onsdag den 14. januar 2015

Manglende strikkeglæde

Som du nok har bemærket, er der ikke meget strik på bloggen for tiden.. faktisk er der ingenting.

Jeg har ikke strikket i meget lang tid og det skyldes ikke at jeg mangler noget at strikke på.

Nææh, næsten tværtimod, men de sidste par måneder har jeg haft krise med hensyn til mine strikkepinde.

Jeg vil noget andet, men ved ikke helt lige, hvad det er.. måske jeg bare vil have strikket den sweater færdig, som ligger og venter og venter?

Siden i går har jeg ligget i min seng med ondt i alle led, kæmpe-hovedpine og en øm og svidende hals.

 

Faktisk startede jeg i fredags med at styrte hjem fra arbejdet, så jeg kunne kaste op i mit eget toilet.

Resten af weekenden gik fint, hvor der kun antydninger af kvalme, som kunne holdes væk og nede, men i mandags lagde jeg så ud med at komme 10 minutter for sent, da jeg på vej ud af døren til arbejde, måtte vende om og kaste op.

Der florerer noget i byen, så jeg er ikke ene om at vende vrangen ud af min mavesæk. Heldigvis er der ikke mere på den front, men i går morges vågnede jeg så med ømme led, ømme muskler, øm hals, ondt i hovedet og absolut ingen energi.

Jeg føler mig som et sølle skvat.

 

I går sov jeg. Bare sov og sov og sov.

Jan tog til Nuuk i går, så mine piger måtte mere eller mindre klare både sig selv og mig og jeg er glad for at Laura har kørekort og derfor kunne køre ud og handle for mig i går.

 

I morges meldte jeg mig syg igen.

Så Laura må køre for mig igen og vi må i fællesskab få tingene til at køre.

 

Energien rækker lige til at jeg kan komme ud i køkkenet og brygge mig noget kamillete og kigge på katten, som holder mig med stille selskab.

1

2

3

Jeg trisser ind i min seng igen og håber at det kan soves væk.

Om ikke andet er det det eneste jeg har energi til: at sove.

Lige om lidt er jeg frisk igen og så vil jeg hanke op i mig selv og få færdiggjort den sweater, som ikke strikker sig selv og som dræner min strikkelyst (og det er en sweater, som er bestilt af en veninde, så den skal være færdig) og måske glæden ved at strikke, vender tilbage?

mandag den 12. januar 2015

Dyneløfteri

Jeg vil ikke kalde det ualmindeligt, for det er ganske almindeligt heroppe, at der bliver koldt om vinteren og der er altså både vinter og meget koldt,- især i dag.. synes jeg.

DSC_4505_2162

Jeg er glad for at jeg ikke skal arbejde udenfor med at for eksempel losse (lodse??) trawlere..

DSC_4501_2158

Og hvis du gerne vil vide det i tal, hvor koldt der er, er der lige nu –20 og det blæser lidt,  så der er ikke meget varme at hente udenfor

DSC_4504_2161

Det er har været en lang dag.. faktisk har det allerede været en lang måned og det sted, hvor jeg befinder mig allerbedst, er faktisk under min dyne.. altså lige for tiden, så den vil jeg kravle under nu

onsdag den 7. januar 2015

At lande i hverdagen

Hverdagen landede med et tungt brag, i mandags, hjemme hos mig.

Godt nok holder jeg af hverdagen med alle dens kendte rutiner og indimellem lidt tvangsprægede gentagelser, men efter en god, lang juleferie, hvor alting er gået i slow-motion og slap-af mode, er det hårdt at lande på arbejdet en mandag, hvor jeg først kan stemple ud kl 21.30 (almindeligt arbejde og aftenskole om aftenen).

Jeg overlevede.

 

Meget hurtigt vænnede jeg mig i juleferien til at gå alt for sent i seng og først stå ud af den igen kl 09.30-10.00-tiden, så gæt, hvem der havde det hårdt mandag morgen!

 

Nu er vi så nået helt frem til onsdag og ligeså langsomt er jeg ved at smide juleferie-vanerne overbord og komme ind i almindelig hverdags-rytme.

I juleferien er klassens vinduer begyndt at blomstre med de fineste is-blomster og selvom jeg har fotograferet is-blomster, så det hang i en lang hale efter mig (her, her og her) så har jeg altså ikke kunne dy mig for at gøre det igen.

DSC_4472_2143

isblomster

landskab

 

Der er blevet rigtig koldt udenfor som i ca 15-16 minus-grader og når vinden ovenikøbet blæser frisk, føles det endnu koldere.

torsdag den 1. januar 2015

Billedspam

Jeg fandt lidt flere billeder på mit kort, som jeg også gerne vil gemme her

DSC_4407

DSC_4412

DSC_4444_2064

DSC_4449

DSC_4449

DSC_4461

Godt nytår

 
Kom du godt ind i det nye år?

Fik du taget ordentligt afsked med det gamle år med god mad, hyggelig stemning eller med et brag af en fest?

Eller var du en af dem, som skulle holde hjulene i gang og var på arbejde?

Var du i hyggeligt selskab eller valgte du at forlade året og komme ind i det nye, alene?

 

Indtil et par dage før dagen, havde vi ikke rigtigt nogen planer, men vi endte med at gøre som vi plejer; nemlig at fejre det hos mine forældre.

 

Hvorfor ændre på noget, som fungerer?

 

Det er muligt at julen er traditionernes parkeringsplads, men der er også mange traditioner hængt op på den sidste dag i året.

Taget i betragtning af indbygger-antallet og afstandene er der vanvittigt mange taxaer og biler, og traditionen tro, kørte alle taxaer i kortege gennem byen, mens de dyttede og blinkede for at sige tak for året der gik til kunder og alle os andre.

Der var mange privatbiler, der kørte med og jeg nåede tids nok over på min far og mors altan, hvor man kan se alle bilerne i en lang, sammenhængende række.

DSC_4380_2097

DSC_4381_2098

 

… og så er det kun en brøkdel man ser på videoklippet, som jeg har filmet med min mobiltelefon

Nytårs-maden var næsten parat, så vi havde et par timer inden vi skulle spise, hvor vi kunne slappe af og hygge.

DSC_4389_2101

Vi lavede mad i fællesskab og spiste, så vi var ved at revne på langs og lidt efter midnat tog pigerne ud til deres jævnaldrende for at hygge/feste.

DSC_4391_2103

Vi andre tog et glas boblevand mere, trodsede mætheden og spiste noget mere kransekage.

Klokken blev næsten 3 inden vi samlede festskoene sammen og krydsede gaden for at gå hjem.

 

Jeg ved ikke om det kun er mig eller om andre også oplever at sove meget dårligt ovenpå en for fyldt mave?

 

Når jeg har overspist, som jeg gjorde det både til jul og i går aftes, ligger jeg og sveder, sover let og er i det hele taget lettere utilpas.

Min mave er stadig overfyldt næste dag, så den første dag i det nye år er startet med et stort glas appelsinjuice, et stort glas vand med citron-saft og et par krus kaffe.

Der er masser af rester af forretten (stenbidder-rogn, kammuslinger/rejer og lakse-spinat-roulade) og rester af okse-filetten, for ikke at snakke om den hjemmelavede vanilie-flødeis, som jeg fik lavet, og senere på dagen, tuller vi højst sandsynligt over gaden, til mine forældre igen, for at udrydde resterne, men lige nu vil min mave bare have ro.

Ligesom så mange andre, tager jeg ikke ved lære og spiser mindre.

Næ, jeg spiser som havde jeg ikke fået noget i flere uger og som, var det mit sidste måltid og ender med at sætte hele systemet på hårdt overarbejde.

 

I forhold til mange alle andre år, var der ikke nær så meget fyrværkeri i går aftes.

Ikke at der manglede noget som helst.

Der var faktisk mere end rigeligt, men både Jan og jeg bemærkede, at der var mindre og at det var mindre heftigt.

 

DSC_4405_2116

DSC_4411_2122

DSC_4415_2126

DSC_4418_2129

DSC_4421_2132

DSC_4438_2058

DSC_4440_2060

DSC_4444_2064

DSC_4457_2077

DSC_4466_2086

Jeg håber, at du fik afsluttet 2014 akkurat, som du ønskede at afslutte det og kom godt og sikkert ind i det nye år.

Godt nytår