Manglende strikkeglæde
Som du nok har bemærket, er der ikke meget strik på bloggen for tiden.. faktisk er der ingenting.
Jeg har ikke strikket i meget lang tid og det skyldes ikke at jeg mangler noget at strikke på.
Nææh, næsten tværtimod, men de sidste par måneder har jeg haft krise med hensyn til mine strikkepinde.
Jeg vil noget andet, men ved ikke helt lige, hvad det er.. måske jeg bare vil have strikket den sweater færdig, som ligger og venter og venter?
Siden i går har jeg ligget i min seng med ondt i alle led, kæmpe-hovedpine og en øm og svidende hals.
Faktisk startede jeg i fredags med at styrte hjem fra arbejdet, så jeg kunne kaste op i mit eget toilet.
Resten af weekenden gik fint, hvor der kun antydninger af kvalme, som kunne holdes væk og nede, men i mandags lagde jeg så ud med at komme 10 minutter for sent, da jeg på vej ud af døren til arbejde, måtte vende om og kaste op.
Der florerer noget i byen, så jeg er ikke ene om at vende vrangen ud af min mavesæk. Heldigvis er der ikke mere på den front, men i går morges vågnede jeg så med ømme led, ømme muskler, øm hals, ondt i hovedet og absolut ingen energi.
Jeg føler mig som et sølle skvat.
I går sov jeg. Bare sov og sov og sov.
Jan tog til Nuuk i går, så mine piger måtte mere eller mindre klare både sig selv og mig og jeg er glad for at Laura har kørekort og derfor kunne køre ud og handle for mig i går.
I morges meldte jeg mig syg igen.
Så Laura må køre for mig igen og vi må i fællesskab få tingene til at køre.
Energien rækker lige til at jeg kan komme ud i køkkenet og brygge mig noget kamillete og kigge på katten, som holder mig med stille selskab.
Jeg trisser ind i min seng igen og håber at det kan soves væk.
Om ikke andet er det det eneste jeg har energi til: at sove.
Lige om lidt er jeg frisk igen og så vil jeg hanke op i mig selv og få færdiggjort den sweater, som ikke strikker sig selv og som dræner min strikkelyst (og det er en sweater, som er bestilt af en veninde, så den skal være færdig) og måske glæden ved at strikke, vender tilbage?