onsdag den 11. april 2012

Blomstrende forventninger

Jeg kunne meget, meget let vænne mig til, at møde min søster i Brugsen, som jeg gjorde i dag.

Jeg kunne også lynhurtigt blive forvænt med, at hun også sad i min far og mors vinterhave og drak en kop kaffe en sen eftermiddag og sludrede ingenting og alting sammen med os.

Jeg kunne så ufatteligt hurtigt vænne mig til at kunne ringe til hende og spørge hende, hvad hun skulle lige om lidt og om hun havde tid til at ses.

Måske jeg ikke siger det ofte nok til hende?

Måske jeg ikke viser det tydeligt nok, hvor dejligt jeg synes det er, at hun er indenfor rækkevidde.

Måske jeg ikke har udtrykt mig klart nok i ord og handling, at jeg sætter pris på hendes nære tilstedeværelse, men indeni mig, bobler det af glæde over, at hun er her sammen med sine sønner og sin mand (som hun ikke er gift med.. endnu)

 

Min søster er ved at skrive speciale og til sommer skulle hun meget gerne være færdig med at studere, læse og være begravet i bøger.

Efter sommerferien måtte nogen og gerne her i Sisimiut, da gerne ansætte min søster til en ufattelig høj løn, som kompenserer, ikke bare hende, men også resten af familien for, at have undværet hende i 5 år og de samme “nogen” skulle begave hende med frynsegoder og personalegoder, som fik hende til at glemme alle de trængsler, som hun har måtte lide under med ekstra arbejde, lektier, studiegrupper, studieløn og manglen på nye, fine sko i tide og især utide og almindelig løn under studietiden… syn’s jeg.

Jeg håber, at der er nogen, som synes det samme og meget gerne fra sommer af.

 

Måske min søster synes noget andet og måske min søster, synes, at hun trives fint nok i det nordlige Jylland, men jeg kunne meget, meget let vænne mig til, at hun og hendes lille familie var så meget indenfor rækkevidde, at hendes drenge kunne smutte over vejen til os, når de lystede og at hun selv kunne komme forbi til kaffe, når hun trængte (eller jeg gjorde) eller jeg tilfældigt mødte hende over frysedisken i Brugsen en ganske almindelig onsdag eftermiddag i april.

 

Hun ser lidt tænksom ud, men måske det skyldes hendes skriverier, som gerne skulle afslutte hendes studier engang til sommer.

minlillesøster

 

Lige i disse dage passer hun en pensioneret politihund, hvis familie ikke er hjemme.

Jeg er ikke helt tryg ved den.

Den opfører sig ikke helt, som jeg er vant til at hunde gør.. Smiley jeg er vant til slædehunde og føler mig ikke helt tilpas når jeg ikke kan læse en hund.. og denne er stor, sort og har enorme ører

 

kenzo

Selvom der ligger bunker af sne heroppe endnu og det faktisk sneede med lette fnug, som hvirvlede rundt inden de modstræbende lagde sig til rette på den stadig frosne jord, er der rundt om og mange steder buketter med forårsblomster, fragtet herop med fly og sat i vand, så også vi i det kolde nord, mærker, at foråret er lige om hjørnet.

duftbombe

duftende

døende

forårstegn

ireceptionen

Det der med blomster og planter, hører ikke til mine spidskompetencer, men det afholder mig ikke fra at nyde dem, hvor jeg nu møder dem.. især dem med duft og masser af farve, vækker min glæde, men jeg nyder nu mest at min søster og hendes familie er lige om hjørnet

3 kommentarer:

  1. Ja, vi andre håber og håber også, at den lille familie-Lennert Johnsen- vender snuden hjemad inden for den nærmeste fremtid - så vi kan nyde dem i fulde drag.
    Også sammen med een der har sendt gækkebrev fra det nordlige Jylland, men samtidig har en stoneface, der ikke afslører, hvem der har sendt os gækkebrevet, inequnaq:-)
    KH mor

    SvarSlet
  2. Det er da en SKØN hund Søsterdin passer - og hvem tror du der får hund på lørdag?

    SvarSlet
  3. Mor: man holder da masken, når man sender gækkebreve

    Taxastrikker: Jeg kan næsten ikke gætte, hvem der snart får en ny hund :-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding