tirsdag den 2. januar 2024

Asasassfu- kælekatten

 10 gode år blev det til. 


Hele 10. 

Jeg havde håbet på mange, mange flere, men sådan skulle det ikke være.

Som barn havde jeg en undulat og senere, som voksen havde jeg en lille fugl.

Børnene har haft kæledyr, men jeg har aldrig knyttet mig så meget til et dyr, som jeg knyttede mig til vores kat "Asasassfu".


Selvfølgelig har jeg tænkt tanken rigtig mange gange og jeg har gruet for den dag, det skulle ske, at jeg mistede min kat. 

Vores allesammes kat.

Der er folk, der aldrig vil forstå, hvad det vil sige at miste et kæledyr, som man har holdt uendeligt meget af og som vil sige :"at det jo bare er en kat", men for os var hun et elsket medlem af familien og hun betød så meget for os i det daglige.

Hun var 100% inde-kat og kom aldrig ud, så hun var altid hjemme og sammen med os. En rigtig hjemme-kat.

Hun blev syg og den 29. december var hun så skidt, at der ikke var andet for end at få hende aflivet.


Alle de små ting i dagligdagen, hvor hun har været der: 

Når hun sad ved siden af mig, når jeg spiste 

at hun stod ved mine ben, når jeg stod i køkkenet, 

at hun sad på w.c. -brættet og holdt øje med mig, når jeg var i bad, 

når hun lå på badeværelsesmåtten, når jeg var på toilet, 

når hun sov ovenpå mine fødder, når jeg sov, 

når hun lå op ad mit ben, når jeg sad i sofaen

når hun fulgte mig rundt i huset

når hun lå i mit skød, når jeg så fjernsyn

At hun altid stod ved hoveddøren, når jeg kom hjem 

At hun altid kom når jeg kaldte.

Hun var en meget snakkende kat og svarede med små møffer, miaver, grynt og smålyde, når vi talte til hende og hun elskede at vi kastede hendes mus op på vores repos, hvor hun hentede den og afleverede.

Hun gav pote og kunne "dreje rundt". 

Hun gjorde det ikke frivilligt og skulle belønnes med en lille godbid som den kat hun nu var. 


Om natten, når jeg vågnede og det gør jeg sådan ca 5-10 gange, hver nat, lå hun i fodenden og når jeg listede ud på toilettet eller ud i køkkenet, fik hun altid et kys mellem ørerne og et igen, når jeg listede tibage i seng. 

Hun var der altid og hele tiden. 

Hun var så meget og så stor en del af mit liv.


Jeg har grædt øjnene halvt ud af hovedet. 

Jeg savner hende så forfærdeligt og det føles så uendeligt trist at hun ikke er her mere. 

Det er prisen for at lukke et andet væsen ind i sit hjerte, blive fortrolig med og elske.

Det blev 10 gode år og en masse minder, som jeg ikke vil være foruden.

Tak for den ubetingede kærlighed og tak for at have været en del af mit liv <3


3 kommentarer:

  1. Gitte Albrechtsen02 januar, 2024 14:38

    Kære Dorthe
    Du er ikke alene. Alle med kæledyr og især dem der har prøvet at miste et ved lige præcis hvordan det er. Husets rungende tavshed! Jeg har haft et marsvin jeg kunne høre flere uger efter hun døde. Og en hund der lå og prustede under et bord i den anden ende af stuen. Det gik heldigvis over igen.
    Du kommer også igennem det, helt sikkert. Husk, du har lov til at være ked af det.

    Venlig hilsen Gitte
    (Taxastrikkeren)

    SvarSlet
  2. Ja, det er umådelig trist. Føler med dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, for din medfølelse. Der er vist ikke mange, som forstår omfanget af tabet, når man mister et elsket kæledyr, som man har været knyttet til i mange år. For vores tilfælde i 10 år

      Slet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.