Den berømte mandag

Laura siger at jeg skal opdatere min blog, men jeg er vist gået helt i stå.

Laura er nok den sidste i verden, som stadig kan huske at jeg har en blog.

Det er også lidt svært at samle tråden op, for hvor skal jeg starte og hvor skal jeg slutte?

Der er gået for lang tid og der er sket så mange ting og så ikke alligevel.

Jeg kunne måske fortælle, at der er blevet vinter heroppe.

Ikke bare lidt, men faktisk rigtig meget.

Der er koldt og der er kommet meget sne.

Som sædvanligt var jeg vemodig og trist over at det smukke, smukke efterår forsvandt så hurtigt.

Fjeldet var lidt ekstra smuk i år, syntes jeg

og jeg huskede at nyde det og huskede endda at tage et par billeder.

Jan og jeg var på rensdyrjagt

og vi havde nogle fantastiske oplevelser, bare os to og vi har nogle gode, gode stunder fra efteråret at huske tilbage på.

Vi har været ude og fiske og vi har husket at vi ikke skal fylde fryseren nær så meget som vi plejer, eftersom der jo kun er ham og mig.

Vi havde også nogle fantastiske weekender i hytten, præcis som vi plejer og vi bliver bare mere og mere glade for vores lillebitte hyggelige hytte.

Det er der vi samler ny energi, hvor vi samler  fornyede kræfter, hvor vi slapper af og hvor vi finder ro.

Nu er det vinter

og jeg kæmper lidt med at byde den oprigtigt velkommen, men i dag skulle det altså være.

I dag var det den der mandag, hvor alle planer skal virkeliggøres.

Du ved, den der mandag vi snakker om, når vi vil på slankekur på mandag, når vi vil begynde at motionere på mandag eller sådan noget.

I dag var det dén mandag.

Jeg stoppede med at ryge i marts og forinden havde jeg tabt 26 kg, men taget små 10 kg på igen og rygestoppet gjorde absolut intet godt for vægten heller, så  i dag var det lige præcis den mandag, hvor jeg tog mig selv i nakken og genoptog mine gåture. 

Et sted skal jeg jo starte.

Det skulle være rigtig godt at gå 10.000 skridt om dagen og det skulle være så fint at spise grove grøntsager, undgå sukker og i det hele taget spise fornuftigt.

I dag var det lige præcis den mandag, som vi alle altid snakker om og som vi aldrig helt ved, hvornår er.

Hele weekenden har jeg gået og forberedt mig mentalt på at jeg skulle møde mandagen i dag og nu er dagen næsten gået og det har været et godt møde. Jeg har en forestilling om, at tingene hænger sammen og at hvis jeg får startet sted fx med gåturene, så sætter det gang i andre positive ting.

Jeg kom ud og gå med musik i ørerne og med det lange ben forrest.

Mens jeg forberedte mig mentalt i weekenden fik jeg taget et par enkelte billeder af nogle fremmede

 

hunde i den lille snestorm vi havde.

Stormen kan du ikke se på billederne, men som du måske kan fornemme, var der helt whiteout på nogle tidspunkter.

Jeg får strikket ualmindeligt meget for tiden og een af dagene skulle jeg måske fotografere noget af al mit færdige strik.