torsdag den 6. august 2009

Næsten færdig

Nogen gange, fx. lige nu, synes jeg, strik tørrer ufatteligt laaaaangsomt. Kom nu, kom nu, tør lidt hurtigere! Jeg vil prøve den på. tørring Dem af jer, der kender “Pyramide” af Hanne Falkenberg, har nok bemærket at jeg har lavet halsen om. Jeg ville have den lukket og ikke som i originalopskriften med en slids ned, så man kan se ens bh, når man bukker sig

(for mit vedkommende er det bestemt ikke et kønt syn, hverken bh-en eller det som bh-en gemmer på, såååå…lukket, TAK!)

onsdag den 5. august 2009

Luksus-lakrids

De, som kender mig godt, ved at jeg er vild med blød, sød lakrids. I sommer da vi var i Tivoli og pigerne blev kastet og svinget rundt i såkaldte forlystelser, fandt jeg en “pølse-vogn”, hvor der blev solgt lakrids. Hvis jeg havde vidst, hvor god den lakrids er, stod jeg altså foran den lakrids-vogn endnu. Det er den bedste lakrids jeg nogensinde har smagt. Den var blød, sød og kogt ekstra længe. Jeg noterede mig desværre ikke, hvordan pakningen så ud, så jeg ved ikke hvilken af produkterne jeg skal bestille, hvis jeg giver efter for min trang, men sikke en smagsoplevelse det var, så hvis du er til lakrids og er i Tivoli (eller andre steder, hvor man kan købe lakridsen) bør du give dig selv den oplevelse Mums, siger jeg bare!

Jammer og klage

Jeg vil nu kun klage over at ferien (især i Norge) var alt, alt for kort, men man kan nu godt blive lidt inspireret, hvis man var et brokke hoved, når man læser dette. (Især den med strandradioen fik mig til at grine.. Dudi, hvad tænker du på?)

Måne-syge

Der er en del af mine kollegaer, der fuldt og fast tror på, at mennesker ændrer sig og bliver månesyge, når månen er fuld. 1De tror, at mennesket er i stand til at gøre ting, som de normalt ikke ville gøre. At mennesker opfører sig anderledes når månen viser sit runde ansigt på nattehimlen. Jeg tror mere det er en måde at flytte noget ansvar på? Flytte det over på ydre omstændigheder og ikke påtage sig det selv? Jeg funderer over om der mon findes undersøgelser i fx. politiets registrer at der bliver begået flere forbrydelser ved fuldmåne? Eller om der sker flere ulykker? Eller om der er flere dødsfald omkring fuldmåne? Eller…???2Nu ved du hvad jeg mener. Hvad mener du? 

(Jeg har også brugt månen i nat til dagens billede)

tirsdag den 4. august 2009

Forvirring

Om jeg forstår det?? Overhovedet ikke. Jeg er halvvejs og ærme to er 5-6 masker for bred igen. Jeg har lyst til at fortsætte og så bare sy det smallere på maskine til sidst. Jeg er ved at være træt af at strikke det samme så mange gange, så optrævling igen, åååååh neeeeej.. hvad skal jeg dog stille op? (og jeg glædede mig sådan til at få den færdig, monteret, vasket og tage på)underligt1underligt2

P.S. Nu trævler jeg op. Jan mindede mig på min uhyrlige arrogance i sommer, da jeg højt og tydeligt så alle omkring mig endelig, endelig kunne høre det, sagde:” Det er så nemt, at det næsten er kedeligt”. Undskyld og jeg trækker det i mig igen, men det var altså let indtil jeg skulle have ærme to til at passe til ærme et. Undskyld. Når hovmod står for fald.