv at jeg har været heldig. 

Jeg købte denne aubergine- farvet uldfrakke fra MbyM sat ned fra 1299,95 til 200kr 

Og denne korte, sorte uld cardigan fra G-Star sat ned fra 1149kr til 50 kr

Og denne tynde cardigan fra MbyM sat ned fra 599kr til 50kr 

Og disse kilesko til 20kr 

Måske sku jeg slå dej op til brød at tage med i hytten i aften mens jeg glæder mig mit held 

Dorthe 4½ år er på toppen

Jan og jeg havde planlagt at vi ville i hytten denne weekend og jeg tænkte helbredende tanker og gjorde alt, alt, alt for at blive frisk og rask nok til at komme afsted.

Vejrudsigten så ikke alt for spændende ud med masser af regn og en god blæst fra syd, men jeg tænkte, at vi nok kunne få nogle hyggelige dage alligevel i hytten, når vi nåede at sejle afsted  inden regnen og blæsten ankom.

 

I rigtigt mange år har jeg gået i nogle vandrestøvler, som er for store, for brede, for trælse og for dårlige, så i min forventnings-glæde over at skulle afsted, kørte jeg i butikken og flottede mig fuldstændigt og helt over evne og købte de lækreste vandrestøvler til en uhyrlig sum af 1400,-kr. (Jan synes ikke, at de er dyre. Han siger, at man kan få nogen, som er meget, meget dyrere..hmmm)

Jeg synes, at de er dyre.. så dyre, at jeg nok bliver nødt til også at sove med dem på om natten, for at de kan betale sig hjem igen.

Det meste af dagen i dag har jeg gået med dem indendøre og meget kan man sige om dem, men de passer ikke rigtig til den sorte kjole, som jeg har på og måske de bliver en anelse varme under dynen i nat. Men de er bare vildt gode på mine fødder.

Provianten til weekenden blev handlet ind og pakket i poser, parat til at tage med, så vi kun skulle tage vores tøj på og nogle enkelte ting fra skuret inden vi skulle afsted.

Jeg drønede hjem og bagte hjemmelavede knækbrød, sunde fuldkornsbrød med klid og kerner, chiafrø og surdej og lavede en hel bradepande med søde energibomber af hjemmelavede müsli-barer, ryddede op og tørrede de værste pletter af og manglede kun at skære müslibarerne ud i firkanter inden jeg igen tog overtøjet på og drønede ned og hentede Jan på arbejdet, da han fik frik kl 16, men nøj, hvor blev jeg skuffet.

Som du sikkert har gættet, deler jeg alt, virkelig alt med min Jan og hvad jeg også havde delt, var mine influenza-bakterier og dem havde han så tænkt sig at gøre brug af, her til weekenden.

Han var sløj, tyk i halsen, havde absolut ingen energi, øjnene var blanke og panden varm, så oveni en kedelig vejrudsigt, kunne jeg uden mindste anstrengelse gætte, at hytteturen blev aflyst.

Når vi sejler, er det altid mig, som sejler og måske havde jeg håbet, at han ville lade sig transportere alligevel, men forståeligt nok, ville han hellere ligge syg herhjemme end ude i hytten.

Jeg var virkeligt så skuffet, at jeg kunne have tudet og jeg var så skuffet, at skuffelsen var nede og bide i bitterhed, så jeg snørede mine løbesko (som jeg aldrig har løbet i) tog noget let tøj på, stoppede musik i mine ører og gik en tur ud til lufthavnen.. troede jeg.

Jeg var virkelig: “Dorthe 4½ år”.. igen, igen, igen. ØV.

 

Nå, men mens jeg gik der og var “Dorthe 4½ år” havde jeg lige pludseligt dog drejet af og var på vej op ad Præstefjeldet og halvvejs oppe og nåede jeg ellers at tænke nogle fornuftige tanker som:

 

at jeg ikke havde givet besked om, hvor jeg gik hen

at jeg ikke havde en drikkedunk med

at jeg havde for lidt tøj på

at jeg burde have noget andet fodtøj på

at jeg måske burde være mere rask,

 

men mens jeg gik og argumenterede med mig selv, om min manglende fornuft, var jeg altså nået op til toppen, hvor der var koldt og hvor jeg derfor frøs, fordi jeg havde alt for lidt tøj på,  var jeg tørsig, fordi jeg ikke havde drukket, fordi jeg ingen drikkedunk havde med, vredet en anelse om på min højre ankel, fordi jeg havde det forkerte fodtøj på og var lettere svimmel, fordi jeg stadig havde feber-ture, men jeg fik, med min medbragte mobil, taget nogle billeder, som jeg ikke synes at du skal snydes for, for der er en fantastisk udsigt oppe fra Præstefjeldet, som er ca 600 mtr.

 

Fra toppen af Præstefjeldet.

Du kan klikke mange af billederne lidt større, men det er jo stadig kun billeder taget med mobiltelefonen, så kvaliteten er derefter.

 

Jeg nåede næsten, men også kun næsten, at ryste skuffelsen af mig, over ikke at komme afsted til hytten, men jeg tænker også, jeg jo bare kunne være taget afsted alene, når nu jeg kan, men hvor sjovt er det lige, at have forberedt, bagt og indkøbt, for så at være alene??

Min tur til Nuuk i starten af måneden, trækker stadig spor efter sig i form af et savn til de tre veninder, som jeg har dernede og jeg tænker, at at een af mine tre veninder fra Nuuk, ville have været gode at tage med op i hytten, for de kan ligesom Jan, tale og tie på de rigtige tidspunkter og de ville have nydt at være sammen med mig, ude, hvor der hverken er el, internet, mobilkontakt og hvor vandet skal hentes i en dunk i en elv og de ville også kunne finde ud af, at skulle de på tønden, så var det bogstaveligt talt på en tønde i et uopvarmet lillebitte skur.

 

Vejrudsigten holdt, hvad den lovede.

Det regnede og blæste så kraftigt i nat, at det dryppede en anelse ned gennem taget og i morges måtte vi jo ud og se, hvad det drejede sig om.

Vi tror, at det er een af vores tag-hætter, som er beskadiget, så det må vi se at få ordnet aller-snarest.

Nå, men der kommer en weekend mere og så vi skal nok nå op til hytten, hvor der skal hygges både med tilbagevirkende kraft og forud, og lur mig, om jeg ikke møder flere skuffelser også, men dem må jeg så lige lære at håndtere lidt anderledes og lægge “Dorthe 4½ år” ned i den skuffe, der hedder brugt og overstået.

P.S 3½ år er måske endda lidt højt sat, men det ville være for pinligt og lidt for selverkendtligt at skrive: “Dorthe 2 år”, så jeg doblede lidt op

Lys og forberedelser

Nu lyder det måske som at Jan og hans bror er lidt drukfældige?? Det er de nu ikke, men de kan godt  lide at få en lille whisky eller en lige så lille cognac en gang eller to om måneden.

På et tidspunkt bliver flaskerne jo tomme og meget ofte er flaskerne ganske pæne og Jesper har gemt nogle af sine flasker og ville gerne have lavet noget ud af dem.

Den første flaske har jeg lavet til en “lygte”, hvor bunden er skåret af.

Den er færdig og klar til afhentning. Jeg håber ikke at han er alt for utilfreds med at bunden desværre blev skåret skævt af?

Og det var noget nær umuligt at rette op på, medmindre jeg skar endnu mere af.. så, nu ser den sådan her ud:

 

Og så har jeg lavet noget forberedelse til arbejdet her til aften til uge 36, hvor vi skal ud i naturen.

Jeg mangler at male/dekorere 5 sten som skal bruges til inspiration, men de første 4 er klar og de to er her

Hvis det ikke er så tydeligt, kan jeg fortælle, at det skal forestile en rype og den hvide klat under den, var faktisk en del af stenen, som jeg syntes lignede en lille, hvid ræv, så jeg prikkede bare to sorte øjne på den.

og en hvid fjer.. måske fra en måge?

Nu skal det så bare skrives rigtigt ind og lægges op til de andre planer i vores, nye offentlige, digitale system.

Vores digitale system (intra) lukker kl 22 grønlandsk tid (02 dansk tid) da det bliver opdateret om natten (dansk nat), så jeg må vente til i morgen med det sidste.

Hav en god fredag

Fuld af forventning

Vores møde i banken forløb godt og giver anledning til at drømme.

Jeg drømmer om et simpelt, hvidt køkken.

Nyt og ubrugt.

Jeg drømmer om et køkken uden dikkedarer og som er nemt at holde rent og pænt. Et praktisk køkken og som ikke nødvendigvis koster alverden.

Jeg drømmer også om et badeværelse, hvor vægbeklædningen er jævn, pæn, hvid og nem at holde og jeg drømmer om, at gulvet er ensfarvet, er i et stykke, er lyst og nemt at holde.

Det behøver ikke være dyrt eller fancy.. bare man kan se, når der rent faktisk er blevet gjort rent og at der ikke falder flager af, når jeg vasker det over.

Vi burde kunne finde køkken-elementer, som svarer til mine ønsker og vi burde kunne få lavet badeværelset uden at stå i gæld til alverden resten af vore dage.

Og ikke nok med at mødet i banken gik godt, så dukkede solen også frem og brændte tågen af og skinner nu fra en næsten blå himmel.

Jeg er vist blevet feberfri og hovedet gør ikke nær så ondt længere, jeg pudser ikke næse hvert andet øjeblik, men kun hvert tiende.. det går til levesiden og jeg er ret så fortrøstningsfuld med det hele, –faktisk.

Måske skulle jeg lige fotografere de sidste af mine orkideer..fordi de er smukke, fine og mest fordi de står i min vindueskarm og pynter.

Jeg har hele 6 orkideer; indkøbt i sidste måned fordi de var på tilbud og fordi jeg trængte til noget nyt i min vindueskarm og de blomstrer jo ikke evigt, selvom det føles sådan og tak for det.

Du får lige de første billeder her

 

P.S. Jeg har ikke strikket siden i søndags. Det føles helt underligt, men måske jeg har kræfter og energi til at finde garnet frem fra gemmerne igen i aften og få strikket en pind eller to.