Stresset over ingenting og alting

Hold da helt op, hvor nåede jeg at blive stresset.. ja og er det faktisk endnu.

Vi har fået tømt vores køkken aldeles og fuldstændigt, ligesom vores badeværelse også er rippet for alt.

Er du klar over, hvor besværligt det er at skulle pakke feriekuffert, når ingen af dine ting, står vi de plejer?

Og det er måske slet ikke en stressfaktor, men ikke desto mindre, stresser det mig, at jeg kommer hjem til et køkken, som skal vaskes og derefter at skulle sætte tingene på plads.

Og det stresser mig, at badeværelset nærmest er ikke-eksisterende og at alle toilet-artiklerne er pakket væk i kasser og at jeg ikke helt er klar over, om jeg har fået det fundet frem, som jeg skal have med på ferie.

Og i virkeligheden er det jo uendeligt ligegyldigt, for aftensmaden består af resterne af den udemærkede hjemmelavede pizza, som jeg lavede i går og mangler jeg noget i toilettasken, når jeg når frem til Danmark, så kan det højst sandsynligt købes i Brugsen rundt om hjørnet.

 

Oveni havde jeg lovet mig selv væk i morges som fotograf til een, som skulle konfirmeres og mine billeder blev ikke helt som jeg havde planlagt, for solen stod os lige i øjnene og der var kraftig modlys og senere da jeg havde fået sorteret i billederne og kørte dem ned til konfirmandens forældre, kunne de ikke vises på deres TV.

Dét er forøvrigt underligt og mærkeligt, for ingen af mine billeder, kan vises på TV, hverken hos mine forældre, min søster, herhjemme eller hos andre.

Jeg tager alle mine billeder i RAW-format, åbner i photoshop PS5 og gemmer i jpeg.

Jans billeder kan vises på TV (og det er forskellige mærker TV vi taler om) både direkte fra kameraet og når de er redigeret og billeder fra smartphonerne kan også vises, men mine kan altså ikke.

Det var stressende, at konfirmandens forældre gerne ville have vist det direkte fra USB-en på deres Samsung TV, men at det ikke kunne lade sig gøre.

Nu er alle 36 billeder afleveret på en USB i højeste opløsning og så må de selv rode med at få dem, for jeg er stresset over at køkkenet er rippet for alt, ligesom badeværelset består af en telefonbruser, et toilet og et par beskidte håndklæder.

 

Har jeg mon husket det hele både til ferien i Danmark og til tømrerne, der skal udskifte og lave nyt i al den tid vi er væk?

NU stopper jeg, falder ned og forsøger at få lidt sommerferie-stemning klemt ind i hovedet, samtidig med at jeg vil fokusere på det nye køkken og bad, som vi kommer hjem til, når vi kommer tilbage! NU!

Sommerbluse i hør/bomuld

Min sommerbluse er både blevet tør og blevet brugt og i aften fik Jan fotograferet mig med den på.

Jeg kan allerbedst selv lide at se tøj på rigtige mennesker og ikke på en mannequin eller hængende på bøjle og endnu bedre er det, hvis det er ganske almindelige mennesker, som ikke nødvendigvis har modelmål, så her kan du se

335 gram hør/bomuld købt i Garnudsalg.

Opskriften er denne, men som du kan se, har jeg ikke strikket ærmer i.

Jeg strikkede på pind 3 (switch exchangeable circular needles KA, som jeg er glad for og som, jeg bilder mig ind er skånsomme for min tennis-albue. Jeg har det lille sæt bestående af 2,5-2,75-3,0-3,25 og med 3 wirer, som kan sættes sammen med en “skrue”) og strikkede istedet for ret/vrang= rillemønster i halsen, en i-cord og rillemønster med 4 riller i ærmer og nederst på kroppen.

Jeg er ret sikker på at jeg bliver meget glad for sommerblusen, men jeg kan se på billedet, at jeg har (s-)trukket i blusen og gjort den lidt skæv.

 

Jeg har læst nogle steder, at hør/bomulden fra Garnudsalg var hård og uflexibel og ja, den er som bomuld/hør nu engang er, men når den er vasket, bliver blødere.

Hverken hør eller bomuld bliver aldrig så blødt som det bløde alpaka, moskusuld, merino eller andet (noget bomuld kan være meget blødt, men stadig…)

Jeg er tilfreds og har faktisk bestilt mere af det samme garn.

(nej, jeg er hverken sur eller noget.. sådan ser jeg altså bare ud )

Men den må da komme,–den der feriestemning!

Jeg har lidt svært ved at komme i ferie-stemning, selvom jeg ikke har lavet alverden siden i onsdags.

 

At lave ingenting (fornuftigt) udløser ikke nødvendigvis en ferie-stemning indeni.

 

Det føles hele tiden, som om der er noget, som skal nåes og det er der jo i virkeligheden også; for der er en ferie-kuffert, der skal pakkes, nogle planter, der skal flyttes hjemmefra, en kat, som skal i pleje, et køkken der skal pakkes helt ned og væk akkurat ligesom badeværelset skal tømmes inden vi letter mandag formiddag.

Vi skal forhåbentlig have tømrere gående i huset hele sommeren og de skulle gerne udskifte og være færdige med et nyt køkken og et nyt badeværelse inden vi kommer tilbage fra ferien.

Lige nu er jeg vildt pessimistisk mht at de når i mål. Bare det at overholde et møde-tidspunkt er svært nok for dem og så er det at jeg bliver skeptisk, men man skal jo komme tvivlen folk til gode, så jeg væbner mig med en tålmodighed, som jeg praktisk talt ikke besidder.

 

Jeg er ved at komme lidt ovenpå igen og være tilbage i normal-stemning ovenpå Lauras dimenssion.

Måske er det alderen eller måske er jeg bare så ferietrængende, at mine følelser sidder så langt ude på huden, men det var en stor dag for mig, at se min ældste datter få de papirer, som hun har arbejdet målbevidst for, i tre år.

Hun har nemlig været meget målbevidst og arbejdet for at få så fine papirer som overhovedet muligt og det lykkedes hende.

 

At hun har fået sine eksamenspapirer, har dog ikke sænket farten hos hende.

Hun skal spille med sit band ude på et af værtshusene i aften og i morgen aften og jeg er spændt på at opleve hende, når hun når frem til tirsdag og der kun er ferie at tage sig af.

Hun har haft vildt travlt med alt muligt og vi har forsøgt, at få hende til at sænke tempoet.. bare en anelse, men ud over sit arbejde, har hun jo så mange interesser, som optager hende, så der må givetvis komme en vacuum-følelse, når hun lander i Danmark og hun kun skal tænke på at slappe af.

 

 

 

https://video-bru2-1.xx.fbcdn.net/hvideo-xpt1/v/t42.1790-2/11658405_10204575154204982_7532318_n.mp4?rl=633&vabr=352&oh=09bff491a7621fa0b31a3eb90da30952&oe=559853DD

Næste år på denne tid, er det Sara, som forhåbentligt går rundt med en hvid kasket med blå kant. Lige nu går hun dog rundt og er glad og stolt på Lauras vegne.

 

 

 

Jeg har forsøgt at strikke lidt til trods for min albue.

Jeg savner virkelig at strikke, at sidde med noget mellem hænderne og producere noget.

 

Der er blevet taget meget hensyn til ,at albuen ikke er som den plejer.

Der er blevet taget nogle lange pauser og jeg har strikket med en god strikkepind i en anden størrelse ( under 4) og der er investeret i en albue-“bind”/støtte.

Jeg har smurt albuen med Bio-force og jeg har lavet nogle udstrækningsøvelser, samt forsøgt at massere på tværs af armen.

Mit strikketøj er mirakuløst blevet færdigt og ligger nu nede i vaskemaskinen og bliver centrifugeret.

Jeg er spændt på det færdige resultat og når det engang er tørt, slipper du ikke for at se det.

Stolt igen, igen, igen og endnu engang

Og der kommer billeder senere, når der er kommet lidt mere ro på det hele, men jeg behøver vel ikke engang nævne, hvor  stolt jeg er over min Laura, som løb afsted med hele 2 fine, flotte præmier (højeste gennemsnit og fint fremmøde)??

Læs her

Allermest stolt er jeg dog over, at hun er så fint og godt et menneske med det store og rummelige hjerte og sind, at hun er betænktsom, hjælpsom og flittig.

Laura og “hendes drenge”/bandet spillede til dimessionen og det gjorde hun også bare så godt.