Med nedsænkede skuldre og afslappede ansigtstræk, tak!

Præcis i dag, er det 4 år siden at vi mistede farmor. Der er mange ting, som vi gerne ville have delt med farmor og fortalt om.

Vi ville fx. gerne have fortalt om vores hytte og jeg er sikker på at hun ville have været levende interesseret i at høre om den.

I morges da vi vågnede, tænkte vi på hende, sendte hende en tanke og planlagde at vi ville ringe til farfar i løbet af eftermiddagen, men tiden løb fra os og vi nåede ikke at få ringet.

Vi sejlede ind i fjorden i fredags og vi havde vores gamle klassekammerat og ven med os. Han skulle helt ind i bunden af fjorden, hvor hans afdøde fars hytte ligger.

Vi satte ham pænt af og sejlede ud af fjorden igen for at komme i vores egen hytte.

Da vi nåede frem, tændte vi op og fik hurtigt varme og hyggen bredte sig samtidig med at skuldrene langsomt sank ned i det niveau, som de burde lægge i hele tiden og inden længe, bredte trætheden sig til krop og sind.

Vi har jo, som jeg vist har fortalt, fået en skumgummimadras ovenpå vores futon-madras istedet for en rullemadras/topmadras og det fungerer helt fantastisk.

Jeg nåede ganske få pinde på mit bette strikketøj og endnu færre sider i min bog, inden jeg faldt i en koma-lignende søvn, hvor jeg drømte de mest indviklede, lange og intense drømme, vågnede på et tidspunkt i løbet af sidst på natten, hvor jeg tilfreds kunne konstatere, at det virkeligt var i hytten, at jeg sov og fortsatte min tunge søvn.

Det er faktisk lidt utroligt som jeg kan sove, når jeg er inde i hytten. Ikke bare tungt, men også længe.

Det skyldes jo nok, at jeg har været meget ude i den friske luft, at der ingen lyde er, ingen elektricitet, ingen afbrydelser og at der er naturligt mørkt.

At jeg ingenting skal og at der ikke forventes noget som helst af mig.

Alt det tilsammen, giver en afslappethed, som kan være svær at finde i hverdagen, hvor der er et arbejde, som kræver, at der er kunstigt lys overalt, at der er elektriske apparater, som forstyrrer og hvor, ting indimellem kan blive lidt for indviklede.

Nu skulle man så tro, at jeg ville vågne tidligt, når jeg går tidligt i seng i hytten, men sådan forholder det sig overhovedet ikke.

Jeg sover virkeligt igennem.

Kaffen bliver nydt i det tempo, som nu passer sig bedst og udsigten, som hele tiden ændres, forandres og altid er et langtids-kig værd, bliver beundret, inden vi beslutter os for, hvad dagen skal bruges til.

I lørdags ville vi op i fjeldet og i lørdags ville vi se en anden udsigt.

Vi kom op og kunne konstatere at vinteren havde indtaget højderne hurtigt og med et fast greb. Der var koldt og der var sne.

Vi kiggede, tog billeder, beundrede, drak lidt koldt elv-vand, spiste lidt chokolade, kiggede lidt mere

 

og trissede så ned, kun for at gå op på andre fjeldtoppe.

På vores tur, både op og ned, oplevede vi næsten alle årstider.. altså rent farvemæssigt.

Vi havde ikke travlt med nogen som helst ting og gav os god tid, for lige om lidt er det hele pakket ind i en tyk dyne af kold sne og der kommer til at gå rigtig mange måneder inden vi ser det igen.

Da vi kom tilbage i hytten, kunne vi tage os et lille blund inden vi skulle tænke på aftensmad og mens mørket faldt på, kunne vi se, hvordan en tyk og massiv snebyge lå og lurede længere ude af fjorden.

Vi havde en aftale med vores ven inde i fjorden om at være i satellit-telefonkontakt med hinanden på et givent tidspunkt, men det lykkedes ikke at komme i kontakt med ham, så katastrofe-tankerne lå og lurede et sted i baggrunden, men dog ikke nok til at forstyrre lørdag nats søvn, som igen var god og lyksagliggørende.

Både Jan og jeg vågnede dog i morges ret tidligt med tanke for vores ven og besluttede os for, at drikke kaffe og derefter tøffe ind i bunden af fjorden og se til vores ven.

Heldigvis havde han det (som forventet/håbet) godt, var lige vågnet og sad stadig med sin morgenmad, så vi satte os til rette om hans bord, snakkede hyggede og bagefter kunne vi gå lidt på opdagelse i hans nær-omgivelser.

Et stykke over middag, begyndte vi pakke sammen og sejlede tilbage.

Meningen var at vi ville sejle ind i en anden fjord og røgte det garn, som vi har sat til laks, men østen-vinden var lidt for hidsig, så vi lagde til kaj og drog op til mine forældre, som bød på æblekage og kaffe.

Til aften havde vinden lagt sig tilstrækkeligt til at vi kunne tjekke garnet, som desværre havde revet sig løst, men ikke desto mindre gav det en enkelt, stor laks og da vi havde bjærget garnet og fået laksen ind, syntes jeg at det var lidt for kedeligt bare at sejle hjem igen.

Jeg hev en snøre i vandet og fangede den ene større torsk efter den anden. De fik næsten alle lov til at gå igen, men helleflynderen beholdt jeg.

Det har været endnu en dejlig weekend og jeg glæder mig allerede til den næste, som jeg håber bliver i samme stil, men inden jeg afslutter helt, vil jeg lige vise dig det tørklæde, som jeg færdiggjorde i torsdags.

Det er strikket i vendestrik efter samme princip som Nessie.

Jeg slog 335 masker op, strikke bobler (tyttebær) og sluttede det hele af med et hulmønster efter en opskrift af Arnica, som engang for mange år siden var i et (måske) hendes verden??

Garnet købte jeg i Nuuk i august og jeg har allerede glemt, hvad det hedder, men det er fantastisk flot og helt igennem, som farverne ude i fjeldet lige nu, men mobin-fotoet yder det overhovedet ikke retfærdighed, så måske, hvis altså jeg kan huske/nå det, fotograferer jeg det een af dagene.

HÅber at du har haft en lige så god og afslappende weekend, som mig?!

Stoppet filter

Mit spam-filter er nærmest tilstoppet hver dag og det tager både tid og energi, at slette alt det lxxrt, så nu sætter jeg ord-moderation på.. det gør det en smule mere besværtligt at skulle kommenterer, men spammet er for overvældende

En fantastisk weekend i fantastiske farver i fantastisk selskab

Hov, får jeg lyst til at udbryde; for tiden forsvandt pludseligt mellem gøremål, pligter og fornøjelser.

Tiden blev også brugt til at påbegynde mit arbejde efter min erstatningsferie, som brat sluttede i tirsdags.. måske var det ikke så brat, som jeg føler det, for jeg har jo hele tiden vidst, at den gik til og med tirsdag, men jeg havde lige vænnet mig mageligt til at gå hjemme og gøre nøjagtig som jeg lystede.

Det var dog rart at komme tilbage til eleverne og føle at jeg havde været savnet og at min tilbagekomst var velkommen.

Jeg nåede at få plukket de ryper, som Jan skød i sidste uge og i onsdags skulle enten Jan eller jeg sejle een af vores venner ind i bunden af fjorden.

 

Vores ven har en hytte derinde.

Den har været hans forældre, men hans far er for længst borte og vores vens båd ligger i en anden by, men lysten og trangen til at komme derind på jagt, til stilhed og til natur havde fået ham til at bede om fri fra arbejdet torsdag og fredag og i torsdag kunne jeg så sejle ham helt ind i bunden af fjorden.

Det var underligt at sejle forbi vores hytte.. bare sejle forbi, men det var også hyggeligt at komme helt ind i fjorden.

Det er over et årti siden jeg sidst har været derinde om sommeren, så det var et hyggeligt gensyn.

Jeg satte vores ven af og sejlede hjemad igen.

 

Vejrudsigten var god om torsdagen. 

Den var god for hele weekenden og den kommende uge, men fredag morgen havde vejrguderne allerede ombestemt sig og prægede fredagen med kraftig østenvind og lovning på nordenvind med 14 mtr/sek. fra lørdag middag og frem til mandag, så vi kom lidt i tvivl om vi skulle blive hjemme eller sejle i hytten.

Vi havde handlet mad ind til weekend i hytten og havde til og med investeret i en tyk skumgummimadras, som vi ville lægge ovenpå den hårde futon-madras, som vi sover (sov) på, når vi er i hytten, så beslutningen var i grunden ikke så svær at tage.

Det var et orgie af farver at komme ind til.

Fjeldet stod, som i brand med de gyldne, brændte farver og fjeldene spejlede sig i det blanke fjordvand. Det er utroligt så forskelligt vejret kan være inde i byen og inde i fjorden.

Vi lavede sen aftensmad, lod roen sænke sig over os,i takt med at dagslyset forsvandt, hyggede os i stearinlysenes skær og gik så tidligt i seng, hvor vi kunne konstatere at skummadrassen ovenpå futon-madrassen var en rigtig god idé.

Vi vågnede naturligt i takt med at lyset brød gennem mørket og overtog dagen.

Vi drak skoldhed kaffe, spiste morgenmad, hyggede os i stilheden og det smukke vejr og besluttede os for at gå op i fjeldet en tur.

Ude i fjorden lå en is-lom og sang en to-tonesang og bød dagen velkommen.

Der er faldet sne. Det har jeg allerede sukket, brokket og klaget mig over, men selvom der ligger en smule sne, kan jeg jo godt gå mig en tur op og se på både den og udsigten, så med Jan i hånden gik vi op i sneen.

På vej op sad en falk og skreg efter os.

Den skældte ud og den gjorde det både længe og meget insisterende, så det endte med at vi gik op, for at se, hvad det var den havde at brokke sig over.

Den havde fanget en rype og enten var den bange for at vi ville tage den fra den eller måske var den træt af at plukke den??

Da den lettede fordi vi nærmede os, kom en anden falk og stjal dens rype, så nu havde den da for alvor noget at brokke sig over, hvad den så også gjorde.

(Det hvide er rype-fjer)

Vi gik videre op..

Isen/sneen var meget larmende, iset og nogle steder svær at gå i/på, men vi nød den friske, skarpe luft, nød hinandens selskab og sad længe mange steder og så på udsigten.

Vi havde dagen for os, skulle ingenting nå, havde ingenting for og skulle bare nyde nuet, hvad vi så gjorde.

 

Da vi mente, at vi havde fået luft nok og se på sten, sne og udsigt nok, trissede vi nedad, mens vi nød efterårets smukke fjeldfarver

Der skal ingen tvivl være om, at jeg elsker efterårets farver

Da vi kom ind i hytten kunne vi igen nyde, at vi absolut ingenting skulle og ingen planer havde, så vi lagde os og blundede lidt i solens stråler, der fandt vej ind gennem vinduerne

og vi spiste aftensmad og nød de sidste solstråler, der forsvandt ned bag fjeldet

og mørket faldt på

og der var lige akkurat strøm nok på det lille kamera, som vi havde medbragt til at jeg kunne fotografere nordlyset, som hvirvlede rundt mellem nattens stjerner

og vi kunne gå i seng, naturligt trætte efter dagens mange mundfulde frisk luft.

Fjorden så rigtig fin ud i morges, da vi sejlede hjemda, men da vi nåede ud af den, var havet råt og uvenligt.. ikke værre end, at det var fint indenskærs og vi kom tørre hjem.

(Der var ikke mere strøm på kameraet, men mobilen blev fundet op ad lommen)

og nu kl knap 22, hyler en meget hidsig vind udenfor, ryster huset og larmer rundt om hjørnerne. Jeg kan høre at vores altandør ikke slutter helt tæt,- for vinden forsøger sig med nogle svage fløjt ind i stuen og jeg takker for at vi kom hjem inden vinden fik fat.

(Jan fik hentet vores ven inde i bunden af fjorden efter kl 12 og det havde været råt og uvenligt farvand at sejle i)

 

Du får de sidste mange billeder uden kronologisk rækkefølge, så du måske kan fornemme, at Jan og jeg har haft en fantastisk dejlig weekend i hinandens selskab, hvor vi har nydt både hianden, livet, den friske luft, de flotte farver, naturen og nuet

 

SE! Så lange ben har jeg i virkeligheden tihihihihi