søndag den 25. december 2016

Lige som sidste år, forrige år, året forinden...

I disse dage bliver traditionerne holdt til punkt og prikke.
Der er ingen slinger i valsen og det giver en form for tryghed, at vide, hvad der skal ske.
Til andre tider, kan traditioner være en hæmsko for nytænkning og udvikling, men hvorfor i grunden ændre på noget, som fungerer så fint, som vores juletraditioner nu engang gør.

Den 23. december plejer jeg at pynte mine forældres juletræ.
Min mor vil gerne have det så enkelt så muligt uden alt for meget glitterstads og det passer mig såmænd meget fint, at jeg ved, lige nøjagtig hvordan det skal pyntes.
Jeg kan såmænd næsten pynte det med lukkede øjne.

Resten af familien støder til og så er vi samlet.
Bagefter vanker der æbleskiver og hjemmelavet julekonfekt.


2 kommentarer:

  1. Glædelig jul og godt nytår til dig - langt inde i januar. Bliver så urolig når du ikke lægger indlæg op! Jeg håber alt er vel ����

    SvarSlet
  2. Tillykke med fødselsdagen :-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding