Fredags-foto-leg G

Det er fredag i dag, og det betyder, at der er bogstav-foto-leg.

I dag er det bogstavet G der står for tur.

Der vil nok være een og anden, der blev skuffet,hvis jeg valgte Grubeost, Grilkylling, Grinebidder, Granfætter, Gonorré, Gallionsfigur eller enddog Godthåbhallen, hvor jeg jo tilbragte hele sidste fredag og derfor ikke var med på F-eren.

Du forventer (jo indrøm det nu bare) at jeg naturligvis vælger G R Ø N L A N D.

Jeg er ikke født i Grønland.

Det er min mor.

Det er min far ikke. Han er født i Danmark.

Jeg er født i Sønderborg i Danmark, og det er mange, mange år siden.

Det er også mange, mange år siden, at de rev det sygehus ned, hvor jeg er blevet født.

Såvidt jeg ved, har de ikke bygget noget istedet, men omdannet området til en park, hvor folk lufter deres hunde.

Et hundetoilet med andre ord.

Mine forældre flyttede her til Grønland, nærmere Sisimiut da jeg var knap 2 år.

Min mor kommer fra Sisimiut.

Jeg flyttede med, for selv om jeg var fremmelig, var jeg ikke klar til at bo for mig selv.

Grønland er verdens største ø og på grønlandsk hedder vort land Kalaallit Nunaat. Grønlændernes land. Der står i Wikipedia, at det betyder menneskenes land og de har da kun delvist ret, for menneskenes land hedder Inuit nunaat, og grønlændere er også mennesker! Det kalder vi ..og de sig også i Qaanaaq (Thule). Inughuit. De store mennesker.

Planlægger du en rejse til Grønland, skal du love mig, at du søger oplysninger om landet først, for der er en enorm forskel på Sydgrønland og Nordgrønland.

Der er himmelvid forskel mellem bare Nuuk og Sisimiut, som ellers ligger nogenlunde tæt på hinanden, taget vores forhold i betragtning.

Vidste du forresten at Nuuk, som er Grønlands hovedstad, er verdens mindste hovedstad?

Der bor vel rundt regnet 15 000 mennesker i Nuuk, alt medregnet.

I Sisimiut bor der “kun” knap og nap 6500 medregnet vores bygder.

Nuuk er en storby.. ja, ja grin du bare, men Nuuk har alle storbyens fordele og ulemper.

Det mærkede jeg  i allerhøjeste grad.

Der var et mylder og forskellen mellem rig og fattig var så slående og iøjefaldende.

Når udlandet (her tænker jeg især på Danmark) ser udsendelser om Grønland, er det enten den romatiserede fortælling om den simple grønlænder, der lever i dyb pagt med naturen, som fanger sin mad selv, som overlever i den barske, kolde grønlandske natur eller også er det historien om den sølle grønlænder, der bor i byen med de mange moderne faciliteter, som ikke kan indordne sig de nye og moderne tider og derfor går til grunde i druk, hash, kriminalitet, som misbruger børn, slår på kvinder og som forøvrigt ikke har haft andet end løse vikarer i sin skoletid. Hvis tv-producenterne da ikke lige er faldet over een af de (få) politikere, der har snydt og bedraget med vores skattekroner, og som lever i sus og dus i sit eget private, arktiske paradis.

Der er stort set aldrig udsendelser om min nabo, min søster eller andre velfungerende grønlændere, som har en middelindkomst, som ser sine nyheder på internettet, har dekoder med 10 forskellige udenlandske kanaler, og som i sine weekender tager ud og pilker en torsk eller to.

Der er aldrig udsendelser om os almindelige grønlændere, der passer vores børn, vores job og vores liv uden de store alkohol-/hash-indtag, og som i al ubemærkethed betaler vores skat og spiller lotto, når drømmene forsøges indfriet.

Os almindelige, som der er flest af, men vi sælger ikke overskrifter, så vi bliver forbigået i larmende tavshed og frem på det store lærred overeksponeres de to prototyper: det simple naturmenneske eller storby-taberen.

Heldigvis har vi fine ambassadører for Grønland.

Tænk på Julie Berthelsen, der sang sig ind i unge danskeres hjerter og som gav et andet billede af Grønland.

Tænk på Rasmus Lyberth, der der i en næsten en menneskealder har turneret verden rundt med sin store musik.

Tænk på Minik Rosing, der kunne fortælle alverden om livets opståen..næsten da.

Tænk på kronprins Frederik og du tænker højst sandsynligt Grønland og Sirius.

Tænkt på Jacob Larsen, som spiller ved GOG?

Under bogstavet G vil jeg også gerne reklamere lidt for min blog om GRØNLÆNDERDRAGTEN. Kvindens grønlænderdragt.

Grønlænderdragten er jo er et utroligt stykke håndarbejde med stor mangfoldighed og kreativitet.

En smukkere nationaldragt skal man lede længe efter, syn’s jeg jo!

Mandens dragt består af en hvid annoraq, et par sorte bukser og et par kamikker i sort skind med hvide skindbroderier på. Smuk i al sin enkelhed og langt mere praktisk end kvindens.

Grønlænderdragten bliver brugt ved alle festlige lejligheder, hvis altså man er i besiddelse af een. Den tager lang til at lave, er dyr at fremstille og ikke mange kan kunsten mere. Desværre. En stor kunstart er ved at uddø.

Den bliver bl.a brugt ved begravelser, ved bryllupper, dåb, konfirmation,  ved nationaldagen og ikke mindst ved første skoledag. 

G for Grønland!

G kunne også have stået for graduering i Taekwon-do, men er du ikke ved at være lidt træt af at høre om Taekwon-do?

Og bare for sjov medtager jeg et Gammelt billede af Simon og mig fra dengang jeg vejede 25 kg mindre, ingen rynker havde, grå hår var noget andre fik og min verden var ung, frisk og fuldstændigt uspoleret af alderdommens stigende bekymringer. Det er sådan ca. 18-19 år siden

G for gammelt Du kan se andre bidrag til fotolegen for bogstavet G her

Hygge-bunker

Det er blevet vinter.

Rigtig vinter med sne, knitrende frost, fygesne og lav sol.

Sneen føg hurtigt, hidsigt og lavt hen over vejene i dag.

Det var koldt. Kan du fornemme det på billedet?

Det blæser fra øst og vinden er ikke til at spøge med. Den mener dét virkeligt. Den piver lige igennem tøjet og helt ind til knoglemarven.

Jeg kan ikke få varmen igen, selvom jeg stod under den varme bruser da jeg kom hjem i eftermiddag. Nu er jeg pakket ind i uldsokker og hjemmesko.. og fryser lidt. Der er nu tændt sådan rundt regnet 75 fyrfadslys som står rundt omkring i huset.

Det giver lidt varme til den kolde sjæl og giver mig en illusion om hygge midt i vores rod.

Jan er startet på værelset oppe under loftet, mens vi var i Nuuk, hvor der skal lægges nyt tæppe, males og laves om.

Værelset bruges mest af mig som hobbyrum, men der står også to sofaer henne ved vinduet, hvor der er den flotteste udsigt mod sydøst.

Jeg glæder mig til at sidde deroppe i det nyindrettede værelse og nyde udsigten med en kop kaffe og tændte stearinlys. Der sidder Jan og jeg tit i weekenderne om formiddagen og hyggesnakker med hver vores kop.

Han har tømt værelset for ting og sager og da de jo skal være et eller andet sted, når nu de ikke skal være ovenpå, mens der bliver malet og organiseret, ja, så står de rundt omkring.

Overalt og i kæmpestore bunker.

Dét er ikke videre hyggeligt, men vi retter fokus mod resultatet og ved at det bliver godt.. engang! Rodet er bare en overgang. Forhåbentligt ikke for lang en overgang.

Lige nu nøjes jeg dog med hyggen fra de mange fyrfadslys og mit strikketøj, der langsomt vokser og ligner noget, som kan gøres færdigt. 

Snart!

Mandags-tema: Mørketid

Ugens tema er mørketid. Jeg bor i Sisimiut lige akkurat nord for den nordlige polar cirkel, som er kendetegnet ved at være grænse for den sydlige grænse for midnatsol.

Grænsen for midnatsolen ligger faktisk lidt nordligere for Sisimiut, nærmere Aasiaat.

Vi har her i Sisimiut glæde af solen året rundt, omend vi ikke ser den alverden i hverken december og januar.

Den når lige at stikke et par stråler op over horisonten for igen at dykke ned i det mørke dyb.

Som årene går og jeg bliver ældre, får jeg sværere og sværere ved at undvære lyset (og varmen), men glædes over de smukke, smukke solop-og nedgange vi til gengæld har.

Sidste år købte jeg mig en kunstig sol, som jeg har glæde af på de allermørkeste dage, og efter at have hørt en meget interessant udsendelse på P1 i sommer om D-vitamin og manglen på sollys, er jeg begyndt at tage d-vitamin i de måneder, hvor der er mørkt.

Mit bidrag til ugens tema “mørketid”:Du kan se andre bidrag til ugens tema lige her

Når katten er ude..

Mens pigerne og jeg var i Nuuk, har Jan været på rypejagt og skudt ni fine ryper

(og en enkelt edderfugl). Ryperne bliver gemt til Saras konfirmation og edderfuglen skal spises snart.

Jan får et vink.. mange flere ryper og flere edderfugle!

TAK!

Forsinket hjemkomst

Så er vi hjemme igen.

Hjemturen blev lige så “spændende” som udturen, for Danmarks-maskinen som var forsinket, forsinkede samtlige flyvninger på kysten med 4 timer og 45 min.

Istedet for at ærgre os over forsinkelsen fik vi set næsten alle butikker i Nuuk, uden dog at købe noget, og køre hele byen tynd i en lejet bil.

Vi boede en stor del af min barndom i Nuuk og jeg har mange gode minder om tiden i storbyen, men hvor er jeg dog glad for ikke at bo der mere.

Forskellen på rig og fattig er så synlig og tilsyneladende enorm.

Tempoet i gaderne, i butikkerne og i det enkelte menneske på gaden er for fortravlet.

Det passer ikke lige til mig.

Jeg er vist vokset fra ambitionen om at leve hurtigt, at være effektiv og tjene kassen.

Jeg bliver bekræftet i mit valg af Sisimiut hver gang jeg er i Nuuk.

Flyveturen nord-over endte med en ekstra runde om vores landingsbane.

Hvorfor ved jeg ikke, men vi var 10 mtr. over landingsbanen, da piloten ombestemte sig for sin landing og rundede havet igen inden han fik smidt noget af højden fra sig, kom igennem noget turbulens og fik smidt flyet ned meget langt inde på bane, at vi nåede at tænke, om vi røg ud over banen igen og ned i havet.

Vi fik noget for pengene.Lea skrev som kommentar, at der ofte var noget at lykønske os med, og lykønskede med mine piger. Tak, Lea, og jeg kan tilføje, at Sara vandt guld (det har jeg vist nævnt een gang før, men gør det liiige igen, tihi) og sølv i tul.

Laura kom desværre ikke længere end første runde og høstede ikke medaljer i år, men næste år…

Jeg tog næsten ingen billeder i hallen. Dårlig belysning, ingen blitz og meget hurtige bevægelser. Jeg hader at fotografere under de omstændigheder, så jeg lod være.

De få som jeg under røde ører modstræbende viser er her.

I morgen er det hverdag igen, så Anonym: jeg er tilbage!