onsdag den 24. april 2013

Mod raskere tider

Kan du huske at jeg fortalte dig, at det er min far, som hver eneste måned ordner og pudser månen, når den er gået i stykker?

At der er ham, som sørger for at den bliver fin rund igen, samler den og får den pudset, så den skinner fint fra den sorte nattehimmel?

Hvis du har glemt det, kan du gå tilbage og læse det her

Månen er rundt og fin lige nu

fuldmåne

 

Og hvorfor helt præcist jeg har taget dette kedelige billede, ved jeg ikke?

Måske fordi jeg var træt af at det sneede?

Måske fordi at det var det eneste af verden, som jeg så, når jeg stod ud af min seng?

Måske var det i feber-vildelse og jeg syntes at det var et spændende motiv?

Hvad ved jeg, men det er da så kedeligt at det skal have lov at komme med udelukkende fordi det er kedeligt

udsigten

tirsdag den 23. april 2013

Det’r bare influenza

Jeg ved da godt, at det bare er en fæl omgang influenza jeg holder mig og at det langt fra er livstruende.

Lige om lidt er jeg ovenpå igen og denne uge med feber og ondt over det hele vil være glemt, men jeg er så træt af det, så du ikke drømmer om det.

Jeg er træt af ikke at kunne sove mere end et par timer ad gangen om natten, er træt af at hoste mine lunger halvvejs ud af kroppen, træt af at være stoppet i hele ansigtet, træt af at det gør ondt i hver en muskel, træt af at enten ryste af en gennemskærende kulde eller at tap-svede og ikke mindst træt af at have dårlig samvittighed overfor arbejdet… Heldigvis er mine elever i praktik, så der er ingen, der sådan lige står og mangler mig, men alligevel.

Lige om lidt skal jeg til læge.

Jeg vil have tjekket mit venstre øre og lyttet til min lunge.. bare for en sikkerheds skyld for begge dele gør altså mere ondt end resten af kroppen og måske mine ansigts-hulrum kan tjekkes ved samme lejlighed (kan de mon det??) jeg er bange for at jeg har fået øjenhule/kæbehule/bihule-betændelse.

Nu må det gerne snart gå i den anden retning

søndag den 21. april 2013

Smut ud, væk og forsvind!

Jeg tror at jeg har lidt feber.

 

Man kan ikke sove på forhånd og man kan ikke sove med tilbagevirkende kraft, læste jeg engang i et eller andet blad for nybagte forældre, da een af mine piger var spæd.

Jeg kan ikke sove, selvom jeg er træt.

Godt nok har jeg sovet i næsten to døgn fra torsdag til i dag, men det retfærdiggør ikke at jeg ligger i min seng og er vågen.

Jeg hundefryser, ryster faktisk af kulde og det selvom jeg har et tykt uldtæppe over mig og to vinterdyner, samt et varmelagen, der kører på højeste blus.

Næsen løber, hovedet værker og musklerne er ømme helt ind til knoglerne.

Tankerne flyder rundt deroppe, derinde, unavngivne, uden ansigt, uden form, uden mening og umulige at fange som røgringe fra en næsten udbrændt cigarillos.

Når jeg lukker øjnene dukker der de særeste billeder af udsultede, selvdøde kineske hunde frem, indtørret tang på en strand en varm sommerdag, døde eller døende fluer i et solvendt vindue, stille gader en sen sommeraften, mærkelige erindringsbilleder fra barndommen og ungdommen dukker op i de særeste sammenhænge, Rigshospitalets lange, tyste gange fra dengang og udsigten fra 16. etage fra selvsamme bygning og det hele krydret sammen med gode minder fra lange, varme sommerdage med lav aftensol, hygge på mine svigerforældres terasse, langsomme sejlture på spejlblankt vand..

 

Jeg tror at jeg har lidt feber, for hvor skulle alle de mærkelige billeder ellers komme fra og jeg som nok plejer at kunne fange mine egne tanker, griber ud i intetheden og får end ikke røglugt på mine hænder.

Klokken er rigtig mange og det midt om natten.

Hovedet er træt og kroppen er træt, men hosten er lige vågnet op og forstyrrer mig, ligesom næsen hellere vil rende nu end i dag, hvor jeg alligevel bare sad og lavede ingenting og ikke havde planer om at sove.

Jeg tror at jeg har lidt feber, men mon ikke den snart forlader mig, for jeg er en dårlig vært for lige akkurat den gæst; feberen.

Den har på intet tidspunkt haft grund til at tro, at den var velkommen hverken hos mig eller hos min familie.

Jeg har sprittet hænder, ikke bare nu, men i flere måneder, vasket mig med sæbe i tide og utide og lidt en ekstra gang for at være sikker, så feberen har ikke haft grund til at komme på besøg, når jeg så tydeligt har gjort opmærksom på, at den ikke var velkommen.

Faktis har jeg adskillige gange bedt den smutte en tur ud i havet og drukne sig, men den finder velbehag hos mig.. åbenbart, men den kan godt opfatte dette som et afskedsbrev fra min og min families side!

Nu har jeg sat mig op, åbnet øjnene i trods, for jeg gider ikke mærkelige billeder inde i mit hoved og jeg gider ikke tanker, som ikke kan fanges og så må den influenza, som alt for mange i byen er plaget af og som kun kan være skabt af Hr. Fanden selv, smutte ud i havet og drukne sig, lade sig opsluge af et jordhul, lade sig æde af en hund med diarré eller finde på noget andet selv i samme stil, for her.. her gider vi den altså ikke mere.

lørdag den 20. april 2013

Uden ord

Mens jeg sad i mit sofahjørne og lavede ingenting udover at være meget træt af at være influenzaramt, drønede Jan på rypejagt.

Han var sammen med sin kollega og de gik højt til vejrs og fik en enkelt. Rype altså!

 

Alle billeder er taget af Jan og Jan har fået tilbuddet om at forfatte en lille tekst til billederne, men har takket pænt nej.

Øv da også.

Han er nu heller ikke en mand af mange ord i det daglige, så jeg ville nok undre mig en smule og blive noget overrasket, hvis han pludseligt satte sig og forfattede en masse, men tilbuddet skal han da have og måske, hvis jeg en dag er heldig, gør han det?!

 

Jeg synes nu også at billederne står fint alene og da jeg ikke synes at du skal snydes for de fine billeder får du dem uden ord:

1a

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

Mit helt eget luksus Maluka-sjal

Olsen og jeg sidder og vender verdenssituationen.

Han har opdateret mig med nyheder fra både ind-og udland, har hygget med mig, mens jeg drak en kop latte lavet på instantkaffen, som bestod af varm mælk med honning i varmet i mikrobølgeoven og tilsat instantkaffen med irish cream-smag.

forkælelse

Jan er taget ud med sin kollega på rypejagt, men jeg kan tvivle på at de får andet end frisk luft og en god oplevelse, for der er tætte snebyger i perioder, men frisk luft og gode oplevelser er heller ikke at kimse af.

 

 

Jeg har sovet næsten uafbrudt i to døgn.

Jeg føler at jeg har sovet siden torsdag eftermiddag og helt forkert er det ikke.

Jeg har været oppe for at drikke et par gange og fylde flere smertestillede piller i mig for at tage den værste hovedpine og er så væltet omkuld i sengen igen for at sove tungt og drømmefyldt.

I går aftes forsøgte jeg at følge med i en film, men måtte kapitulere, da den indre kulde ikke ville slippe sit tag i mig til trods for at jeg var kogende varm og smerterne i alle musklerne og ikke mindst i hovedet indtrængende bad mig om at gå i seng igen.

Et tykt uldtæppe mod kroppen og to tykke dyner over tæppet, samt et varmetæppe under kroppen på fuld knald gjorde ikke den store forskel på følelsen af at være ved at dø af kulde, men jeg faldt i søvn, sov tungt og meget, meget længe og lige til i morges, hvor jeg føler mig en anelse mere frisk uden at være rask. (Jo, jo jeg huskede at slukke varmetæppet inden jeg faldt i søvn)

Jeg kan stadig mærke hver eneste lille fiber i min krop, for de gør stadig ondt, ligesom jeg ikke et sekund er i tvivl om, hvor mit hoved er placeret og indimellem hoster jeg og det føles som et stykke groft sandpapir korn 40 bliver revet imod indersiden af mine ribben hver gang, men det går mod levesiden.

 

I mandags eller var det i tirsdags, blev jeg færdig med et Maluka-sjal til mig selv.

Jeg brugte en tråd af Susannes  lækre garn og en tråd ren moskusgarn, som jeg havde liggende fra dette sjal og det blev så til mit helt eget Maluka-sjal, strikket på en firkantet knitpro rundpind 4 (og de er forøvrigt totalt lækre at strikke med; ligger godt i hånden og har den helt rigtige spids).

Sjalet vejer 75 gram og er blødt, blødt, blødt. Og varmt.

m1

m2

m3

Jeg sidder og venter og venter på det garn, som min lillesøster sendte til mig sidste fredag.

Det er ikke nået frem endnu.

Jeg skal strikke en kjole til hende og jeg glæder mig lidt til at mærke garnet og til at strikke til lige netop hende.

Imellem tiden strikker jeg lidt småt og lidt formålsløst og helt uden opskrift, bare for at holde hænderne beskæftiget.