Lige inden vinteren

Jan havde en eller anden form for efterårsferie i sidste uge.

Måske ville det være mest passende at kalde det en forlænget weekend,  ligesom min efterårsferie også kun bestod af 3 ekstra dage oveni i weekend.

Jeg klager skam ikke over de ekstra dage, hvoraf den ene faktisk var en bonos-feriedag, da vores kursus-afholdere ikke kunne nå frem.
Det, som var lidt træls og som vi på ingen måde var herre over, var at Jan skulle på kursus mandag og tirsdag, hvor jeg havde fri-dage og at han havde fri onsdag, torsdag og fredag, hvor jeg skulle på kursus.
Jan valgte at tage med een af sine kollegaer ind til vores hytte for at gå på rype-jagt.

Der var ingen ryper, men der var masser af hygge at hente og de havde nydt det med en dram, kaffe og afslapning


Der var dårligt vejr om fredagen, så Jan og jeg tog over i kulturhuset, hvor der var åben scene og næste dag, havde havet lagt sig, blæsten tabt pusten og solen tittede frem.

Der var gamle, brugte store bølger derude på havet endnu, men vi listede os afsted og da vi rundede fjordmundingen, var fjorden stille, solen skarp og luften frisk.

Der var ny-sne helt ned til vandkanten.

Dagene bliver hastigt kortere og kortere og der er ikke meget at give sig til, når mørket sænker sig over fjeldet.
Intet tv og kun hinandens selskab.

Det er meget naturligt at gå tidligt i seng og måske endda også for tidligt.

Vi har en lille højtaler i hytten, som vi tilslutte vores mobiltelefon og vi har en enkelt solcelle, så vi kan lade både telefon og højtaler op og ydermere giver den lille solcelle også lys til de 4 små LED- lamper vi har sat op.

Jeg strikker og drikker te og Jan læser og slapper af.
Jan kan sidde lige så stille og slappe af med ingenting.
Jeg misunder ham lidt den evne.

Jeg skal helst have noget mellem hænderne og allerhelst producere noget, men jeg øver mig i at lave ingenting, men jeg er ikke så god til det.. endnu.

Vi læser bøger, når vi går i seng.
Vi går tidligt i seng. Faktisk går vi nogengange for tidligt i seng.. i weekenden vågnede jeg allerede ved midnatstid og følte mig udsovet, men da jeg fik tjekket klokken og kunne konstatere at dagen end ikke var helt forbi, fik jeg lagt mig igen og heldigvis faldt jeg i søvn igen.

Skal du tisse om natten, skal du ud.
Udenfor.
Ud i nattekulden og i weekenden blæste det en anelse oppe fra fjeldet, som var pakket ind i ny sne og vinter-forventninger, så der var koldt om de bare ben, som jeg smuttede ud med.
Måske var det forskellen mellem nattekulden og lune dyne-varme, som nu driller blæren og minder mig om, at det måske er en bedre idé at klæde sig lidt på inden jeg smutter udenfor næsten nøgen i sneen i bare ben og termo-gummistøvler?
Rigtigt dumt, men let og bekvemt.
Når man render ud, når man ikke at mærke at der er koldt og det er måske også bare en myte, at man får urinvejsinfektioner, snue, forkølelser og lignende, når man bliver kold?


Som sædvanligt føltes det af alt for lidt da vi forlod hytten og det smagte af mere, men hverdagen skal passes og faktisk skulle Jan rejse om mandagen.

Han er på Sjælland disse dage, men kommer hjem i morgen mens jeg stadig er på arbejde.
Der har været usædvanligt stille, mens han har været væk.
Der er stille når vi kun er os to, men der er endnu mere stille når der kun er mig.

Katten har holdt mig med selskab og jeg har netflixet og rodet med mit garn.

I morgen, når jeg kommer hjem fra arbejde, er Jan tilbage og jeg forestiller mig, at hvis vejret er til det, pakker vi en madpakke og sejler op til hytten, hvor vi lader skuldrene falde på plads og nyder det, som bliver een af de sidste weekender i hytten på denne side af jul.. der er så småt ved at komme ny-is på vandet og snart fryser fjorden til.

Palindromdato 9102019 eller lidt om årstidsvemodighed

I weekenden var vi som sædvanligt i hytten, men vi fik en lidt anderledes tur, end vi plejer.
Vi kom derind i nogenlunde fint vejr om fredagen midt på dagen.

Vejret var fint, lidt køligt men slet, slet ikke i nærheden af, hvad det ellers plejer at være og ydermere er der jo absolut ingen sne og fjeldet ligner det, som plejer at dukke frem af sneen om foråret: et brunt fjeld uden farver,

men om foråret er der sneklatter rundt omkring og det er der jo ikke nu.. eller det vil sige, at vi om lørdagen, da vi gik op i fjeldet for at se om der var ryper eller harer først fik lidt regn, som vi så besluttede vi ikke gad, at gå rundt i og derfor gik forlod ved at gå ned og tilbage til hytten.

Vi fik sat vand over til te og smurte os nogle gode rugbrødsmadder da vi kom ind i hyttevarmen og jeg ringede over satellit-telefonen til min søster, for at høre til vejret ude ved kysten.
Hun kunne fortælle, at havet var skummende hvidt og at der blæste kraftigt ude hos dem og rådede os  på det kraftigste til at blive, hvor vi var.. det var vi jo ikke specielt kede af, så vi kunne læse i vores bøger resten af dagen, drikke noget mere te, kigge ud på vejret, der slog rigtig om og blev dårligt med sne, regn, slud og meget kraftig kuling og der blev rusket i vores lille hytte, men vi hyggede videre med god aftensmad og pandekager til endnu en kop te.

Der blev meget, meget mørkt om aftenen, så søvnen indfandt sig helt naturligt og jeg sov fra stormens larmen.

Vi vågnede til et sneklædt landskab, som dog hurtigt smeltede.

Om søndagen lagde vinden sig, jeg havde ikke mere garn til det sjal, som jeg strikker på og bogen var  læst færdig, så vi vaskede op, ryddede op og pakkede sammen.

Jeg følte, at jeg havde været væk længe og været i en helt anden verden, da jeg låste døren og trissede ned mod jollen.. lidt vemodigt, for jeg ved jo at sæsonen lakker meget hurtigt mod enden og at det snart er tid til at låse rigtigt af og vente på at der kommer is på fjorden, så vi kan køre derud.

Dagene bliver kortere og kortere og selvom der ikke rigtig er kommet sne eller frostgrader endnu, så er det ellers sen-efterår og meget snart rigtig vinter.

Jan og Jesper ville have været inde og hente Jespers telt og lejrudstyr i går, men der blæste en kraftig østenvind inde i Amerloq, så de måtte vende om og sejle tilbage i går.

Telt og lejrudstyret skulle stadig hentes og da Jan har sent fri dag, tilbød jeg at jeg kunne tage med.

Der var en anelse bølger da vi sejlede ud, men de lagde sig mere og mere, som vi sejlede først ind ad den ene fjord og videre gennem den næste.

Alting gik fuldstændigt gnidningsfrit og vi fik pakket hans lejr sammen, ærgret os over at vi ikke bare kunne blive i det gode solskinsvejr, men skulle hjem inden det blev mørkt

Vejrudsigten for weekenden ser ikke for spændende ud og mit garn er ikke kommet.. endnu.
 måske er jeg ovre i, at jeg skal have spundet noget uld selv.. hundeuld fra egne hunde?
Og bage nogle boller og varme noget kakao?
Måske..