onsdag den 7. november 2007

Moderbekymringer

Uanset, hvad Jan minder mig om, jeg tidligere har sagt om dét at have børn, manglende muligheder, indskrænket frihed og retten til at bestemme over min dagligdag selv, tager jeg det i mig igen og påberåber mig retten til at være bekymret som mor! Jo! Kom ikke og sig andet. Alle i mødre har sikket sagt noget om både frihed, manglende søvn, lyst til andet end at smøre madpakker hver dag i 10 år, ulysten til sure børnesokker, tænderskærende børneopdragelse og fingervridende irretation, dét ved jeg, for nogen dage er det altså bare hårdt arbejde at være mor (og for den sags skyld også far), men når så poderne er ude af huset, vågner den lille gnavende orm inde i modermaven og hvisker mærkelige, uhyggelige og uigennemtænkte hypoteser om de ting, der muligvis kan ske, men som sandsynligvis/forhåbenligt ikke sker. "Så ti dog, din lille, ækle, pessimistiske orm! De har jo ringet fra Nuuk, og fortalt, hvor sjovt alting er, og at de har det godt. Jeg har ringet 3 gange siden de tog af sted og har planlagt at ringe igen inden de skal sove." De er i gode hænder og de passer allesammen på hinanden!De skal gradueres i morgen tidlig kl. 08.00 og så er turneringerne planlagt til at foregå på fredag, og finalerne på søndag. Spørg lige om jeg er spændt!! Mit arbejdsliv har været let og til at bære i dag, og noget af det, skyldes måske, at jeg snart har lært mig at gå rundt med et stykke papir i hånden og se lettere lidende og travl ud?? Nej! (fnis, fnis) I morges kl. kvartovertyndskid, da jeg slæbte mig igennem snemasserne og med en hjerne, der i samme øjeblik jeg trådte ud af hoveddøren, frøs fast til indersiden af mit kranie og med øjenlåg, der stadig smaskede af søvn, tænkte jeg, at jeg ville se det hele lidt fra oven og med et let hjerte. Mit arbejde skal IKKE tage glæden fra mit liv, og ingen skal tage arbejdsglæden fra mig heller. Det hjalp lidt på det hele. Jeg vil prøve at køre det samme mantra i morgen tidlig også. Kryds fingre sammen med mig for mine piger i morgen tidlig, - hvor er jeg dog spændt. Til aften lavede vi ikke mad, men tog ud på "Bøfhuset" sammen med Jesper og Christine. Christine gav mig en bog, som jeg lige akkurat selv har købt og modtaget idag. TAK Christine. Jan og jeg fik Spareribs (hvor kan sådanne nogle afgnavede ben dog se ulækre ud bagefter, når man er mæt)og en varm kartoffel skyllet ned med en fadøl produceret i Nuuk. Pigerne har vi sms-et og talt med. De har det stadig godt.

2 kommentarer:

  1. Åh ja - alle mødre kender det vist. Jeg kan huske min gamle mormor, hun brugte meget tid på at bekymre sig (med god grund) over den ene af mine onkler. Han var på det tidspunkt over 60, så vi må nok indstille os på, at det fortsætter ;-)

    Hilsen
    Mette

    SvarSlet
  2. Altså her gik jeg og troede at det snart holder op - altså det der med at bekymre sig over poderne.... Men der er da vist også alt mulig grund til bekymring hvad angår Daniel og Silas. Daniel har været til 4 fødselsdagsfester på bare en måned. Og han er kun 6 år. Tør næsten ikke tænke 10 år frem. Håber han får opbrugt sin "kvote" af fester snart, ellers bliver jeg da alvorligt bekymret... Silas - den lille lalleglade personage, er der også al mulig grund til at være bekymret for. Han kender ikke begreber som risiko og konsekvenser endnu. Han tror han kan klare alt. Han er kun 4 år. Han altid blå mærker og skrammer... Selv tissemanden har været i klemme. Om jeg nogen gange er bekymret.....JA!
    Spændende med pigerne. Al mulig held og lykke til dem. Knus fra Aja Dudi
    PS: tak for CD'en - den kører stadig på repeat - fik den i dag:-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding