At blive overrasket, når man savner aller-mest

De der magiske aftner og nætter. 

Billederne er fra sidste weekend, hvor den sorte himmel forvandlede sig til et grønt, bølgende og magisk tæppe, med den arktiske stjernehimmel, som funklende baggrund.

Vi sad først inde i den varme hytte med en varm kop te og da vi ud af vinduet kunne se, at nordlyset begyndte at bølge over de nattesorte fjelde gik vi ud i stilheden. 

Fjordens dybe vand stod blankt og det hele var som pakket ind i en lydtæt, vakuumpakket stilhed, hvor det eneste du kunne høre, var din egen hjertes banken på indersiden af brystet.

Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg blive derude i stilheden i uger af gangen. 

Jeg ville blive der, indtil jeg blev nødt til at sejle ind til byen for at hente forsyninger og mere olie til olie-ovnen og  så ville jeg højst sandsynligt sejle tilbage med en ny stor stak bøger, mere garn og en lommefuld sure vingummier.

Måske ville jeg hurtigt få nok af stilheden og ensomheden, hvis jeg virkelig fik muligheden, men jeg får lige akkurat aldrig nok, når jeg er derude og føler altid, at jeg godt kunne have brugt nogle flere dage, -uger.

Denne weekend var ellers planlagt til at holdes inde i hytten igen, men jeg skal da lige love for at de planer blev ændret

I torsdag stod Laura pludseligt på lærerværelset i min middagspause.

Det var en overraskelse og jeg skal da lige love for at jeg blev overrasket. 

Jeg havde lige om formiddagen siddet og snakket om hende. 

Sagt, at jeg savnede hende.

At jeg glædede mig til at hun kom igen.

At jeg er så stolt over hende, fordi hun er så dygtig til alle de ting hun laver.

Simon har lige været her i efterårsferien og Sara kommer i slutningen af november, men Laura vidste jeg ikke,  hvornår jeg skulle se igen, så jeg savnede lidt ekstra og havde et hul i hjertet, så da hun pludseligt stod foran mig i min middagspause, stod øjnene fulde og løb over af glæde.

 

Åååh det er dejligt og gid det dog var muligt at kunne ses i weekenderne, hvis man havde lyst eller invitere til aftensmad, når det passede eller eftermiddagskaffe, når der var tid og en solid omgang brunch fordi det var muligt, men desværre er det ikke en mulighed heroppe, når man bor i hver sin by.

Laura rejser igen i morgen.

Hun skal tilbage til Nuuk, hvor hun studerer og hun var blot oppe og lave noget arbejde i forbindelse med Arctic Sounds, som jo desværre blev aflyst i foråret pga coronaen.

Der var live stream-ing i Taseralik i går med nogle af de musikere, der skulle have deltaget, men der var også rigtig levende musik og sang af Katsi Kleist Eriksen. 

Næste weekend, hvis vejret er til det, så kan jeg sidde i min hytte og tænke tilbage på denne weekend og glædes over den igen.

Elsker den form for overraskelser.

Hav en god søndag