At ærgre sig i det små

Jo, jeg er altså typen, som ærgrer mig.. Ikke i lang tid og ikke over alting, men nogen gange ærgrer jeg mig altså over at jeg er holdt op med at medbringe mit kamera i hverdagen, for nogen gange er der ellers nogle motiver, som burde fanges med er kamera.

I lørdags havde jeg kun min mobil og så måtte jeg jo nøjes med den til disse, som jeg tror ville have vundet meget, hvis de var taget med et 'rigtig' kamera.

Farver

Jeg elsker de der fine efterårsfarver, der pryder fjeldet lige nu.

Mobilen måtte agere kamera, så jeg kunne få et hurtig billede af farverne omkring huset, i eftermiddags.

Influ..atjuuuuuu... enza

Ikke engang de rundhovedede Wiinberg med deres blide smil, gør det nemmere at være så hårdt ramt af influenza af den stygge slags

Kan du huske

Kan du huske de der fingerringe som skiftede farve efter dit humør?? 

I virkeligheden var det jo dine hænders temperatur, men da jeg var barn troede jeg jo virkeligt at den der ring vidste om jeg var glad eller ked.

Nå men så blev jeg lige for et par uger siden grebet af et øjebliks nostalgi og søde, gamle minder og kom til (host, host) at bestille disse fem små neglelakker, som viser om du er glad eller ked.. Altså bare hvis ikke helt selv luge ved det

Væk

Har du tilfældigvis set kortet til kameraet, hvor alle (jeg gentager ALLE) vores sommerferiebilleder ligger på?