torsdag den 27. november 2014

Tudevorne gamle kone

I morgen kommer Simon.

Han kommer for at fejre 1. søndag i advent, når nu han ikke kan fejre jul og nytår sammen med os.

Lidt har også ret.

Jeg har forsøgt at planlægge og gøre lidt klar, så jeg har mest mulig tid i overskud.

Der er mange ting, som lige skal gøres klar til den første søndag i advent, men hvad vi ikke når i dag (weekenden) må jeg indhente senere, for jeg nægter at stresse.

 

Det er lidt ærgerligt at Simon ikke var her i går, for i går blev der filmet her i byen.

Der blev filmet til den traditionsrige julehilsen til/fra Grønland.

Jeg vil ikke røbe for meget, men med min fremskredne alder og hang til snottårer ved store begivenheder, kan jeg da uden at rødme fortælle, at jeg blev rørt om hjertet i går, da Drs drone filmede her i byen.

Det var stort og bevægende, ihvertfald for mig, at så mange af byens borgere mødte op og deltog i den meget specielle hilsen, som bliver sendt d. 21. december.

Vil du ikke gøre mig den tjeneste at tænde for dit fjernsyn på den kanal og se, hvad vi, herfra byen sendte som hilsen til alle jer fra alle os?

Jeg skal ihvertfald se det og hvis jeg har mulighed for det vil jeg endda indspille det og gense det, hvis jeg på noget tidspunkt skulle komme i tvivl om, at vi her i byen er gode til at stille op til fælles begivenheder og arrangementer..

Simon vil ihvertfald på det kraftigste blive opfordret til at se, hvad han lige akkurat gik glip af at deltage i, når det bliver vist på både dansk og grønlandsk tv d. 21. december.

Program-oversigten på Dr1 rækker desværre ikke helt frem til den dato, men jeg ved, at den bliver vist heroppe kl 20.

 

Simon slipper dog ikke helt for at blive fotograferet, når han kommer, men det bliver ikke af Dr. Det er bare mig, som gerne vil have et fætter/kusine billede, så jeg hev kameraet op af tasken i går og tjekkede om det stadig fungerede.

Kunne mit kamera tale, ville det nok have udtrykt forundring og lettere forbavselse over at blive brugt med kun 5 dages mellemrum.

Jeg har næsten glemt, hvordan man stiller lys og lysstyrke, så jeg måtte prøve mig lidt frem og Sara stillede sig heldigvis foran kameraet (mod betaling=en pose bland selv slik, når hun en dag får lyst til det) og kunne så prøve lidt af og uanset kvaliteten på billederne, kan jeg konstatere, at jeg har en køn datter.

1

2

35

..og så er vi en lille smule tilbage i det der med den fremskredne alder og hangen til at flæbe over alt og ingenting; bare synet af mine børn, kan få mit hjerte til at slå lidt hårdere og tanken om, at der kan ske dem noget, kan aktivere mine tårerkanaler.

I morgen kommer Simon og vi skal fejre første søndag i advent med stjerne i vinduet og se kommunens juletræ blive tændt og så kan det være lige meget om han blev filmet af DRs drone eller ej, for han kan, ligesom dig og mig, bare tænde for sit fjernsyn d. 21. december og se, hvad der næsten fik mig til at tude snot af bevægelse.

søndag den 23. november 2014

At genfinde sin gamle ven (mit kamera)

I fredags havde jeg mit kamera med til Åben Scene på Taseralik.

Det er godt nok lang tid siden, at jeg har haft det oppe af tasken og det kan ses på kvaliteten af billederne.

Det  burde jeg gøre noget ved!

Nå, men så kan jeg offentliggøre billederne for at dokumentere at det dog er blevet brugt:

fire

j

j2

k1

katinnguaqogsteenkjks

mh

rolf1

rolf2

rolf3

sj

 

Men jeg har faktisk også foreviget mine to nevøer i sidste uge.

De har udviklet sig helt utroligt på meget kort tid og er blevet unge mænd og så er det utroligt dejligt at de lige smutter forbi når de har lyst og tid. 

Det er dejligt at have dem tæt på

1

2sh

3

4

5

6

onsdag den 19. november 2014

At have provokerende mange ting at kunne give sig til

Må jeg lige indskyde en lille sætning?

Altså jeg bliver så provokeret, når jeg hører folk sige, at der ikke er noget at foretage sig her i byen og at de mangler noget at give sig til, –for altså jeg står i et voldsomt dilemme:

Om mandagen kan jeg ikke gå til noget som helst, selv om jeg utroligt gerne ville gå til fx. yoga eller skindsyning, men der skal jeg selv være tov-holder for en flok kvinder, der gerne vil strikke men om tirsdagen kunne jeg gå til husflid, hvor der arbejdes med rensdyrtakker, ben eller andet materiale, eller til stenslibning eller til yoga eller endnu bedre til spinding af fx. moskusuld (jeg har en stor pose med grønlandsk lammeuld, som jeg mangler at spinde), men om tirsdagen har jeg 3 ud af 4 tirsdage en meget lang arbejdsdag, hvor jeg ydermere har både gård og gangvagter, men jeg kunne så glæde mig over at der om onsdagen er dette meget interessante tilbud: “ Kommunikation og samtalemodeller.Hvad foregår der imellem mennesker som taler sammen? Hvilke mekanismer er i spil når samtalen går godt? Hvad er vi bevidste om, og hvad oplever vores modpart? Vi gennemgår en række psykologiske teorier og undersøgelser om det som foregår mellem os når vi kommunikerer med hinanden,”, som virkeligt lyder meget, meget interessant, men der er jo også lige både kor-sang, SSP-styrketræning eller tøjfremstilling, så det handler kun om at vælge.

Øv at skulle fravælge noget.

Øv.

Om torsdagen kunne jeg booke min fritid op med den yoga, som jeg ikke kunne vælge om mandagen eller jeg kunne vælge at få noget mere at vide om universet ved at tilmelde mig dette hold:”Astronomi / Universet.Hvad er Betelgeuze? Og hvor er den? Er der noget galt med nordstjernen? Vi studerer stjernehimmelen med teleskop – og går milliarder af år tilbage i tiden” for det gad jeg da rigtig godt at blive klogere på, men jeg kunne også vælge noget mere håndgribeligt og gå til keramik, som jeg er ethundreprocent sikker på ville være lige mig.

Om fredagen har jeg såmænd ellers tilmeldt mig et cross-fit hold, men holdet er allerede overbooket, så jeg står på en ikke-eksisterende venteliste og håber, at der kan findes en løsning, så de af os, som også gerne vil får muligheden.

 

Hvis det der arbejde ikke åd så store lunser af min fritid, ville jeg låne mange, mange flere bøger på biblioteket, som jeg skulle læse.

Der er så ufatteligt mange gode bøger, som hober sig op og kun venter på at blive læst og det er ganske gratis at låne bøger på vores bibliotek og jeg ikke bare kan, men skal heldigvis aflevere bøgerne tilbage, så de ikke skal stå hjemme hos mig selv og samle støv og fylde plads op.

Og når jeg tænker efter, så burde jeg nok allerede nu begynde at skemalægge min daglige læsning nøje, så jeg kunne nå at komme ud mellem 11.30 og kl. 14.00, mens der er dagslys og gå mig en lang tur i mine smukke nær-omgivelser og jeg ville smøre mine ski om vinteren, så de stod parat, så jeg kunne gå mig en tur i vores gode og preparede langrendsløjper, men hvis vejret var dårligt, ville jeg tage en tur op i idrætshallens motions-rum og gå mig en hyggelig tur på løbebåndet eller endnu bedre løbe mig et par kilometre for derefter at give mig selv en time i deres sauna efter at jeg havde tør-børstet huden grundigt og puttet hårbalsam i håret og bagefter smøre mig ind i lækker body-olie. Uuhmm, hvor lyder det faktisk lækkert.

Jeg ville helt klart også kaste mig over alle de spændende strikkeopskrifter, som findes både på nettet og i forskellige, smukke og meget inspirerende strikkebøger, som markedet lige for øjeblikket bugner af, men jeg ville altså også forsøge at finde lidt tid til at bruge den sten-slibemaskine, som jeg faktisk har og så er der faktisk også Åben Scene hver den 3. fredag i måneden og skulle jeg stadig mangle noget at rive i, ville jeg med glæde være Natteravn og frivillig i en forening, som gør livet for byens børn lidt nemmere og lidt sjovere.

Hvis jeg kunne få det passet ind med tiden, ville jeg også meget oftere invitere mine søstre på kaffe og kage på Sømandshjemmet eller café, gå ture hånd i hånd med min mand og afslutte gåturen med en spændende og anderledes kop, varm kaffe i kulturhuset Taseralik

Og hvis jeg bare havde lidt tid til overs ville jeg fordybe mig lidt i mit kamera, tage mange flere billeder, som jeg ville gøre noget ud af og nusse lidt om,- faktisk ville jeg elske at have mere tid til at gå op i fotografering, men døgnet har kun 24 timer og der er så utroligt mange tilbud og muligheder for at udfylde sin fritid at det er til at blive helt rundforvirret over, så det provokerer mig altså meget, når folk begynder at klage over at der ikke er noget at give sig til eller at de ikke kan få tiden til at gå.

HA!

Og så har jeg ikke engang nævnt, at jeg også godt kunne tænke mig at være med i en læsestudie-gruppe, genopfriske mit 1.hjælps kursus, komme meget mere ud og sejle, lære at hækle, komme mere med ud og køre hundeslæde, invitere venner til spisning eller…

Du kan se aftenskoleprogrammet her og hente PDFen ned ved at klikke på aftenskole-linket.

Det er onsdag aften og jeg vælger at tage med min mand ud på en langrendstur i løjpen, som ligger lige nedenfor vores hus/i vores baghave, men næste onsdag tager jeg med mine kollegaer til styrketræning.

De selvsamme to kollegaer, som jeg forøvrigt har en lørdag middags aftale med om at gå i motionsrummet i idrætshallen.

Og når jeg så har været ude i det dejlige aften-vejr, vil jeg sætte mig ned og strikket et par omgange på mit strikketøj, men så er dagen altså også både brugt og udfyldt.

… Og nej, jeg vælger ikke at gå til det hele.

Faktisk passer jeg lige for øjeblikket på ikke at tilmelde mig ret meget, for jeg har en aftale med mig selv om, at jeg flere gange om ugen skal ud og gå, – helst i dagslys og at der skal være øjeblikke i løbet af min dag, hvor jeg har mulighed for bare a sidde og lade stilheden og roen, dominere og fylde,- og jeg skal ikke glemme at jeg har et hjem og en familie, som også skal passes.

Håber, at du har ligeså mange tilbud, der hvor du bor og at du benytter dig af dem, som du har lyst til.

søndag den 16. november 2014

To halse, en kat og en flok vinterbadere

Så fik Sara taget et lidt bedre billede af min “hals”.

medflet

Jeg har strikket i Karisma og jeg har brugt 152 gram i alt.

Som de fleste af jer ved, havde jeg mange problemer med at læse opskriften fra Drops, men da jeg valgte kun at lave een vending, lykkedes det mig at nå frem til dette resultat.

Jeg lavede vendingen når jeg nåede til halsens 17 masker, strikkede tilbage og strikkede så de sidste 17 masker med.

Jeg syntes selv at jeg var smart, da jeg valgte at lave en finere kant i bunden/forneden, men den er meget uelastisk, så det smarte er ikke så særligt smart alligevel, selvom det færdige arbejde, ser mere færdigt ud.

mednederstekant

 

Du må ikke lade dig snyde af, at det ser ud til at der er en dobbelt kant.. den lægger bare foldet sammen.

Opskriften finder du her

 

Inden jeg strikkede denne hals, strikkede jeg faktisk en anden een. Jeg valgte at stoppe inden der kom en rigtig hals på, så det er faktisk en kort poncho.

Udover at jeg også stoppede tidligt, valgte jeg også at gøre begyndelsen kortere.

Den er også strikket i Karisma (endda i samme farve, som den anden) og der har jeg brugt 147 gram garn.

medlodrettesnoningersiulleq

Opskriften finder du også hos Drops her (og der var absolut  ingen problemer med at strikke efter opskriften)

 

 

I dag var jeg da jeg var ude og gå til lufthavnen, så jeg en lille flok kvinder, som var på vej ned mod Sandstranden.

Jeg vidste, at de skulle i vandet, så jeg skyndte mig efter dem for at opleve nogle rigtige vinterbadere, for det er, hvad de er.

De smed de meste af deres tøj med et smil og løb så ud i det iskolde hav, var i til halsen og skyndte sig så op igen.

De påstod hårdnakket, at det var forfriskende og dejligt og efter deres humør og smil at dømme, var det godt.

Jeg har googlet lidt for at finde ud af, hvad vinterbadning går ud på og hvilke helbredsmæssige fordele der er ved at kaste sig ud i det kolde hav og den skulle være god nok: Det skulle være ganske forfriskende, opløftende og dejligt, men derfra til at jeg gør det, er der vist lang vej endnu.

Alle billeder er taget med mit mobil-kamera og de samtykkede i, at jeg gerne måtte offentligøre deres mod, sejhed og deres tur i det kolde hav.

vb1

vb2

vb3

vb4

vb5

vb6

vb7

Indtil videre holder jeg mig til mine gåture ud til lufthavnen og tilbage igen..

 

I aften da Sara havde fotograferet mig, kom katten ind og ville se, hvad vi lavede og så kunne vi lige tage nogle billeder af den også

asasassen

kæledyret

sarasasasassfu

Jan har sat mine lamper op, så jeg håber at kunne tage nogle nye billeder af Daniel og Silas i morgen aften.

saraen

lørdag den 15. november 2014

Iler med at vise resultatet

 
Skynder mig at smide disse to mobilfotos ud til alle jer som gad at hjælpemidler.. Tusind tak