torsdag den 19. marts 2015

Multicolour is-iglo anno 2015

Jeg er godt nok brugt.

På den gode, fede og energigivende måde.

 

I 3, næsten 4 lange uger har mine elever og jeg samlet tomme mælkekartoner fra private, fra Sømandshjemmet, fra hotellet, fra Taseralik.. ja, samtlige spisesteder her i byen, klippet dem op og vasket dem i vores pauser, nogle timer, efter skoletid og hvornår vi nu ellers kunne afse lidt tid.

IMG_6776_2789IMG_6777_2790IMG_6783_2791IMG_6786_2787IMG_6791_2788IMG_6794_2786

Vi fik samlet lidt over 1800 tomme mælkekartoner og da de alle var klippet og vasket, begyndte vi at fylde dem med vand, som vi tilsatte frugtfarve.

Vi satte dem udenfor vores hus og når de første var frosset, flyttede vi dem over i skyggen,- bare for en sikkerheds skyld og så kunne vi gå i gang med at fryse de næste.

Jeg fik lånt nogle store balje-lignende anhængere til at snescooteren, (Der kunne være omkring 300-400 brikker i en balje) som vi fyldte og i går morges kørte jeg i pendul-fart frem og tilbage mellem vores hus og der hvor is-igloen skulle stå og eleverne dannede kæde eller bar de frosne kartoner om på den knold, som vi havde udset os og så gik eleverne og nogle af mine kollegaer ellers i gang med at skære kartonerne op, så vi kunne få de tomme is-brikker ud.

 

udenforhuset

Jeg gik i gang med at bygge.

Som “mørtel” blandede vi sne og vand sammen til en tynd slush-ice lignende masse.

Lige som sidste gang vi byggede, steg temperaturen og indimellem har det støvregnet både i går og i dag.

I går var der ydermere en meget, meget kraftig østenvind, som drillede og som fløj vores affald rundt, så eleverne blev nødt til at bruge tid på at jagte affaldet, men i dag kl ca 15.15 kunne den sidste brik sættes ind og afslutte vores byggeri.

Vi aftalte at vi ville sætte lys i aften kl 19 og der kom rigtigt mange og så det og hvor var det en fed følelse, at kunne stå med eleverne og se så stort et projekt blive afsluttet så fint.

Du kan vist roligt regne med en masse billedspam de næste par dage, for jeg skal i år være med som fotograf til ACR og der har været en masse, masse mennesker ovre og fotografere vores is-iglo og de har lovet mig, at sende mig deres billeder, så jeg kan bruge/vise dem.

DSC_5490_2757

DSC_5497_2761

DSC_5508_2772

DSC_5527_2780

DSC_5529_2782

 

Steen Olsen:

10997625_10206226587491566_5559405791689748196_o

 

 

Rune Enoksen:

_T0B4844_T0B4852_T0B4856_T0B4865_T0B4887

 

Og min magiske verden slutter af med et andet farveorgie i form af nordlys lige inden jeg gik ind og skrev dette indlæg

DSC_5533_2784

12 kommentarer:

  1. Virkelig flot…godt arbejde :-)

    SvarSlet
  2. Flot! Især igloen men også nordlyset.

    SvarSlet
  3. Det ser superflot ud. Fed ide med at farve isen...

    SvarSlet
  4. Det er da bare kreafantastisk. Smukke billeder. Og endda med nordlys bag.
    Det sidste med nordlys er fascinerende. Det ville jeg gerne opleve!

    SvarSlet
  5. Super fantastisk godt projekt for ungerne, og super smukt syn for os "sydboer"

    SvarSlet
  6. Flot arbejde, den er blevet fin!❄️⛄️

    SvarSlet
  7. Fantastisk! Håber "dine" unger havde telefonen med i skole, eller gik en aftentur med deres forældre MED kameraer. Glæder mig til billedspam - Gud bedre det om ikke min iPad ville skrive billedsamlingen i stedet for billedspam. 😂

    SvarSlet
  8. Wauh, helt fantastisk projekt. Tak for mange fine fotos 😀.

    SvarSlet
  9. Send flere fotos!
    Der kan aldrig blive for mange af det værk, det er så eventyrlig flot.
    Og sikken et arbejde.

    SvarSlet
  10. Det er så fantastik flot, sikke et projekt at få lavet.

    SvarSlet
  11. Uhh det er så fantastisk flot.... sidder og drømmer mig op til jer uhhh hvor ville jeg gerne have været med til bare en lille del af dine/ jeres krea projekter.

    SvarSlet
  12. Kanon hvor er det bare flot det i har skabt,skønt at se de flotte billeder. Kærlig hilsen Britt

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.