To oveni hinanden
Oplevelserne fra sidste weekend, står stadig meget, meget stærkt i min erindring.
Jeg kan næsten ikke rumme denne weekends store begivenhed her i byen.
Jeg er mættet og skal i virkeligheden ellers have tid til at fordøje og lade oplevelserne fra Arctic Circle Race bundfælde.
Jeg skal bruge tid og stilhed for at få den fulde oplevelse af en begivenhed og jeg oplever langsomt og tankerne og minderne skal oftest lige vende et par gange, før de er helt fordøjet.
At tage billeder til ACR er altid en oplevelse. Især hvis det bare spiller med de andre, som også fotograferer og det gjorde i den grad denne gang. Vi hyggede os helt gevaldigt og havde et rigtig godt samarbejde og hvis du stadig ikke har set billederne, kan jeg kun anbefale at tager et kik på de mange, mange billeder, som vi i fællesskab fik taget.
Jeg vil ikke tale mig selv eller mine egne billeder ned,
men de andre var bare så fantastisk dygtige og gode, at jeg vil anbefale dig at se deres billeder.
Når jeg sidder derude og fotograferer løberne, kan jeg næsten mærke de mange følelser, som de går igennem.
Jeg forestiller mig, at det for mange er en tur på ski, men allermest er en tur rundt indeni dem selv. De ser ud til at komme rundt i alle kroge af dem selv.
De oplever og gennemlever og det giver nogle udbrud af glædestårer og massive kram, når de passerer målstregerne på hver enkelt dag.
Det er en utrolig spændende oplevelse at skulle forsøge at fange alle disse stemninger, samtidig med at vi også prøver at fotografere det utroligt lange og hårde, fysiske løb, som de løber, ligesom vi også prøver at vise naturen og dens storslået-hed.
Det er svært og er igen noget som bør opleves, enten som fotograf eller som løber.
Der er nu Arctic Sounds Festival her i byen og der er et hav af musikere og sangskrivere.
Faktisk overlappede de to store begivenheder lidt hinanden.
Hele byen er indhyllet i musik og hvor end du går hen, kan du med stor sandsynlighed blive mødt af musik eller musikanter.
De laver pop-ups i byens forretninger og der er koncerter overalt.
I morgen skal Laura og hendes band spille i byens idrætshal.
Det er ikke kun Laura og bandet, men også andre, men jeg skal først og fremmest op og høre dem.
I går ankom 4 sangskrivere her til byen med hundeslæde.
De havde kørt fra Kangerlussuaq i mandags med nogle hundeslædekuske og undervejs havde de (altså sangskriverne, ikke hundeslædekuskene) skrevet nogle sange, som de tog direkte ind i kulturhuset og spillede og sang for os.
De sad i det tøj, som de havde haft på under hundeslædeturen og de sad med solbrune næser og med en ro over sig, som man får, når man har kørt hundeslæde over så lang en strækning.
Det lyste ud af dem, at de havde fået sig en rigtig god oplevelse og deres sange bar også præg af at de havde fundet en unik ro og var nede omkring deres rødder, hvor man alt for sjældent kommer.
Koncerten var ikke så lang, da de jo var trætte og sikkert trængte til et bad og noget rent tøj, men det var fint og det bliver spændende at høre om de har lavet mere eller andet.
Såvidt jeg ved, er der også nogle fotografer tilknyttet musik festivallen og jeg glæder mig meget til at se deres billeder.
Jeg kan se, at der nogle på deres facebook-side og dem kan du sikkert også se ved at klikke her.
Jeg tog en masse billeder under Arctic Sounds, men jeg kan ganske enkelt ikke finde dem.
(p.s. da jeg kiggede nogle gamle indlæg igennem før, opdagede jeg at mange link eller billeder var væk. ØV)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.