Kære blog
Jeg har ikke glemt dig, selvom det er vanvittigt lang tid siden jeg har skrevet.
Jeg har forsøgt et par gange, men når jeg forsøger at lægge et billede ind, så skriver den at det er “bad request” og så er jeg lige vidt.
Er der mon nogen derude der ved, hvad der er galt eller som oplever det samme? Eller endnu bedre; nogen, som kan fortælle mig, hvor jeg kan få hjælp/hente hjælp ..
Jeg bruger OpenLiveWriter (windows)
Om små 14 dage er det jul og jeg har da pyntet lidt op med lys og glaskugler, men klog af skade behersker jeg mig mere end almindeligt, for der går ikke andet end en lille uge, så er jeg ved at få knopper af pynten.
De sidste par år har jeg bevidst undgået rødt, selvom det er noget af det mest julet der findes i min verden, men et er at se på det i ugevis rundt omkring og så at have det hjemme. Puuha, hvor bliver jeg hurtigt træt af det og det ærgrer mig lidt, men sådan er det nu engang.
Jeg pynter op med hvidt og guld i år og det syner ikke af alverden, men det tilfredstiller min lyst til at jule herhjemme og det gør at jeg ikke bliver træt af det for hurtigt.
Naturens egne farver bliver jeg dog aldrig træt af og slet ikke de farver, der pryder himlen midt på eftermiddagen.
Det er de sarteste pastelfarver i rød og blå, en anelse lilla og alt der imellem, som maler det smukkeste maleri hen over byens fjelde.
Jeg kan desværre ikke helt gengive farverne så de kommer til deres fulde ret, men måske det også skyldes, at den kolde, tørre og meget friske luft er med til at give en helhedsoplevelse af de smukke farver, som jo ikke kan indfanges med et kamera og slet ikke gives videre over digitale medier.
Om aftenen, når der er stille, spejler husenes belysning sig i Ulkebugten,
hvor isen langsomt er ved at arbejde sig ud fra bunden af bugten.
Jeg ville have taget billeder af sørøgen nede i havnen, men jeg mangler et håndtag på mit stativ.
Jeg fandt det og lagde det et sted, så det ikke skulle blive væk, men nu kan jeg ikke finde det længere. Det dukker op et sted lige om lidt og der kommer sørøg igen, men mens jeg stod og forsøgte at fange et billede af det, var jeg rigtig træt af mig selv.
Laura kom i mandags og det er bare så dejligt. Lige kom lidt er Sara, Simon og Saras kæreste Max og hjemme og huset bliver fyldt med liv og larm.
Laura har fundet sin guitar frem og spiller et par melodier for mig, synger nye og gamle sange og lægger i daybed-en ovre i hjørnet, hvor hun pludrer, snakker, blunder og sludrer.
Det er så hyggeligt som det kan blive og jeg glæder mig så meget til at resten af flokken indfinder sig. Måske jeg kunne finde på at bage noget jule-bagværk, men det er ikke noget jeg tvinger mig selv til.
Det vigtigste i vores hjem, er at vi hygger, ikke bliver stressede og når at slappe af.
Der skal køres hundeslæde mens ungerne er hjemme og Sara skal hilse på den nye hvalp.
Har jeg præsenteret ham for dig?
Han hedder Konrad og er alene-hvalp,
hvilket tydeligt ses på hans store, runde mave og polstrede hvalpekrop.
De voksne hunde kan med sikkerhed huske Sara og de vil sikkert kæmpe om hendes opmærksomhed.
Sådan nogle hunde kan være så jaloux og der bliver vist tænder
til de andre hunde, hvis de så meget som kigger på Jan, mens Jan står hos dem.
“Han er min, han er min, han er min. Det er mig, der alene skal have opmærksomhed nu, så lad vær med at kigge over i vores retning” synes de at sige og sekundet efter ligger de på ryggen med blottede maver og benene strittende lige op i luften mens de savler over at blive klappet og kløet.
Hundene er nok ret ligeglade med himlens smukke farver for tiden, men jeg nyder både farverne, hundene og den friske, friske luft
Laura siger at jeg skal opdatere min blog, men jeg er vist gået helt i stå.
Laura er nok den sidste i verden, som stadig kan huske at jeg har en blog.
Det er også lidt svært at samle tråden op, for hvor skal jeg starte og hvor skal jeg slutte?
Der er gået for lang tid og der er sket så mange ting og så ikke alligevel.
Jeg kunne måske fortælle, at der er blevet vinter heroppe.
Ikke bare lidt, men faktisk rigtig meget.
Der er koldt og der er kommet meget sne.
Som sædvanligt var jeg vemodig og trist over at det smukke, smukke efterår forsvandt så hurtigt.
Fjeldet var lidt ekstra smuk i år, syntes jeg
og jeg huskede at nyde det og huskede endda at tage et par billeder.
Jan og jeg var på rensdyrjagt
og vi havde nogle fantastiske oplevelser, bare os to og vi har nogle gode, gode stunder fra efteråret at huske tilbage på.
Vi har været ude og fiske og vi har husket at vi ikke skal fylde fryseren nær så meget som vi plejer, eftersom der jo kun er ham og mig.
Vi havde også nogle fantastiske weekender i hytten, præcis som vi plejer og vi bliver bare mere og mere glade for vores lillebitte hyggelige hytte.
Det er der vi samler ny energi, hvor vi samler fornyede kræfter, hvor vi slapper af og hvor vi finder ro.
Nu er det vinter
og jeg kæmper lidt med at byde den oprigtigt velkommen, men i dag skulle det altså være.
I dag var det den der mandag, hvor alle planer skal virkeliggøres.
Du ved, den der mandag vi snakker om, når vi vil på slankekur på mandag, når vi vil begynde at motionere på mandag eller sådan noget.
I dag var det dén mandag.
Jeg stoppede med at ryge i marts og forinden havde jeg tabt 26 kg, men taget små 10 kg på igen og rygestoppet gjorde absolut intet godt for vægten heller, så i dag var det lige præcis den mandag, hvor jeg tog mig selv i nakken og genoptog mine gåture.
Et sted skal jeg jo starte.
Det skulle være rigtig godt at gå 10.000 skridt om dagen og det skulle være så fint at spise grove grøntsager, undgå sukker og i det hele taget spise fornuftigt.
I dag var det lige præcis den mandag, som vi alle altid snakker om og som vi aldrig helt ved, hvornår er.
Hele weekenden har jeg gået og forberedt mig mentalt på at jeg skulle møde mandagen i dag og nu er dagen næsten gået og det har været et godt møde. Jeg har en forestilling om, at tingene hænger sammen og at hvis jeg får startet sted fx med gåturene, så sætter det gang i andre positive ting.
Jeg kom ud og gå med musik i ørerne og med det lange ben forrest.
Mens jeg forberedte mig mentalt i weekenden fik jeg taget et par enkelte billeder af nogle fremmede
hunde i den lille snestorm vi havde.
Stormen kan du ikke se på billederne, men som du måske kan fornemme, var der helt whiteout på nogle tidspunkter.
Jeg får strikket ualmindeligt meget for tiden og een af dagene skulle jeg måske fotografere noget af al mit færdige strik.
