fredag den 26. oktober 2012

Ubehageligt

Jeg skrev i dag på min facebook-opdatering og jeg kan ligeså godt genbruge min tekst her:

 

Jeg vil betegne mig selv som rimelig robust i noget nær alle sammenhænge, men føler mig udsat og utryg idag.


Vi vågnede i nat ved, at der stod en fremmed ude i vores entre og gloede.
Vi lå i vores senge og sov.. vi havde glemt at låse hoveddøren i nat.

Vi har ikke hørt at vedkommende er gået op ad vores mange trin på vores trapper, har åbnet vores dør, som knirker og gået ind i vores entre..

Noget fik dog Jan til at vågne og selvom han var hurtigt ude af sengen, nåede han ikke at fange vedkommende.

Adrenalinen pumpede rundt i hele min krop flere timer efter, så jeg har ikke fået meget nattesøvn i nat og jeg kan mærke, at noget aggressivt, voldsomt og hårdt vokser inde i mig som gør, at næste gang, hvis der kommer en næste gang, er jeg nok den, som er først ude af sengen for at sikre mig, at vedkommende får at føle, at jeg ikke bryder mig om ubudne gæster og slet ikke, når jeg lægger nøgen i min seng og sover!


Jeg har talt med døgninstitutionen (lige overfor os), hvor den "fremmede" bor og talt med politiet, men rester af utrygheden stadig sidder i alle mine porer og jeg kan kun opfordre til at alle i Sisimiut (og hvor I ellers befinder jer) låser deres døre dag og nat også selv om vi/I er hjemme, for de bryder ind i hjem uanset om det er højlys dag og om du er hjemme eller ej.. ikke bare i nat, ikke bare i dag, ikke bare hos mig, men måske næste gang hjemme hos dig!
Jeg skal have smæklås på vores døre, så vi ALDRIG glemmer det igen.
Pas godt på jer selv derude

16 kommentarer:

  1. Wong Wai:
    Uha da da....

    UBEHAGELIGT vil jeg kalde din/jeres oplevelse - FØJ.... :-(
    "Smækdøren" er super, HVIS ALLE har nøglen i lommen/tasken/pungen/lommen m.m.

    "Håber I når ind til jeres ""sommerhus"" i weekenden.

    GOD WEEKEND til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre er vejrudsigten og vejret for den sags skyld ikke til at vi kom i hytten denne weekend.. øvbøv, men vi har nu haft det meget godt alligevel

      Slet
  2. Føj Dorthe - meget ubehagelig oplevelse! Jeg vil da lige checke vores dør en ekstra gang i aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en meget ubehagelig oplevelse

      Slet
  3. UHA - hvor rædselsfuldt! I mangler en indehund - en der skal luftes inden I går i seng og som kan gø vildt og inderligt hvis nogen vil ind. Men ved godt at det ikke er "almindeligt" at holde hund på den måde oppe hos jer. Smæklås? NIX - men nu vil I helt automatisk låse døren om så I skal stå op og kigge efter. Overvågningskamera der kan ses på PC er også godt. Kameraet skal sidde indendørs og pege udad. Vi har sådan en anretning i sommerhuset, det reddede en kat fra sultedøden i en fælde engang vi var på ferie. Fælden var til en ilder/ husmår men der kom kun en fin rød kat. Svigersønnen blev sat på jobbet og fælden sat væk. Katten? Den var da møgkælen og havde ikke lidt overlast.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville være rart med en indehund, men... nej, jeg tror ikke, at nogen af vores hunde egner sig til det formål, desværre. En tømrer, som jeg talte med, talte mig fra en smæklås, da de var for lette at bryde op.

      Slet
  4. U B E H A G E L I G T....... Vi har prøvet noget lignende for et par år siden. Vågnede ved at hunden var stik tosset, der var en mand som listede rundt nede i haven, han løb dog væk da vi tændte lyset. Næste morgen opdagede jeg at der var boret hul i vores terrasse dør. Så havde vi ikke haft hunden var han gået ind som han havde gjort hos de 11 andre i vores nabolag. Føj.

    Håber du kan sove roligt i nat.

    Mange hilsner fra Joan M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare så ubehageligt, når nogen bryder ind i ens hjem. Godt at jeres hund fik jer advaret i tide.

      Slet
  5. Vi kender ikke hinanden, men jeg er stor beundrer af dine fotos ;o)...nu til emnet. 11.oktober lidt over kl.0400 om morgenen vågnede jeg ved at en mand stod udenfor og skreg i gaden ud for vort hus, min kone vågnede også- lidt efter stod han og hamrede eller sparkede løs af al kraft på vores dør, mens han svovlede grønlandske eder af sig. Jeg stod op med adrenalinen pumpende og hjertet bankende og ledte efter telefonen, så jeg kunne ringe til politiet, fordi jeg kunne fornemme at manden var så plørefuld at hvis jeg åbnede ville han hverken kende ud eller ind og derfor var der en chance for at han ville gå løs på mig. Det skulle mine børn ikke se på eller opleve i vores hus (min søn vågnede iøvrigt lettere chokeret). Desværre svarede politiet ikke, så vi afventede i mørket, og 5 minutter efter gik han videre. Vi så ikke hvem manden var, og vi formoder at han gik forkert af vores hus, men jeg har sendt en klage til politiet (pga.deres manglende svar), og påmindet folk i byens opslagstavle at de SKAL LÅSE DERES DØR. Jeg kan huske at jeg dobbelttjekkede at døren var låst den pågældende aften. Jeg har iøvrigt lagt en kæp ved siden af vores dør, hvis det skulle blive nødvendigt at bruge den til næste gang. TUJORMINAQ

    Kuno Lynge

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så ubehageligt og man bliver så utryg, når man i sit eget hjem oplever, at man ikke kan gardere sig mod uvedkommende. Jeg har fået rystet det værste af mig, men jeg tjekker da lige låsen en ekstra gang hele tiden, så helt væk er oplevelsen ikke. Det er ekstra ubehageligt, når ens børn bliver vidner til fulde menneskers ubehageligheder og man føler sig magtesløs.
      Tak for dine rosende ord om mine billeder. Dem har jeg lappet i mig :-)

      Slet
  6. Puha, for en oplevelse. Smæklåse er gode, indtil man låser sig ude.... Håber aldrig I kommer ud for det igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er blevet talt fra smæklåse: De er alt for nemme at bryde op. Nu skal jeg have fundet mig en klokke af en art, som larmer, når døren åbnes og lukkes. Jeg håber heller ikke, at vi bliver udsat for sådan en oplevelse igen

      Slet
  7. Sikke dog en grim oplevelse :( Jeg kan huske da Nanna var få mdr gammel og lå i sin vugge ved siden af min seng. Klokken var godt og vel 4 om morgenen og min mand var taget på arbejde. Pludselig kunne jeg høre nogen pusle i stuen og jeg var skræææmt. Men pludselig tabte han noget, sagde: shit - og løb ud af huset. Jeg turde knap trække vejret og da slet ikke at konfrontere manden, da jeg var alene hjemme med mit lille barn. Heldigvis skete der ikke nogen noget..... Men oplevelsen sidder i kroppen bagefter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Puuuuha.. sikke en grim oplevelse. Godt at der ikke skete noget, men jeg kan levende forestille mig din angst, da du stod med et lille barn, helt alene. Øv.

      Slet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding