mandag den 16. april 2012

Hverdags-påbegyndelser

Så er hverdagen vendt  tilbage med al sin gru og rædsel.. eller måske skulle jeg snarere sige med al sin fornuft og velordnethed.

Jo!

Det tror jeg at jeg vil sige og mene.

Alle kaffemikkerne er for en stund sat i bero, men det var nu også tiltrængt, for min mave kunne ikke mere.

I fredags fyldte Simon som sagt 25 år, nøjagtig dagen efter, at Lena fyldte år og i går, søndag fyldte Silas 9 år.

silas

Der blev holdt en stor, stor kaffemik hos mine forældre og der dukkede mindst en million, milliard mennesker op og det var jo fint og hyggeligt, at de ville være med til at gøre dagen god for Silas.

 

Hvad der var knap så hyggeligt var, at om natten,- natten til søndag, hvor der skulle være kaffemik, sprang en vandledning længere nede ad vejen til vores (fælles) kvarter og rigtig, rigtig mange husstande vågnede op søndag morgen uden vand.

 

Har du nogensinde tænkt over, hvad du bruger vand til?

 

Jeg kan give dig et lille hint til, hvad jeg bruger vand til en søndag formiddag:

 

Kaffe, at skylle W.C ud med, et langt bad, tandbørstning, opvask.. og sådan ca i den rækkefølge.

Jan hentede noget vand i en dunk, så kaffen kunne brygges og da den var indtaget, blev de efterfølgende andre gøremål udført og praktiseret i hallen, hvor Sara og jeg gik op og købte en time til saunaen.

Saunaen tændte vi ikke for, men vi brugte brusekabinen i en grad, så man skulle tro, at vi havde været uden vand i flere uger.

Min far og mor havde skaffet vand til opvask, kaffen osv ligeledes i en dunk, så der var ingen panik, men ingen af os klagede dog, da vandet kom tilbage i hanerne senere på eftermiddagen.

Til kaffemikken kom mit gudbarn og hendes barn/Saras gudbarn også til kaffe.

gudbarn

nukaaka

nuunoq

Så kunne både Sara og jeg da heldigvis få lov, at sidde lidt og nusse, de bløde kinder, de tykke lår og  snuse til babylugten.

lillehånd

Som sagt er hverdagen vendt tilbage, så Simon lettede med en Dash 8 omkring middagstid og er nu 160 km meget langt væk igen.

Han har det godt derinde i den dybe fjord, så der er ingen grund til at jamre over, at børnene ikke er samlet under mine vinger.

Overhovedet ikke.

Vi er startet på hverdagen, men så alligevel ikke, for helt hverdag er det altså ikke, når min søster og hendes drenge er her.

De er her lidt endnu, en kort stund,- faktisk indtil på fredag, inden de drager sydover til Danmark for at vende tilbage til deres egen hverdag.

1 kommentar:

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding