Brok, træghed, temperament og om at forsøge at sætte tingene i perspektiv

Først blev Laura lagt i seng, så blev Sara nedlagt, så skulle jeg have en omgang og nu er Jan også ramt af influenza.

Det har været en hård omgang.

Sara fik en slem halsbetændelse oveni, som hun skulle have pencillin for og ligesom os andre er hun også igang med at hoste lungerne ud af kroppen mange gange om dagen stadigvæk.

Min krop er udmattet, træt og drænet for energi, men jeg ved at lige om lidt er vi alle ovenpå igen.

 

Jeg tænker på farfar, som faldt i sit drivhus i første halvdel af maj måned og i den grad brækkede sit bækken.

 

Han blev opereret og har siddet i rullestol hele sommeren og mens vi var hos ham, kunne han humpe lidt omkring på krykker.

Helt fra starten af, fik han at vide, at han skulle have en ny hofte (dele af en ny hofte) og han blev så opereret igen d. 24 august, men der er stadig smerter, hævelser og blødninger.

Han har smerter og sover meget, meget dårligt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor dårligt jeg ville have håndteret den situation, som han sidder i, hvis det var mig.

Farfar klager ikke.

Han er ikke pivet og han holder humøret højt og taber ikke modet, andet end korte øjeblikke, som vi end ikke når at opdage.

Jeg er fuld af beundring, for jeg ville ikke have kunne holde humøret stabilt (godt) så længe. Overhovedet ikke.

 

Altså!

Jeg har en simpel influenza, som har været til lettere gene i 10 dage og jeg er allerede træt af det, piver og klager.

Det er nok rigtig godt at sætte tingene i perspektiv nogengange og det har jeg så forsøgt at gøre, når jeg har været allermest træt af mit tunge hoved, min stoppede næse, mine hosteanfald og min træge krop.

Når Jan en meget sjælden gang er ramt af noget skralderværk som fx. influenza, får han det i light-udgaven, klager stort set ikke og kommer meget hurtigt over det. Han må have et ualmindeligt godt immunforsvar eller også er han undtagelsen som bekræfter reglen om mænd og mandesyg-syndromet?!

 

I søndags var både Jan og jeg godt trætte af at sidde hjemme og glo ud på på det gode vejr, så vi stod op i rimelig tid.

Jeg havde godt nok ligget i min seng hele lørdag nat med en halv milliard ligegyldige tanker myldrende rundt inde i hovedet,så jeg var træt med ekstra træt på, da jeg stod ud af sengen søndag, men ud det ville jeg altså, så vi tankede jollen og sejlede op mod hytten.

Om det var træthed eller mit gode, sunde temperament eller en udpræget god kombination af begge, som gjorde at jeg tændte fuldstændigt af da jeg kom op og så, at der lå en jolle i vores udhal, skal jeg ikke gøre mig flere tanker om.

Hvis du ikke ved, hvad et udhal er, så er det en fortøjring, som du kan binde dit fartøj til. Du sejler ind til land, binder fartøjet til og haler den/det ud til et øje, som er fastgjort til fx. et anker.

Vi lægger altid et udhal i starten af sommeren nedenfor hytten og lader det ligge indtil vi lukker hytten af for vinteren.

At der ligger en anden jolle i dit faste udhal, svarer vel i grunden til at nogen sætter deres bil i din carport og det gør jo, så at du ikke selv kan parkere din bil i din egen carport.

Det var altså en øv-oplevelse.

Vi bandt jollen fra, fortøjrede vores jolle til og bandt så den fremmede jolle fast til vores jolle.

Det er jo sådan set fint nok, hvis det så ikke var fordi at sådan en jolle så ligge og banker op i din jolle og i din skrue og det er altså bare ikke særligt fedt.

Heldigvis var vejret nogenlunde derinde, men hvis der havde været bølgegang eller blæst, så havde vi været på den.

 

Jeg var hidsig!

 

Vi havde ikke planlagt at ville op i fjeldet, men lige pludseligt havde jeg noget negativ energi som skulle ud af kroppen.

Desværre sidder den sure smag stadig i munden af mig, for der er ualmindeligt frækt og når jeg møder vedkommende (ja, jeg ved hvem det er) så får han også at vide lige nøjagtigt, hvad jeg mener om at benytte andres ting uden at give besked først og jeg varskoer ham om, at sker det igen, så binder jeg ganske enkelt bare hans jolle fri og så må han jo selv vælge om han tør at tage chancen igen eller om han vælger at sørge for fortøjninger selv.

Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge, hvis jeg var ham og hvis han kender mig bare den mindste smule, vil han vide, at jeg er god til holde, hvad jeg lover!

 

Nå, men nok om det og vi havde faktisk en god dag i fjeldet, Jan og jeg, hvor jeg trods hidsighed og sure tanker, kunne nyde naturen og den enorme farvepragt, som den frembringer i disse dage.

 

Jeg elsker de voldsomme årstidsskift heroppe. Især elsker jeg efteråret, hvor der endnu ikke er alt for koldt og hvor farverne gløder overalt.

Der er stort set ingen myg eller knot og man kan gå ude uden at blive skam-bidt/stukket.

Vi bor i et af de smukkeste steder i verden, hvis du spørger mig.

(Så er der altså noget ved at gå og kigge ned i jorden, når man går):

 

Vores hus-renovering går lidt trægt for tiden.

Vi venter på vores gulv, som tilsyneladende er blevet væk.. eller noget.

Vi kan ikke finde ud af, hvor det befinder sig og vi har naturligvis sat en større eftersøgning i gang.

Der er for over 20.000 kr alene i materialer og så kommer fragt og hvad har vi.

 

Vi mangler også stadig at modtage vores glasvæg til bruse-badet og vi havde fået en forkert låge+bagbeklædning med fra IKEA i sommer til de badeværelses-højskabe.

Jeg har skrevet til dem, men jeg fik et auto-svar, som jeg ikke kunne bruge til andet end at hidse mig op over.

Den forkerte låge lå blandt de låger, som vi købte og da vi købte rigtigt mange ting, blev det hele bare kørt igennem kasseapparatet og først da tingene ankommer med skibet hertil, opdager vi, at det er en forkert låge.

Og der er jo ligesom lidt langt til Ålborg herfra.

 

IKEA sender jo ikke til Grønland og da de ikke svarede på min henvendelse og jeg meget gerne vil være færdig med vores husbyggeri, solgte jeg skabet.. med 300krs tab.

Det er altså bare øv.

 

En af gode vores venner i Danmark kører i IKEA for os på torsdag og køber et nyt badeværelseshøjskab, som så skal køres ud i Grønlandshavnen, som så sendes med skib.. og hvornår har vi det så???

Der går jo så et stykke tid, inden vi kan sætte flueben og punktum ude i badeværelset og sige, at NU er vi helt færdige.

Vi har planlagt, at vi maler inden vi får lagt gulv. Det giver mest mening, men det der med lige at komme igang, når man hader at male; det er altså mere end almindeligt svært, men jeg er startet i det små og lige pludseligt bliver vi så trætte af vores smøleri, at vi kaster os ud i det og bliver færdige.

Vi kan se det hele for os og det bliver både godt og og lige som vi gerne vil have det, så motivationen er at finde frem nede fra dovenskabens dyb… eller måske skulle jeg være lidt flink ved både mig selv og Jan, -for det har altså været en hård skolestart og den almindelige hverdag har taget meget af tiden og energien og når man så som vi, også lige skal have brugt energi på både influenza og heftige temperaments-udbrud, så går det lidt trægt, men jeg vil som sagt ikke klage, for tingene skal sættes i det rette perspektiv og kampene skal vælges med omhu og omtanke.

 

 

Er der nattefrost, der hvor du bor?? Vi vågner til dette syn om morgenen.

P.S.:

Jeg har kastet mig ud i lidt strik. Bare noget enkelt og i blødt garn.

Et par omgange ca hveranden aften.

Jeg skåner min albue helt vildt, men jeg savner altså at strikke.

Min mor har købt Glucosamin til mig i Nuuk efter mit ønske, for jeg har hørt at det skulle have en positiv effekt på tennis-og golfalbue, som jeg stadig er i besiddelse af.

Jeg savner at strikke.

 

P.P.S.: Jeg prøver altså virkeligt.. hver dag, at holde mit temperament  i stramme tøjler, selvom det ikke altid lyder sådan og det lykkes også.. næsten altid.