Om at længes ud og om at glæde sig over, hvor man bor

Du kommer ikke til at høre et eneste ondt ord fra mig om at være væk hjemmefra.

Jeg elsker at være lidt væk hjemmefra og jeg er det jo desværre ikke ret tit.

Sidste år, hvor vi var i Island var en undtagelse, men ellers er vi jo kun ude og rejse hvert andet år.

Apropos Island: Jeg blev altså ikke færdig med Island.

Overhovedet ikke.

Jeg drømmer om, at kunne tage tilbage og se lidt mere, mærke landet, stemningen, de eventyr, som bobler under den størknede lava og jeg nåede jo hverken at komme i et termisk bad eller komme i et vulkan-krater.

Når jeg når frem til foråret, hvor vi skal rejse om sommeren, længes jeg virkelig til at se noget andet end det lille samfund, som jeg til dagligt lever i.

Vi har jo ikke mulighed for at køre til en anden by eller til bare lige at tage toget, hvorhen vi nu har lyst.

Skal vi ud af byen, skal vi enten sejle eller flyve og begge dele er vanvittigt dyrt heroppe.

Måske er det også een af grundene til at jeg elsker vores lillebitte hytte så forfærdeligt meget?

Jeg elsker at tage ind til hytten og nyder stilheden, roen og den skønne natur.

Jeg elsker det simple liv uden rindende vand, uden strøm (vi har lys fra en enkelt solcelle) og ingen kontakt til omverdenen. Jeg elsker at komme lidt væk hjemmefra.

I juni måned rejste vi til Danmark, hvor vi kørte i en lejet bil, direkte over til Jans far, der bor på Jylland. Vi blev et par dage hos ham, inden vi kørte mod Belgien.

Vi tilbragte et par dage sammen med Sara i Brussels, hvor vi så kørte mod Danmark igen.

Vi havde planlagt at vi ville tage til Færøerne, men hjemmefra syntes vi at tiden blev for knap og droppede de planer.

Set i bakspejlet ville vi nu nok kunne have  nået at komme mere omkring end vi gjorde, men vi havde et par gode dage både hos farfar og på Sjælland.

Vi er heldigvis gode til at finde på og kan sagtens finde spændende steder, som ikke kræver lang tids planlægning eller meget tid.

Vi nåede bl.a at køre ud og se, hvor Laura skal bo, når hun flytter til Århus lige om lidt, når hun skal starte på universitetet og det gav en smule fred i moder-sjælen at vide, hvordan der ser ud.

Nu er vi så tilbage i lille Sisimiut og med os tilbage, har vi farfar, der rejste med os tilbage.

Han får akkurat 10 dage heroppe inden han rejser hjem til sit eget igen.

Vi har nået at være i hytten et par gange eller tre siden vi kom og farfar og Jan har malet vinduesrammerne i hytten og Jan har sat nyt el-panel op til den enlige solcelle vi holder os.

Vi har nydt udsigten fra hytten og vi har slappet af.

Hvad vi IKKE har nydt, er de millioner milliarder af sultne myg, som er her denne sommer. Og nej! Jeg overdriver ikke.

Der er voldsomt mange myg i år  og vi var blevet advaret mod dem.

De kan altså bare tage noget af glæden fra det meste, men vi nyder de øjeblikke, hvor myggene tager sig et blund eller ikke kan komme på vingerne på grund af vind.

I dag letter flyveren med min søster og hendes ældste søn, Daniel.

Han skal ud på en længere rejse og min søster følger ham på vej.

Han skal på AFS i Honduras, så ham ser vi ikke før om et helt år.

Der er langt til Honduras både i kilometer, men også i levevis, mentalitet og sprog.

Jeg håber, at det bliver godt for ham og at han kommer til at opleve en masse spændende ting.

En ting er ihvertfald sikkert: Han får udvidet sin horisont og han lærer noget om sig selv og om andre mennesker.

I næste uge rejser farfar hjem igen.

Han skal tilbage til sin hverdag med hus, have og ikke mindst sin kæreste og i røven af ham, rejser Laura til Århus for at læse på universitetet.

Tilbage står Sara, Jan og jeg her i Sisimiut.

Vi kunne ikke tænke os at bo andre steder på kloden end lige akkurat her i Sisimiut, hvor vi dyrke alle vores interesser og leve det liv, som vi holder af.

Vi er glade for at være her, men vi er også glade, når vi kan komme lidt væk og se lidt af den øvrige verden, men mest af alt er vi glade, når vi vender hjem igen og kan konstatere, at vi bor det helt rigtige sted for os.

Du får lidt billeder hulter til bulter.

Jeg har taget billeder med min mobil og med et gammelt, gammelt kompaktkamera.

Mit fotoudstyr er ombord på et skib et eller andet sted over Atlanten.

(og jeg kan simpelthen ikke få mine billeder til at stå fint i mine indlæg mere. Jeg skriver i Open Live Writer og kan ikke markere mellemrummet mellem billederne. Det er lidt øv)