Vores nytårsmenu og fyrværkeri
Nytårsaften forløb stille og roligt hjemme hos min far og mor.
Vi fik en spinatroulade med laks, rejer og kaviar til forret,
en kalvemørbrad, marinerede kartofler og en cremefraichesovs
og til dessert fik vi en fed vanilieparfait med jordbær, ananas og blåbær til.
Jeg havde forsøgt mig med nogle appelsiner i lage og de gik nogenlunde til isen, selvom jeg syntes at jeg kunne smage den bitre hvide hinde.
Vi fik, som vi plejer, set 90-års fødselsdagen i fjernsynet og da klokken slog 12, var vi ude og se nytårsfyrværkeriet, fik fyret lidt af selv.
Hvert år tænker jeg på at det må være enormt mange tusinde kroner, der bliver brændt af og jeg garanterer dig, at der bliver fyret så meget af, at Tivolis fyrværkeri knapt kan være med.
… og det er ikke kun til midnat, at der bliver fyret krudt af.
Klokken 20 bliver der afsendt virkelig mange raketter afsted, for da er klokken jo 12 i Danmark og det bliver også fejret heroppe.
I morgen er det hverdag igen og det betyder arbejde for rigtigt mange.
Jeg er heldig, for jeg kan igen i morgen sove længe, men jeg skal til at tænke på mine sengetider og ikke mindst mine stå-op-tider.
Det har været en dejlig, afslappende ferie, som var tiltrængt og jeg synes at vi har fået meget ud af vores dage.
Simon er her stadig, men rejser tilbage og hjem igen på fredag og så er det også hverdag for ham igen. Det har været hyggeligt at have ham hjemme.
Smuk og indbydende menu... Og forrygende smuk fyrværkerifotoserie!
SvarSletLige så dejlig jul og nytår er, lige så godt er det vist at hverdagen indfinder sig!
Håber du kommer roligt videre ind i 2014.
Rigtig godt nytår til dig og dine - så flotte billeder af Nordlys og fyrværkeri...... Kh Marianne
SvarSlet