Lauras påskekørsel

I går aftes lavede Jan og jeg skam en aftale om, at vi ville stå tidligt op og køre ud i hytten, men da vi stod op, havde vi ombestemt os.

Himlen var overskyet, vi skulle til en kaffemik og vi var inviteret ud at spise i aften, så tiden ville blive for knap og så kunne vi lige så godt blive hjemme og hjælpe Laura afsted, når hun skulle ud og køre en slædetur med een af sine venner.

Det er ikke hver dag, at jeg kan fotografere vores egne hunde forfra, mens de er spændt for slæden og det havde jeg så en chance for i dag.

Mit gode, store objektiv er sendt tilbage til Viborg. Da den var afsted første gang var det autofokussen der drillede og nu fokuserer den på noget helt andet end det, som jeg forsøger at få den til at fokusere på, så afsted med kæmpen.

Jeg kunne godt have brugt den i dag og mange andre dage for den sags skyld, for det er altså lidt kedeligt kun at have et objektiv at gøre godt med, men jeg væbner mig med tålmodighed og prøver at få det bedste ud af det.

Laura havde en god tur og vi kunne nå alt, hvad vi nu havde sat os for af forskellige gøremål.

Du får lidt flere hundeslædebilleder og jeg er fuldt ud klar over, at jeg bombarderer dig med hundeslædebilleder for tiden, men det får snart en ende, for lige om lidt er sæsonen slut.

Gentagelser

Jeg ved godt, at man ikke skal vælge (næsten) det samme billede, hvis man har mere end 1 i en billedserie, men jeg vil nu alligevel lige vise dig nogle flere af vores søde hunde.

En aktiv, indre gejser i en ellers stille påske

Så gik jeg her og ventede som et andet fjols.. viser det sig, på absolut ingenting, for den ene troede at den havde bestilt min brændstofpumpe til min snescooter, mens den anden troede at den første havde gjort det.

Det er jo total Gøg og Gokke og jeg er, sikkert i deres øjne,  bare et dumt fjols, som havde glædet mig til at kunne komme lidt ud på scooteren denne påske.

Jeg føler mig som en Islandsk gejser, der blæser svovlholdige, ildelugtende søjler ud i det rene  ingenting indimellem og søjlerne bliver større og større, kraftigere og kraftigere.

Jo, jeg er dælme skuffet, sur.. nej, faktisk rasende, for jeg føler, at ved alle mine opringninger, – og der var godt nok mange, hvor jeg har ringet og hørt, hvor langt min pumpe, var i deres system, har jeg været til grin og latter.

Øv! Den lille, ubetydelige kunde. Mig! Øv!

 

Men nu står søjlerne af svovl og kogende vand jo ikke ud af en Gejser hele tiden.

Indimellem ligger det jo bare pænt inde i jordens indre og bobler stille og min indre Gejser blev holdt nede og i ro, mens Jan kørte mig en stille tur ud under den blå himmel i dag, den høje kraftige sol og den friske, kolde luft kølede mig ned og gjorde mig godt.

Efter hundeslædeturen kunne vi så lige vaske hænderne og få redt håret tilbage til normal frisure og gå til kaffemik hos Silas, der fylder hele 14 år.

Der var linet op med dejlige kager, varm kaffe og god stemning.

 

P.S. Vi kører i et pænt adstadigt tempo,- som vi plejer og der skal ikke så meget til før andre kører væsentligt stærkere og skal overhale os.

I dag kom der dog et hundespand for fuld galop og minsandten om det ikke var Kusine Karoline, som er heroppe på påskeferie og som overhalede med sin far.

Dyb stilhed i naturen til høj musik

I formiddags kørte vi ind i hytten og jeg lå topløs med store moonboots på i solskinnet og sugede D-vitaminer og nød solens varme stråler.

Vi fik besøg af min søster, min “svoger”, min nevø og deres gæst fra Ålborg og til aften kørte vi hjem igen, da vi jo skulle op og høre Laura og hendes band spille.

De trykkede den godt og grundigt af, – så fra at ligge ude i naturen i høj solskin under en dybblå himmel endte dagen med ekstremt høje decibel i en mørk idrætshal.

De er godt nok dygtige, de unge mennesker. De kan bare ! Og jeg er så stolt af dem.

Jeg tog et hav af billeder, men klokken er 02.46 og jeg skal se nærmere på min seng.

Jeg er mættet af indtryk og jeg er træt

 

To oveni hinanden

Oplevelserne fra sidste weekend, står stadig meget, meget stærkt i min erindring.

Jeg kan næsten ikke rumme denne weekends store begivenhed her i byen.

Jeg er mættet og skal i virkeligheden ellers have tid til at fordøje og lade oplevelserne fra Arctic Circle Race bundfælde.

Jeg skal bruge tid og stilhed for at få den fulde oplevelse af en begivenhed og jeg oplever langsomt og tankerne og minderne skal oftest lige vende et par gange, før de er helt fordøjet.

At tage billeder til ACR er altid en oplevelse. Især hvis det bare spiller med de andre, som også fotograferer og det gjorde i den grad denne gang. Vi hyggede os helt gevaldigt og havde et rigtig godt samarbejde og hvis du stadig ikke har set billederne, kan jeg kun anbefale at tager et kik på de mange, mange billeder, som vi i fællesskab fik taget.

Jeg vil ikke tale mig selv eller mine egne billeder ned,

men de andre var bare så fantastisk dygtige og gode, at jeg vil anbefale dig at se deres billeder.

Når jeg sidder derude og fotograferer løberne, kan jeg næsten mærke de mange følelser, som de går igennem.

Jeg forestiller mig, at det for mange er en tur på ski, men allermest er en tur rundt indeni dem selv. De ser ud til at komme rundt i alle kroge af dem selv.

De oplever og gennemlever og det giver nogle udbrud af glædestårer og massive kram, når de passerer målstregerne på hver enkelt dag.

Det er en utrolig spændende oplevelse at skulle forsøge at fange alle disse stemninger, samtidig med at vi også prøver at fotografere det utroligt lange og hårde, fysiske løb, som de løber, ligesom vi også prøver at vise naturen og dens storslået-hed.

Det er svært og er igen noget som bør opleves, enten som fotograf eller som løber.

 

 

Der er nu Arctic Sounds Festival her i byen og der er et hav af musikere og sangskrivere.

Faktisk overlappede de to store begivenheder lidt hinanden.

Hele byen er indhyllet i musik og hvor end du går hen, kan du med stor sandsynlighed blive mødt af musik eller musikanter.

De laver pop-ups i byens forretninger og der er koncerter overalt.

I morgen skal Laura og hendes band spille i byens idrætshal.

Det er ikke kun Laura og bandet, men også andre, men jeg skal først og fremmest op og høre dem.

 

I går ankom 4 sangskrivere her til byen med hundeslæde. 

De havde kørt fra Kangerlussuaq i mandags med nogle hundeslædekuske og undervejs havde de (altså sangskriverne, ikke hundeslædekuskene) skrevet nogle sange, som de tog direkte ind i kulturhuset og spillede og sang for os.

De sad i det tøj, som de havde haft på under hundeslædeturen og de sad med solbrune næser og med en ro over sig, som man får, når man har kørt hundeslæde over så lang en strækning.

Det lyste ud af dem, at de havde fået sig en rigtig god oplevelse og deres sange bar også præg af at de havde fundet en unik ro og var nede omkring deres rødder, hvor man alt for sjældent kommer.

Koncerten var ikke så lang, da de jo var trætte og sikkert trængte til et bad og noget rent tøj, men det var fint og det bliver spændende at høre om de har lavet mere eller andet.

 

Såvidt jeg ved, er der også nogle fotografer tilknyttet musik festivallen og jeg glæder mig meget til at se deres billeder.

Jeg kan se, at der nogle på deres facebook-side og dem kan du sikkert også se ved at klikke her.

Jeg tog en masse billeder under Arctic Sounds, men jeg kan ganske enkelt ikke finde dem.

 

(p.s. da jeg kiggede nogle gamle indlæg igennem før, opdagede jeg at mange link eller billeder var væk. ØV)