mandag den 15. oktober 2012

En søvning bådeejer

Som du ved, sov jeg næsten ikke natten mellem lørdag og søndag og da stormen fortsatte ufortrødent igår, i nat og det meste af dagen i dag, sov jeg heller ikke meget natten til i dag.

Der var både, som skulle holdes et skarpt øje med, så jeg er søvnig langt ind i knoglerne.

Jan var den, som kørte ned og kiggede til bådene, men jeg lå vågen, parat og beredt til at hoppe ud af sengen, hvis han skulle få brug for min hjælp.

 

Både Jans og min båd klarede de hårde vindstød, men 3 både sank, en båd drev væk (og er endnu ikke fundet) en trawler begyndte også at drive, men blev hentet ind af en kutter, ligesom adskillige andre både også begyndte at følge med vindstødene væk fra deres anker-/bådebroplads, broerne hang kun nødtørftigt sammen og næsten halvdelen af bådeejerne i lystbådeforeningens valgte at sejle deres både over i havnen, hvor der var læ.

Der var et kaos af den anden verden allerede meget, meget tidligt i morges ved 5-6-tiden af mænd (enkelte kvinder, om nogen), som skulle bjærge, hvad bjærges kunne og i eftermiddag snakkede vi med ejeren af vores nabo-hytte inde i fjorden, som havde mistet sin båd i nat.

Den var blevet smadret mod klipperne, men heldigvis var han ikke kommet noget til, men trist var han.

Han havde godt set da vi sejlede hjem i går og fortrød så bitterligt, at han ikke havde fulgt vores eksempel.

 

I kameraet er der nogle billeder af en båd, som skulle forestille at stå i et stativ, som vinden blæste ned i jorden og af en dramatisk morgensol, et par hæklede kraver og et par hjemmesko vil jeg også vise dig, men det bliver altså ikke i aften, for jeg hænger kun lige akkurat sammen.

Jan og jeg valgte forøvrigt at sejle Jans båd over i havnen i eftermiddag, selvom vinden forlængst har tabt pusten, for de har lovet vind igen. Hvis vi er heldige kan vi få den op og på land i morgen.

Kan du sove godt? Det håber jeg, at jeg kan.

2 kommentarer:

  1. Jeg kan slet ikke forstille mig, hvor vildt det må være.

    SvarSlet
  2. Uha, det lyder godt nok voldsomt,det var godt I reddede Jeres både. Jeg har lige siddet og set på nordlysbilleder fra grønland - så smukt og eventyrligt og stort og voldsomt Det må være en stor glæde, men også en stor udfordring, at leve i og med den natur I har.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding