Så kravlede hun lidt ud af hiet for at se efter varm mad..

Det der med at strikke… altså lige for tiden… Det er vist ikke lige mig.

Ikke lige for tiden.

En mindre strikke-krise, men jeg ved jo at det kun er kortvarigt og snart er overstået igen.

 

Jeg har skam to projekter liggende, men de ligger lige så stille og kommer ingen vegne.

Jeg vil ikke kalde det en stor krise, men en lille pause.

Jeg har flettet de mindste julestjerne istedet

lavet juledekorationer.

Stearinlysene er juletræslys og har en brændtid på 3 timer.

De er ikke særligt store og så kan du jo næsten regne ud, hvor små julestjerner i lanternerne er.

De blev lavet med nål og pincet og masser af tålmodighed og de er ret søde, hvis jeg selv må sige det.

Jeg får ikke lavet så forfærdeligt meget. Faktisk alt for lidt af det hele og især af at holde hjemmet pænt og rent.

 

Det er svært at tiden til at slå til, synes jeg. Eller.. der er jo stadig 24 timer i døgnet, men det føles absolut som om der er blevet skåret kraftigt ned på time-antallet.

 

Der er mørkt, der er koldt og december måned er fyldt til bristepunktet med aktiviteter og gøremål,-især på arbejdet.

Og så er det at jeg undrer mig helt ind til knoglemarven:

Hvorfor er det lige at december skal fyldes med pligt-hygge på skoler, institutioner, alderdomshjem, foreninger og fandenoghans berømtepumpestok?

Hvorfor fordeles aktiviteterne ikke lidt ud over året, så sådan nogle som mig, måske kunne deltage lidt mere aktivt , hvor det i forvejen er svært nok at hænge sammen.

Altså så speciel er jeg jo heller ikke, at jeg er den eneste i hele denne verden, som mest af alt har lyst til at bygge en hule under spisebordet, hvor jeg kan pakke mig ind i soveposer og vattæpper og sove mig igennem vinteren og først vågne op, når der er lyst og lidt varmere.

På denne tid af året er jeg ikke altid helt, hvad jeg forstår ved at være mig selv.

Jeg er lidt en anden, synes jeg selv.

Zombieudgaven af mig selv..

 

Energiniveauet er lavt og lysten til at være aktiv er minimal.

Jeg tager vitaminer og har min lysterapilampe tændt hver dag og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan aktivitetsniveauet ville have set ud, uden lampen og vitaminerne.. måske det ville være det samme, men jeg tør ikke tage chancen og lade nogen af delene stå.

Jeg holder ud og glæder mig til at lyset vender strålerne den anden vej igen og bliver længere, så jeg kan komme ud og gå i frisk luft og hente energi.

 

I forgårs gik der dog et eller andet i mig og jeg sad hele aftenen og syede perle-halskæder. Det bliver nok ikke lige mig, som kommer til at gå med dem, men de var sjove at lave.

Den her skal min veninde have i morgen, så hun kan være festlig til julefrokosten

Jeg synes jo, at ting tager sig bedst ud, når de præsenteres på rigtige mennesker og ikke bare på en gine og heldigvis gad Sara godt sidde halskæde/perlekrave-model for mig.

 

Nå!

Sådan som tiden render og især, når man bliver ældre, er vinteren jo allerede snart ovre og lyset snart tilbage, så måske skulle jeg stoppe mit piveri og samle de få smuler af mig selv sammen og kravle under spisebordet igen..så går tiden lidt hurtigere

Mere Laura

Farfar spurgte også efter andre numre, hvor Laura synger. Farfar; du kan høre Laura synge sammen med Rolf, hvis du følger dette link eller dette link, hvor hun selv har skrevet og komponeret sangen eller dette her og jeg har også lagt dette ud på youtube, hvor hun synger sammen med sin klassekammerat til Åben Scene på Taseralik og jeg kan vel også gen- vise et rigtig, rigtig gammelt klip (3-4 år), hvor hun er ung og knap så scenevant, men lyder dejlig.. Se det gamle klip her

Vi går i disse dage og venter på et elektronisk klaver, som Laura har købt fra Tyskland og som vi har spædet lidt til med (hvad hedder det??) og som så udgør hendes julegave i år og jeg glæder mig til hun igen sidder og spiller på sit værelse og tonerne fylder huset

Laura-skatten

Og så er hun endda min

Laura Lennert Jensen- Ingerlaliinnaleqaagut from Anne Lebreton on Vimeo.

Tudevorne gamle kone

I morgen kommer Simon.

Han kommer for at fejre 1. søndag i advent, når nu han ikke kan fejre jul og nytår sammen med os.

Lidt har også ret.

Jeg har forsøgt at planlægge og gøre lidt klar, så jeg har mest mulig tid i overskud.

Der er mange ting, som lige skal gøres klar til den første søndag i advent, men hvad vi ikke når i dag (weekenden) må jeg indhente senere, for jeg nægter at stresse.

 

Det er lidt ærgerligt at Simon ikke var her i går, for i går blev der filmet her i byen.

Der blev filmet til den traditionsrige julehilsen til/fra Grønland.

Jeg vil ikke røbe for meget, men med min fremskredne alder og hang til snottårer ved store begivenheder, kan jeg da uden at rødme fortælle, at jeg blev rørt om hjertet i går, da Drs drone filmede her i byen.

Det var stort og bevægende, ihvertfald for mig, at så mange af byens borgere mødte op og deltog i den meget specielle hilsen, som bliver sendt d. 21. december.

Vil du ikke gøre mig den tjeneste at tænde for dit fjernsyn på den kanal og se, hvad vi, herfra byen sendte som hilsen til alle jer fra alle os?

Jeg skal ihvertfald se det og hvis jeg har mulighed for det vil jeg endda indspille det og gense det, hvis jeg på noget tidspunkt skulle komme i tvivl om, at vi her i byen er gode til at stille op til fælles begivenheder og arrangementer..

Simon vil ihvertfald på det kraftigste blive opfordret til at se, hvad han lige akkurat gik glip af at deltage i, når det bliver vist på både dansk og grønlandsk tv d. 21. december.

Program-oversigten på Dr1 rækker desværre ikke helt frem til den dato, men jeg ved, at den bliver vist heroppe kl 20.

 

Simon slipper dog ikke helt for at blive fotograferet, når han kommer, men det bliver ikke af Dr. Det er bare mig, som gerne vil have et fætter/kusine billede, så jeg hev kameraet op af tasken i går og tjekkede om det stadig fungerede.

Kunne mit kamera tale, ville det nok have udtrykt forundring og lettere forbavselse over at blive brugt med kun 5 dages mellemrum.

Jeg har næsten glemt, hvordan man stiller lys og lysstyrke, så jeg måtte prøve mig lidt frem og Sara stillede sig heldigvis foran kameraet (mod betaling=en pose bland selv slik, når hun en dag får lyst til det) og kunne så prøve lidt af og uanset kvaliteten på billederne, kan jeg konstatere, at jeg har en køn datter.

..og så er vi en lille smule tilbage i det der med den fremskredne alder og hangen til at flæbe over alt og ingenting; bare synet af mine børn, kan få mit hjerte til at slå lidt hårdere og tanken om, at der kan ske dem noget, kan aktivere mine tårerkanaler.

I morgen kommer Simon og vi skal fejre første søndag i advent med stjerne i vinduet og se kommunens juletræ blive tændt og så kan det være lige meget om han blev filmet af DRs drone eller ej, for han kan, ligesom dig og mig, bare tænde for sit fjernsyn d. 21. december og se, hvad der næsten fik mig til at tude snot af bevægelse.

At genfinde sin gamle ven (mit kamera)

I fredags havde jeg mit kamera med til Åben Scene på Taseralik.

Det er godt nok lang tid siden, at jeg har haft det oppe af tasken og det kan ses på kvaliteten af billederne.

Det  burde jeg gøre noget ved!

Nå, men så kan jeg offentliggøre billederne for at dokumentere at det dog er blevet brugt:

 

Men jeg har faktisk også foreviget mine to nevøer i sidste uge.

De har udviklet sig helt utroligt på meget kort tid og er blevet unge mænd og så er det utroligt dejligt at de lige smutter forbi når de har lyst og tid. 

Det er dejligt at have dem tæt på