lørdag den 13. april 2013

Fristelser

Forresten vil jeg gerne lige vise dig en taske, som jeg har købt for efterhånden 2 måneder siden.

Jeg er rigtig glad for den, for det er altså ikke altid lige så smart at gå rundt med den meget maskuline fototaske, som jeg normalt bruger. Den er rigtig god, smart og med mange gennemtænkte detaljer, men altså ikke så feminin som jeg godt kunne tænke mig, når jeg fx. bare skal ud og drikke kaffe, er i byen med mit kamera eller andet.

Derfor købte jeg over Etsy denne fine taske.

Jeg har, som jeg skrev, haft den et par måneder nu og bortset fra at den lugter rigtig meget af læder (det fortager sig vel???) er jeg glad for den.

Jeg kan lige akkurat have 3 objektiver og mit kamera med mig, hvis jeg vel at mærke lægger to af objektiverne i samme rum.

Den er lidt mere street end loweproen, som til gengæld er total god når man er ude og skal gå meget eller skal drøne rundt på snescooter/i fjeldet ell. andet

Faktisk købte jeg også lige efter jul et ur. Det er langt fra hver dag at jeg går med ur, men jeg kunne altså ikke lige stå for dette og det fungerer jo fint som pynt og viser til og med klokken.

Hvis jeg havde lidt større håndled ville jeg ikke spilde tiden og fluks købe dette også og jeg ville nok også investere i dette ur også og når jeg alligevel var igang ville jeg måske også smutte denne weekend-/sporttaske ned i indkøbskurven

Jeg kunne købe mig fattig inde på Etsy.

Mit dankort sætter en helt naturlig bremse for min unødvendige købelyst, men denne taske er jeg  nu meget glad for

fototaske

taske

taskeindeni

Samtalebænken

Har du lyst til at sætte dagsordnen for vores samtale?

Så sæt dig ved siden af mig af mig på bænken

 

samtalebænk

 

og sig nøjagtig, hvad du har lyst til..

Jeg rejser mig dog og går, hvis samtalen bliver usober, perfid eller på anden måde sårende for mig eller andre.

 

Skriv i kommentarfeltet.

Du må gerne være anonym og underskrive dig kun med dit fornavn…

Jeg glæder mig til at høre, hvad du vil snakke om og hvis vi er heldige, er der måske andre, som sætter sig på bænken og deltager i vores samtale?!

Eller starter en ny samtale?

 

P.S. Kalaallisut allakkusunneruguit, takanna (hvis du hellere vil skrive på grønlandsk, værs’go)

fredag den 12. april 2013

Lenas 44 års fødselsdag og noget om at give

I dag er det min søsters fødselsdag.

Hun fylder 44 år.

Hun bød på kaffe og te og flotte kager.

Og vi tog godt fra og ad flere omgange. Vores indre pegefinger holdt fri og vi slog os løs i de lækre kager.

Lagkagen var 4 bunde høj og var mere end almindeligt god, ligesom bollerne hele tiden smagte af mere.

 

bolle

bollermedrosiner

DSC_4880_1973

gufgufpynt

 

kagebord

lagkage

marengsmedæbler

sukkerknald

sukkerogmælk

æblekage

 

Min mor er en årgang 44 og heroppe går man ikke så meget op i hvor gammel man er, men mere op i, hvilken årgang man er født i.

Ihvertfald her i Sisimiut går man vældig op i årgange.

I nogen kredse og i nogen situationer.

 

Jeg skrev en tak til webstrikkerne for al den hjælp, som de gav til opskriften til Maluka-sjalet.

Mens jeg sad og strikkede det sad jeg og tænkte på min mor.

 

 

Jeg er ikke altid så god til det talte ord, selvom jeg taler meget. Og hele tiden.

Nogen gange er jeg bedre til det skrevne ord, selvom jeg gerne ville kunne mestre det talte lidt bedre.. de ord, som skal komme indefra dybet eller bare de ord, som skal vise, hvad jeg tænker inde bag alle de ord, som slipper ud og som ikke altid er de rigtige.

m1

 

Da min mor var omkring 7-8 år fik hun en bror.

Broderens biologiske mor skulle til Danmark, vistnok på sanatorium og dengang var det altså ikke bare om at stige ind i en flyver.

Man sejlede over atlanten på akkurat samme måde som breve, der blev sendt fra Danmark til Grønland eller den anden vej rundt.

En rejse over uger og atter uger.

Lange uger, som adskilte og delte. Nogen gange for en kortere periode og nogen gange for altid.

Det betød ofte langvarige adskillelser, når nogen sejlede til Danmark og min mors nye bror endte også med at vokse op sammen med min mor hos mine bedsteforældre.

Det var ganske almindeligt dengang i slutningen af ‘40-erne og såmænd også senere.

 

For at gøre en lang historie kort, så fik min mors plejebror konstateret kræft for et par år siden og min mor drog til Nuuk for at være sammen med sin plejebror den sidste stund.. men han fik det heldigvis bedre og rejste sig fra sin sygeseng og var nogenlunde frisk, men ikke rask de næste par år.

Han rejste hjem, men for præcis 14 dage siden kom han her tilbage, hvor han er vokset op efter eget ønske.

 

Sygdommen har et solidt tag i ham nu og han ligger derfor på sygehuset.

Og som det ser ud lige nu, bliver det for sidste gang.

Min mor har siddet hos ham næsten i døgndrift.

Hun har holdt hånd, trøstet ham, fugtet hans læber, underholdt ham, støttet ham og været der for ham.

 

Jeg ved af erfaring, at det er hårdt.

For præcis 26 år siden startede mit møde med sundhedsvæsenet.

Jeg har hovedsageligt positive oplevelser med det væsen.

Jeg sad mange måneder på neonatal-afdeling på Rigshospitalet og senere på børneafdelingen ligeledes på Rigshospitalet ad mange, mange og nærmest utællelige omgange over mange år.

 

Jeg ved, at det er hårdt at sidde på sygehuset som pårørende i enhver sammenhæng.

Det er opslidende og tærende på humøret.

Når det så er sagt, er det på andet plan, også givende på det menneskelige plan.

Man giver uforbeholdent og uselvisk.

 

Forstår du hvad jeg mener??

 

Men det ER altså hårdt, mens det står på og mens jeg sad og strikkede i det lækre, bløde garn tænkte jeg, at min mor fortjente det lille halstørklæde/sjal mere end jeg gjorde.

Jeg har brugt sølle 36 gram garn til det lille fine Maluka-sjal, som er strikket på den fine, firkantede rundpind som jeg også fik som gave af Susanne. 

2

Jeg kan iøvrigt klart anbefale cubics-ene. Den er lækker at strikke med. Spidsen er som den skal være og den ligger godt i hånden.

En blomst til sjalet og et lille kort, fulgte med sjalet og jeg ved, at min mor blev glad.

En erkendtlighed for den omsorg hun giver sin plejebror og som man aldrig nogensinde vil kunne betale sig til, uanset, hvor mange penge eller midler man har.. Omsorg og oprigtig pleje gives med hjertet og jeg vil gerne vise, at jeg godt kan se.. også med hjertet.

buket

Jeg har givet fysiske gaver i dag.

Både til min søster og til min mor, men jeg håber at de føler at de er givet med glæde og med det hjerte, som gemmer sig forlegent inde bag alle de mange talestrømme af ord.

torsdag den 11. april 2013

At opleve verden gennem en andens billeder-agtig

Mens jeg lå og plejede min hovedpine, som var ledsaget af muskelsmerter, mathed, kuldegysninger og koldsved, sejlede Jan ud og så på vandet i går sammen med sin bror.

De havde en god tur, hvor de sejlede op i fjorden for at se, hvor meget af isen der var gået og om vi snart kunne sejle ind til vores hytte.

Det varer lidt endnu, desværre.

En lille smule hjemve til hytten kan jeg vist ikke undsige mig.

I indsejlingen til havnen ligger der et fint lille isfjeld. Et lillebitte et, som sikkert har fundet vej fra isfjorden i Ilulissat.

Min lillesøster Lena påstår at det er et som hendes veninde i Ilulissat har sendt til hende og måske har hun ret for i morgen har Lena fødselsdag og hun har helt sikkert fortjent sit eget eget lille isfjeld.

2

4

5

6

8

12

13

Jeg fandt også dette billede af en bi-sol på Jans kamera og jeg ved, at han tog billedet i søndags omkring kl 08.00.

7

 

 

Jeg havde også gang i Jans lille compact-kamera i dag, hvor jeg igen fit-for-fight og på arbejde igen, var ovre hos min far og drikke en kop te, da jeg alligevel skulle aflevere noget til min far.

Min mors blomster/planter  er vel nok nogen af de mest gennemfotograferede blomster her i Grønland

1

3

Mon ikke der kommer billeder af nogen kager, et fødselsdagsbarn, et sjal og måske en kage mere?

Vi høres ihvertfald ved igen i morgen, hvis du vender tilbage hertil

Maluka til tørring

Ved du hvad?

Jeg føler mig virkelig sej og ret så god.

I sidste uge skrev jeg en desperat mail til webstrikkerne og øjeblikkeligt fik jeg hjælp.

Lotte Wackerhagen sendte mig nærmest en trin for trin vejledning af en opskrift på Malukaen og forklarende og nærmest pinnede ud for mig så jeg kunne komme over mine startproblemer og uden hendes hjælp havde jeg sikkert siddet i sofaen endnu og været frustreret.

Uden webstrik sad jeg såmænd nok og strikkede firkantede retrillede grydelapper endnu, men akkurat i aften har jeg lukket den allersidste maske af i Maluka-sjalet.

Mit Maluka-sjal er strikket i det fineste, lækreste og mest luksuriøse garn, der består af 50% muskusuld og 50% casmere.

Jeg har fået det af Susanne i efteråret sammen med en fin udskrift af opskriften og jeg har været lidt nærig med at skulle strikke af garnet.. for det er altså luksus, luksus og endnu engang luksus, som ikke kan købes for penge og som jeg har fået forærende.

Jeg har brugt ca 2/3 af det ene 50 nøglegarn (der er 14 gram tilbage af nøglen og jeg har stadig 46 grams nøglet)

Det kan næsten ikke kaldes et sjal, men snarere et halstørklæde, en skuldervarmer eller en varmer til sjælen=sjælevarmer.

Den har ihvertfald varmet min sjæl helt ind til roden, for når du får sådan en gave uden at have gjort dig særligt fortjent til den, så giver det ekstra meget varme, en anelse forlegenhed og i mit tilfælde en ydmyghed overfor den gavmilde giver.

 

Har jeg sagt tak? Endnu engang tak! Og ikke mindst tak til Lotte for al hjælpen!

 

 

Meningen var naturligvis at sjalet skulle være til mig, men i morgen vil jeg fortælle dig, hvad jeg gør ved det.

I morgen, når jeg har fundet mit eget kamera frem og sjalet er helt tørt, -for jeg har en tanke og den skal føres ud i livet og jeg håber at Susanne bærer overordentligt over med mig?!

Du får et par snapshot-billeder

9

 10

11