onsdag den 7. januar 2015

At lande i hverdagen

Hverdagen landede med et tungt brag, i mandags, hjemme hos mig.

Godt nok holder jeg af hverdagen med alle dens kendte rutiner og indimellem lidt tvangsprægede gentagelser, men efter en god, lang juleferie, hvor alting er gået i slow-motion og slap-af mode, er det hårdt at lande på arbejdet en mandag, hvor jeg først kan stemple ud kl 21.30 (almindeligt arbejde og aftenskole om aftenen).

Jeg overlevede.

 

Meget hurtigt vænnede jeg mig i juleferien til at gå alt for sent i seng og først stå ud af den igen kl 09.30-10.00-tiden, så gæt, hvem der havde det hårdt mandag morgen!

 

Nu er vi så nået helt frem til onsdag og ligeså langsomt er jeg ved at smide juleferie-vanerne overbord og komme ind i almindelig hverdags-rytme.

I juleferien er klassens vinduer begyndt at blomstre med de fineste is-blomster og selvom jeg har fotograferet is-blomster, så det hang i en lang hale efter mig (her, her og her) så har jeg altså ikke kunne dy mig for at gøre det igen.

DSC_4472_2143

isblomster

landskab

 

Der er blevet rigtig koldt udenfor som i ca 15-16 minus-grader og når vinden ovenikøbet blæser frisk, føles det endnu koldere.

2 kommentarer:

  1. Her har vi 7,5 graders varme! Lige nu skinner solen, men de fleste dage er det gråt i gråt med en masse fugtigt snask.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige nu er det ikke specielt koldt: sølle 5 minus grader, men de har lovet ned til 30 frostgrader næste weekend. Håber at de kommer på bedre tanker

      Slet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding