søndag den 24. august 2008

Ventetid

Jeg læste engang et eller andet sted, at vi kvinder allerede som små piger ventede på at blive voksne, ventede på en mand, ventede på at mandens karriere skulle tage fat, ventede på børnene, ventede på at børnene skulle vokse sig store og selvstændige, ventede på menstruationen, ventede på at blive smukke og slanke, ventede på at rynkecremen virkede, ventede på at livet skulle blive godt, ventede på alderdommen, ventede på døden, ventede, ventede og ventede. Jeg går lidt rundt og har det på samme måde i disse dage. Jeg venter dog hverken på at rynkecremen skal virke eller døden og venter kun på, at det bliver godt vejr, på sejlvejr, udevejr, og mens jeg venter, har jeg brugt ventetiden på at gøre rent, lave mad til familien, strikket et par pinde og hygget mig. Vi var ude ad grusvejen i går omkring middagstid, hvor der var en kortvarig pause i nedbøren og vindpustene, og jeg kan bedrøvet konstatere, at efteråret der for alvor har sat ind, som trøst for sin komme indhyller landskabet med varme, brændte farver. Kunne efteråret ikke vente lidt med sin kommen?Ventetid kan bruges konstruktivt og gøres til kvalitetstid og ikke som det nu, smager af ukonstruktiv, ubrugbar ventetid, der spildes og ikke gør nytte. Forventningens glæde... Jeg venter og det lægger jeg ikke skjul på. Jeg venter på, at havet skal falde til ro og byde os velkomne igen, venter på at regnen skal ophøre og vinden holde inde og holde pause. Mens jeg venter, vil jeg trisse ovenpå, op på hemsen og gøre lidt gavn og nytte, rydde op, pusle lidt, måske trække en støvsuger hen over det beskidte gulvtæppe, der i virkeligheden bare trænger til at blive kørt ud på lossepladsen, kikke ud af vinduet og kontrollere om ventetiden snart er ovre. Forventningens glæde. Jeg vil omprogrammere min hjerne til at synes at ventetid er kvalitetstid og glæde-sig-tid. At leve fuldt ud i nuet. Bevidst! Mere bevidst. Hvem kan glæde sig over nuet, hvis tankerne kun er rettet frem mod det der ventes på? Jeg har nemlig også brugt meget tid på at vente og har ikke altid syntes at ventetid var en glædes-tid. Jeg har ventet på at blive budt med, budt ud, budt op, ventet på at det blev min tur til det ene og det andet, har ventet på, at andre skulle tage affære eller i det hele taget syntes det, som jeg ventede på, var det eneste rigtige uden at værdsætte det jeg brugte ventetiden på som noget, der var ligeså værdigfuldt. Var det forresten ventetiden værd? Blev forventningerne indfriet og bragte de den glæde du forventede? Forstår du, hvad jeg mener? Eller er det noget forbandet vrøvl? Hvad venter du iøvrigt på? Og mens du venter, må du gerne kikke lidt i mit billedalbum.

lørdag den 23. august 2008

Overnatning

Hun sover hos sin bedste veninde i aften, så der er meget stille herhjemme..

torsdag den 21. august 2008

Bolig-minder

Ikke mange måneder efter, at jeg blev færdig på seminariet i 1989, faktisk i oktober 1989, flyttede Simon og jeg til Sisimiut fra Nuuk. Det var en hård tid, hvor mange nye indtryk skulle fordøjes og vi skulle finde en ny rytme i vores liv. Heroppe kan man få tildelt en personalebolig, hvor man, som du næsten kan regne ud, kan få tildelt en tildelt en bolig, der er knyttet til dit arbejde. Det er ikke alle jobs, hvor der kan tildeles en personalebolig, og det er lidt lige som at spille lotto..enten vinder du eller også vinder du ikke en god bolig med gode naboer, der ikke larmer og fester weekenden igennem, som ikke smider deres affald udenfor døren ell. andre mærkelige og irriterende ting. Jeg ved ikke rigtigt om vi vandt, for omgivelserne er bestemt ikke noget at råbe hurra for, men udsigten udover havnen og havet, var og er det vel stadigvæk ganske forrygende. Simon og jeg kunne sidde i timevis og kikke ud af vores vinduer, ud på både, kuttere og trawlere, der til og fra havnen. Lyden af de gamle Hundested-motorer, der, hvis du lukkede øjnene, kunne minde om hjerteslaget i moders liv. Vi kunne på nært hold følge havets skiftende udseende, og når vi åbnede vinduerne kunne vi tydeligt lugte havet, havnen og desværre også nogengange fabrikken, når vinden stod i dén retning. Præcis nedenunder vores lejlighed, lå vaskeriet, (lige der hvor cyklen står, ) og de mange forskellige dufte/lugte af skyllemiddel kunne på nogen dage næsten umærkeligt snige sig op i vores stue. Og heldigvis var det også den eneste gene, det var at bo over et vaskeri, for larm var der ingen af. Nu har de, hvem de så end er, taget sig sammen og er begyndt at male blokkene og det var da ikke en dag for tidligt. Dette var hvad vi hver dag så, når vi gik/kørte ad vejen til og fra vores hjem, der var hyggeligt indendøre med en lille stue, et stort køkken, et laaaangt smalt soveværelse til mig og et lige så langt værelse til Simon, et lille hyggeligt badeværelse, og en smal entre. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er glad for at bo i eget hus, hvor jeg kan gå rundt om mit eget, har min egen indgang og selv må bestemme hvornår, hvordan og hvorfor jeg fx skal male, rive vægge ned eller lade være og ikke mindst er jeg ikke stavnsbundet af mit arbejde pga boligen.

onsdag den 20. august 2008

Undren

Hvad er det lige, de vil have os til?? Tager de gas på os eller mener de det helt alvorligt? Eller synes de, at vi selv skal tage stilling til, hvor hurtigt vi kan/må køre? Eller har de ikke kunnet bestemme sig?
Ude ved vandværket er der også en eller flere vittige sjæle, der har moret sig med at stille alle stenene på højkant. Eller har de kedet sig? Eller er det en hemmelig kode, som jeg bare ikke kan forstå? Eller er der en, der har "vendt hver en sten"? (fandt de noget?)

Graffiti er aldrig særligt vittigt, og slet ikke når de ikke engang kan stave,

men jeg kunne nu ikke lade være med at smile alligevel..og jeg smilede også fordi jeg ikke længere bor i boligblok selvom de har en OK udsigt, ihvertfald den ene vej. Og så smilede jeg, da jeg kikkede ned på jorden fra øverste etage, for 2 mennesker har savet jord/tørv ud så dem, der ankommer og afrejser med fly får en lille hilsen fra luften. Der er såmænd nok at smile ad, hvis man gider?!

Ordleg

Man kan lege med ord på mange måder, og jeg legede lidt med mine egne her....