Have-fangst
Jeg har stadig nogle rabarber i min “have”.
De skal bruges og nogle af dem, blev det i går, da jeg prøvede denne opskrift.
Den blev spist med vanilie-is og måske skulle jeg prøve igen?
Hverdags-glimt fra Sisimiut i Grønland
Jeg har stadig nogle rabarber i min “have”.
De skal bruges og nogle af dem, blev det i går, da jeg prøvede denne opskrift.
Den blev spist med vanilie-is og måske skulle jeg prøve igen?
Indsendt af Dortheivalo kl. 10.14.00 2 kommentarer:
Vi står lige midt mellem to årstider igen.
Det gør vi vel i grunden altid, mere eller mindre.
Især om morgenen kan det mærkes, at luften er blevet skarpere, smager af brugt sommer og kommende tungt efterår.
Der er dug i græsset om morgenen og solen glimtrer lystigt i de fine dråber, som for at minde os om, at nyde de stråler, der nu måtte være tilbage.
Jeg var i grunden så glad, da jeg fik det gamle coolpix-kamera til at virke, men min glæde er til at overse, når jeg oploader billederne.
Der er en markant forskel på billedkvaliteten og det er jeg vist blevet for kræsen til at kunne leve med.
Men efterårsduften, den skarpere og lidt køligere luft, som forøvrigt også gør, at myggene stort set er væk igen, er jeg ikke kræsen med.
Jeg kunne vist leve med denne årstid hele tiden, hvis jeg kunne.
Jeg savner midnatssolen, men man kan ikke få det hele, så jeg glædes over, at der stort set ingen myg er tilbage i disse dage.
Jeg går i den grad tiden til at gå.
Der bliver lavet alt for mange armbånd, men de kan heldigvis afsættes.
De her sten, flourit,
synes jeg dog klæder min arm så godt, at jeg tror at jeg beholder det selv og så kom jeg til at flette endnu et armbånd i går aftes og det skal lige have lov at lægge lidt inden jeg beslutter mig for, om det skal om min eller en andens arm.
Jeg fik også onsdag-aften til at gå med at synge. I kor, faktisk.
Det kræver noget øvelse at synge sammen med andre og den øvelse har jeg ikke.. endnu.
I min spæde, glade ungdom, sang jeg i kor og virkelig glad for det og på gymnasiet sang jeg også i et kor, der var sjovt at synge i, så mon ikke jeg med tiden, vænner mig til at synge i det her kor?
For det meste kan jeg godt lide sang-valgene, så det handler nok om, at jeg er ude af øvelse og træning i at synge sammen med andre og flerstemmigt.
Især når jeg gør rent og laver mad, skal der være musik.
Høj musik, som jeg ikke skal tænke alt for meget over,- pop, når det er værst og hvor teksterne er enkle og overfladiske, så bilder jeg mig ind, at min mad smager bedre eller at rengøringen bliver grundigere.
I går gad jeg ikke lave mad. I går var der kun Laura og mig tilbage, da Jan tog afsted på rensdyrjagt sammen med Johannes (Lenas mand), så vi tog på sømandshjemmet og spiste karbonader med syltede rødbeder, men inden da, havde jeg fået lov til at fotografere nogle af de mænd, som plejer at sidde nede ved pølsevognen.
Eller kan man mon kalde den en pølsevogn, når den er lukket og slukket?
At den er lukket og slukket, er der rigtig mange, som er kede af og ikke mindst de fangere og fiskere, som plejede at drikke en kop kaffe på bænken, der vender mod solsiden.
Jeg fik en lang sludder med dem om alverdens ting og det var vældig hyggeligt.
De bliver ikke fornærmede eller forlegne, når jeg spørger om jeg må tage et billede af dem og det er jeg så glad for, for det kræver lidt mod at spørge.
Fluen har jeg dog ikke spurgt om lov til at fotografere.
Den ser noget anderledes ud end fluer normalt gør og jeg har ikke set denne slags fluer før.
Den har gule vinger og gule fødder, som iøvrigt er todelte. Og så er den altså ret stor.. og ret ulækkker. hvis du spørger mig.
Tiden den går og lige om lidt ligger fluen i dvale eller dør eller hvad sådan nogen nu gør.
Jeg vil få tiden til at gå med lidt oprydning, inden jeg går ud og nyder den skarpe luft.
Indsendt af Dortheivalo kl. 14.39.00 5 kommentarer:
Jeg vil da forresten også gerne dele dette link med dig.
Det er et billede af Sisimiut, hvor du kan klikke dig ind på byen og se den tæt på.
Og du skal også lige se dette.. det er Nasaasaaq set fra et fly. Måske er det mig, som sejler dernede
Indsendt af Dortheivalo kl. 11.48.00 0 kommentarer:
Inden jeg går ned og smækker benene op på sofabordet, fylder hænderne med strik og lader hjernen gå i dvale, vil jeg lige vise dig hvordan der så ud i går.
I går lå skyerne tunge og fulde af regn ind over byen.
Det var såmænd ikke kun skyerne, der var tunge.
Jeg var også ret så tung og faldt i en dødlignende søvn midt på dagen.
Aftensmaden blev til noget man selv sørgede for ved køleskabet og da jeg endelig vågnede igen orkede jeg knap at slæbe mig ud af sengen.
Jeg fik lavet et par armbånd til een, som gerne vil have og strikket et par pinde frem og tilbage og så slap energien op for alvor.
I søndags fik jeg plukket nogle kvaner og i dag fik jeg hentet lidt sand, så jeg kunne sætte mine gamle vanilie-glas/beholdere, som jeg har stukket han-kvanerne ned i, i.
Det ser da en smule sjovt ud, som de står der uden frø.. eller hvad synes du?
Jeg ved ikke helt om jeg synes, at det er pænt, men sjovt er det og ganske gratis.
Dagen har været lang, men jeg har holdt mig oprejst, men lige om lidt giver jeg efter, synker i knæ og lader roen overtage både min krop og mit sind, for det trænger.
Det er lidt overvældende at starte på arbejde igen og eleverne skal lige have fundet tonelejet.
På skolen er der ordnet ventilationer, udsugning og blæser og i min klasse larmer blæseren konstant.
Jeg tror, at det måske kan være det, som tærer så forfærdeligt på energien. Så træt plejer jeg altså heller ikke at være.
Den konstante støj er enerhverende, men der kan intet gøres ved det, siger de/alle dem, som jeg har henvendt mig til for at få afhjulpet støjen.
Helt seriøst overvejer jeg at tage propper i ørerne, så jeg kan slippe for den konstante susen.
Eleverne klager også over det, men jeg kan bare stå og være lige så frustreret som dem.
Det giver en form for stress, som jeg har svært ved at håndtere lige nu.
I næste måned vil der blive set på problemet med ventilationen og jeg krydser i den grad fingre for, at der kan gøres noget.
Indtil da må jeg finde på noget med undervisning ude, i andre klasser og lave så meget larm selv, i form af sang og musik, at den enerhverende susen bliver overdøvet.
Nå, men det var det der med at smide sig i et sofahjørne med benene oppe, jeg kom fra og så skal jeg lige tilføje, at vi har haft høj solskin og masser af varme idag, så måske der også bliver højt til loftet inde i mit hoved og masser af energi igen lige om lidt?
Indsendt af Dortheivalo kl. 23.16.00 3 kommentarer:
Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi!Denne blog vil indholde lidt om
alt hvad der rører sig i mit liv: hverdagsbeskrivelser, og stemningsbilleder fra mit meget almindelige, -men
gode liv. Den vil hovedsageligt fungere som en dagb(l)og, en scrapb(l)og og som erindrings/-mindeb(l)og. Det er altid hyggeligt at få en hilsen, så hvis du har lyst, må du
gerne sende mig en. Har du også ris eller (især) ros, så er du også velkommen
til at sende mig et par ord på denne mailadresse: dortheivaloljensen @ gmail.com