Selvom det er lørdag, springer jeg på fredags-foto-legevognen, der i går var lastet med bogstavet M.
Det havde været oplagt at indsætte et billede af min mor, moster, et maleri, mandarin eller musiker. Der er så mange fine ord, der starter med M
I går var dagen dog præget af så meget modløshed, at jeg ikke kunne finde på andre ord for M end modløshed.
Ikke just et positivt-ladet ord.
Som du sikkert kan huske, blev Simon færdig som automekaniker for et par måneder siden?
Han kunne desværre ikke få arbejde i Kangerlussuaq, som han havde håbet på.
Han havde lige fået sin egen lejlighed derinde, og det er næsten ligeså stort som at vinde i lotto, at få lejlighed heroppe i Grønland.
Man står på venteliste i flere år, før man får tildelt en lejlighed og huse og ejerlejligheder hænger ikke på de træer, som ikke er og de få som er, koster snuden af en jetjager.
Så Simon måtte pænt aflevere sin lejlighed tilbage, sælge sine møbler og ejendele til giv-væk-priser og komme hjem til os.
Vi håbede på, at han kunne få et eller andet job herude, og helst automekaniker-relateret, men nu har han søgt alt.
Jeg mener virkelig ALT!
Lige fra kassedame til automekaniker-jobs.
Han har henvendt sig til arbejdsmarkeskontoret, og har været på social-kontoret, hvor han kan få 653 sølle kr at boltre sig med hver 14.dag. Hurra (sarkastisk og ironisk hurra!)
Han har kørekort til lastbiler, trucks og skaffede sig enddog taxakørekort, men han står stadig uden job, bor hjemme og bliver mere og mere modløs.
En følelse, der er yderst, yderst smitsom, skulle jeg hilse og sige, og indimellem kulminerer det i udbrud, man skal være på forkant med, hvilket vi så ikke altid lige er. Kan man være det?
Følelser, der ulmer og ødelægger og som er alt for svære at håndterere, når man kun lige er 22, er fysisk handicappet og livet burde ligge lokkende foran dig med håb og drømme.
Modløshed, som nedbryder og forværrer, og som forøvrigt går i dårligt spænd med to teenage-pigers hormonnelle udsvingninger og humør-rutche-baner.
Det eneste gode, der stort set var at sige om dagen i går var, da dagen gryede.
Morgen kan jeg vel næppe kalde det når klokken var 09.30?
Billedet er taget fra mit arbejde, hvor jeg forøvrigt lige havde haft idrætstimer.. Jeg scorede 1 mål i fodbold og mine elever syntes ikke, at jeg var sjov, da jeg hoverende løftede begge arme, da jeg løb tilbage til egen halvdel af banen. Dét syntes jeg ellers selv, at jeg var..
Jeg tager chancen og lader mit M være morgen og ikke modløshed, som jeg først tænkte.

Er det i orden med dig?
De andre har fundet på mere underholdende og optimistiske M-ord,som du kan se ved at klikke her
