mandag den 21. juli 2014

Skam dig, Mads!

Tænk, at nogen kan få sig selv til at nedgøre et folks nationaldragt på den måde.

Han, men også bladet burde skamme sig!

Voksne ægteskaber og om tiden, som sejler væk

Hov, så smuttede der lige en uge mere ud af kalenderen, uden at jeg næsten lagde mærke til det.

Tiden kører i total frihjul på den gode måde.

 

Jeg har været ude og sejle.. først med Sara, hvor vi havde en rigtig hyggelig tur ud på det allerblankeste hav.

Vi jagtede sæler, men fik ikke nogen og vi fik set nogle marsvin, og det var første gang at Sara så marsvin.

 

Så tog jeg afsted med Jan.

 

Vi så ingenting, men det gjorde knap så meget, for vi hyggede os langt ude på Davidsstrædet, i stilheden og den friske luft, hvor solen skinnede og der ingen myg var.

(Det var svært at fotografere med mobilen, men forsøget skulle da gøres alligevel)

langtvækmjan

På vej hjem stoppede vi op og så på brandmændene, der havde en redningsøvelse på havnen og inden vi så os om, var vi aktivt med i øvelsen, hvor en brandmand kom ombord i jollen og skulle bjærge en figurant, som skulle forestille at være faldet i havnen.

øvelse

Der findes ikke noget bedre end at komme hjem fra fx. en sejltur og lave sig et glas med fx. gulerodssaft.

Det er luksus og især heroppe, hvor frugt og grønt koster det uanstændige.

gulerodssaft

 

Imellem alle sejlturene, har jeg fået lavet nogle flasker om.

Jeg har taget toppen af to ølflasker, som jeg fik af nogle bekendte forleden.

Der er ingen pant på dem og de skulle bare i glas-containeren, når de skulle smides ud.

Det er ikke almindelige ølflasker heroppe, så de var / er lidt sjove for mig.

De fungerer nu som drikkeglas.

ølflasker

En tom cognac-flaske har også fået toppen af og står nu med den fineste blomsterbuket, som jeg fik af Jan i går.

whiskeyflaske

I går var det nemlig nøjagtig 18 år siden, at vi stod i Alstrup kirke og sagde “ja” til at ville leve sammen i medgang og modgang.

18 år tager det, før man bliver regnet for voksen, myndig og må stemme og få medindflydelse.

Det er sådan ca. den alder man skal have for at blive straffet for de handlinger, som man måtte begå, hvis man gør noget forkert og det er også alderen man skal have for at få kørekort, ihvertfald heroppe.

 

Sådan er det heldigvis ikke, når man indgår et ægteskab, for ellers havde et set noget skidt ud med mange flere ægteskaber end nu.

 

Heldigvis har der været mest medgang og det modgang, som vi selvfølgelig også render ind i nogengange, er vi kommet igennem på fornuftig vis.

Især i starten af vores forhold, fik forholdet prøvet nogle kræfter af, i form af et handicappet barn og to børn født med 13 måneders mellemrum, suppleret med lyske-brok oveni barsel og den almindelig hverdag kunne også indimellem trække tænder ud af den gode energi.

Efter 18 ægteskabs-år, er der andre sten at vende på samlivets fælles-vej.

Der er sten, hvor der står teenage-forældre-samliv på og der er sten, hvor der står vanetænkning, rutine og tagen-for-givet på, som nogengange bliver vendt og lagt bedre til rette, så de næste 18 ægteskabs-år kommer til at fungere lige så godt, som dem vi kunne se tilbage på igår.

Det er heldigvis ikke så tit, at vi vender og flytter kedelige sten på fælles-ruten, for i både hverdagen og i fritiden, viser det sig, at Jan og jeg har det godt sammen og supplerer hinanden godt.

Vi var inviteret til åbent-hus til et par, som havde guldbryllup. 50 hele lange år og det er jo noget, som nærmer sig pensions-alderen, hvis det havde været en tjenestemand og et ægteskab sætter man vel ikke lige til pension, når man er nået så langt?!

Nå, men Jan og jeg har gået ved hinandens side i 18 år og jeg håber, vi fortsætter de næste 18 år.

Nu har vi øvet os og nu er vores ægteskab voksent og myndigt eller noget... og jeg vil mene, at vi har bestået både den teoretiske og praktiske del, hvis det var et kørekort til ægteskabet, som vi har været oppe til.

 

Jan og jeg er ikke så gode til at huske på vores egen bryllupsdag.

Den ligger jo midt i ferien, hvor man mister overblikket over ugedage og datoerne, men min mor huskede os på det via facebook  i går, ligesom faster K. også altid er god til at minde os på det og vi fik en buket roser af min mor og tak for det!

Roserne er ikke kommet i den olivenflaske, som jeg fik lavet om til en høj vase. De ville have passet godt ned i vasen, men

olivenflaske

i olivenflasken har jeg sat et fyrfadslys ned, ligesom jeg også har sat et fyrfadslys ned i den meget gamle Aalborg juleakvavit flaske, som jeg fik af min far og som jeg har fjernet halsen på.

Jeg har ydermere boret tre huller i toppen af akvavit-flasken, så den kan komme op og hænge, når jeg har fundet noget tynd kæde, som passer til.

juleakvavitflaske

I weekenden, efter en pludselig indskydelse og af påvirkning af det gode vejr, sejlede vi med Jans bror, Jesper og til vores hytte i Jespers båd.

hytte

Det er ikke første gang, at Jesper er i vores hytte, men det er første gang, at han var der så længe og at han overnattede.

Han har selv hytte længere inde i fjorden, men derfor kan det jo være hyggeligt nok at være sammen med andre og opleve andres hytteliv.

Han fik sammen med Jan hygget sig med kaffe og whiskey og vi havde taget en lille transportabel højtaler med, som kan tilsluttes mobiltelefonen via bluetooth, så der var endda også musik til kaffen og skænken.

Det er første gang, at vi har overnattet i hytten uden at Tampaxen/jollen har ligget i udhalet

jespersbåd

Allerede inden middag, sejlede Jan med sin bror tilbage til byen og jeg sad alene i stilheden, helt i mit eget selskab med strikketøjet og den friskbryggede, varme kaffe og hyggede mig.

alenehjemme

Der gik ikke mere end et par timer før Jan dukkede op igen sammen med Silas, min søsters yngste søn.

Dudi, min søster er nu endeligt flyttet tilbage til byen og lige akkurat i dag, på Daniels (den ældste) 13 års fødselsdag, kan de pakke deres containere med deres ejendele ude og flytte tilbage i deres eget hus lige overfor os.

Det bliver så hyggeligt at have dem indenfor rækkevidde, at kunne trunte over til dem i hjemmesko og joggingbukser og drikke en hurtig kop kaffe sammen med dem, at møde dem i butikken over frostvarerne eller møde dem på gaden, vinke og vide, at hvis vi vil kan vi stoppe op eller lade være, for de er indenfor rækkevidde og vi behøver ikke gå i panik.

Det var første gang, at Silas var oppe i vores lille hytte. Han har hørt rigtig meget om den, så han fik den inspiceret grundigt og fik stillet en masse spørgsmål om alt lige fra da vi først byggede den til vores enlige solcelle, som leverer strøm til et led-bånd med små diodelys i.

Han blev sat til at skrive log-bog

silaspåhyttebesøg

silasskriver

logbog

janogsilas

Efter at have spist pandekager

pandekager

og ryddet op, sejlede vi alle tre hjem igen,

foto (4)

men der gik ikke mange øjeblikke efter at jeg kom hjem, inden jeg trak i flydedragten igen og sejlede ud på det åbne hav og senere ind i fjorden sammen med Sara, som også havde et behov for at komme ud og trække havluft ned i lungerne

10455349_10204530726572326_7079484403016828267_n (1)

Der var absolut intet liv nogen steder og der var tyst og stille. En næsten dyster stilhed, hvis ikke det var for alt det smukke, det storslåede og solbeskinnede

Vi sejlede hjem igen efter nogle timer og efter at Sara havde fået stillet sit behov for frisk luft og sejllads og jeg kunne så hente striktøjet frem igen. Det strik, som bare ikke vokser.. overhovedet til trods for at det i teorien skulle have været færdig på torsdag til Saras fødselsdag.

Det ved jeg allerede nu, at det ikke bliver, men Sara er indforstået.. heldigvis.

Jeg kan ikke nå det hele, men jeg når det vigtigste; at komme ud, når muligheden er der, sidde stille herhjemme og få afprøvet nogle af de ideer, som dukker op.

Nu sidder jeg ikke bare og laver ingenting og alting, for jeg nåede også at lave to kager til Daniels fødselsdag, som blev fejret i går hos mine forældre med kaffemik.

Jeg skal i gang i kagebageriet om et lille øjeblik, så Saras 17 år også kan blive fejret med kaffe og hjemmebag på torsdag.

Nu vil jeg forsøge at holde en lille smule fast i tiden, så den ikke smutter for mig hele tiden.

søndag den 13. juli 2014

I sommerferie-frigear

Fortalte jeg i grunden at jeg har fået et nyt køkkenlegetøj?? En saftpresser eller centrifuge, om man vil??

Den kværner snildt æbler og ud af hanen kommer der tyk, velsmagende æblesaft.

Eller melonsaft.

Eller appelsinsaft.

Eller en blanding af æble og appelsin.

Eller.. hvad jeg nu putter i.

 

Det er desværre ikke hverken hver eller hveranden dag, at jeg kan købe billig frugt, men når jeg kan, gør jeg det og så skal frugten/grøntsagerne jo gerne spises inden de bliver dårlige.

Forleden dag kunne vi købe 10 hele æbler for sølle 15 kr.

Store, velsmagende, søde æbler og jeg købte selvfølgelig 20 æbler, hvoraf de fleste røg i centrifugen med det samme.

Mine piger bryder sig ikke om æblesaften, men det gør både Jan og jeg, så vi fik en masse æblesaft.

10456818_10204465757468139_6440450458362363471_n

Som restprodukt er der en masse revne æbler; pulp, kaldes det og det er synd at smide al det æblekød ud, så i forgårs rørte jeg en hurtig dej og tilsatte pulpen af 5-6 æbler og det blev de mest saftige muffins, som du kan forestille dig.

 

Nu er det jo sommer og der er ferie.

Når jeg har ferie løber tankerne oftere i frigear og jeg har tid til at fæstne mig ved de tanker, som farer forbi derinde bag pandeskallen.

Som jeg har fortalt/pralet af mere end godt er, så har jeg over tid, tabt mig 25-26 kg. Det er vildt dejligt og jeg har formået at holde vægten nogenlunde stabil.. indtil nu.

Hvad der, sammen med andre faktorer, har spillet en rolle i min vægtøgning på lidt over 3 kg. på det sidste, er min alt for store trang til mandler.

Jeg kunne leve af mandler. Jeg elsker mandler og jeg kan snildt guffe en hel pose mandler i mig, hvis jeg ikke holder mig selv i ørerne og det er noget forbandet skidt, hvis jeg ikke samtidigt bevæger mig og får forbrændt alt de kalorier, som mandler jo indeholder (fedt).

Æv! Sandheden er jo bare den, at kalorier smager bedre end vitaminer og nu skal jeg til at tage mig selv i nakken og passe på. Basta. Men mandlerne.. de smager jo for godt og smager altid af mere..

Og så var det at jeg kom til at google mandler og mandelmælk og tænkte at jeg stadig kunne få dækket mit behov for at svøbe mine smagsløg med mandelsmag, hvis jeg lavede mandelmælk og det er jo sommer og jeg har ferie og tankerne kører i frigear og der er ikke alt for langt fra tanke til handling.

Mandlerne blev lagt i blød i en kande med iskoldt vandt og stillet i køleskabet i næsten et døgn, inden vandet blev kasseret og mandlerne blendet ekstremt fint med næsten en hel liter nyt, is-koldt vand, siet rigtigt grundigt og vupti: mandelmælk, som stiller min trang til smagen af mandel.

10401939_10204464972328511_4123495873784768098_n

 

Nu tænker du måske at jeg så er gået helt hellig og glorien skinner om kamp med sommersolen?

Så kan du desværre tænke om, -for så stod jeg med det fineste mandelmel, som jeg jo snildt kunne bage en mandelkage med honning af. Det ville jo være synd at smide det fine mandelmel ud.

Opskriften var enten i Femina eller i Altfordamerne fra sidste eller forrige uge og rykket ud til, hvis nu..

 

Der skulle hele 175 gram smør i og hele 5 æg, så hvad jeg sparede i fedtstof, endda af den sundere slags i mandlerne, kom i kagen på den ufede måde.

 

Nu må jeg så tage mig sammen på helt andre måder .. som fx at holde munden lukket og sige: nej tak lidt oftere og styre tankerne og især handlingerne over i mere fornuftige baner, såsom gåture, fjeldvandringer, iskoldt elvvand og væk fra de der søde, fede kalorier, som frister og frister.

 

Mandelkagen og æblemuffins-ene kom med op i hytteni fredags da Sara, Jan og jeg sejlede derop/derind.

æblemuffinsogmandelkage

Sara ville have sin hund med og Jesper tilbød derfor at sejle med nogen af os i sin båd.

Hunden og Jan kom i Jespers båd, mens Sara og jeg tog oppakningen i min båd. Jesper sejlede hjem igen efter at have sat os af og de muffins og det mandelkage, som jeg havde tiltænkt ham, måtte vi så selv døje med.

 

Sjældent har jeg set så glad et hunde-hoved og sjældent har jeg set så glad en Sara.

nuunuer

ungaajutiga

nuannaarneqqqusaattut

 

Hunden klarede sejlturen i jollen fint og fik lov at løbe frit omkring oppe ved hytten.

Den ved godt at den er Saras.. at hun synes, at den er hendes, så den veg ikke mange meter fra hende, når hun gik udenfor.

Mig, til gengæld, er den lidt bange for.

Den kender mig ikke rigtig og jeg har intet gjort for at den skulle lære mig at kende.

Aftenen gik med junior-matador for Sara og Jans vedkommende og kortspil for mit og Jans. Der blev hygget fuldstændigt og aldeles igennem i kun lyden fra den brusende elv, de dovne fjordbølger, der slog ind på klipperne nede ved kysten og de mange små-fugles kvidren.

spillefuglene

 

Den lå ude foran hytten om natten, men om morgenen var den væk.

Til gengæld lå vores preseninger, som plejer at ligge under hytten, ned ad skrænten, men der var absolut ingen spor af hunden.

Sara tog det med ophøjet ro, selvom den ikke kom, når hun kaldte, mens Jan derimod, var lidt bekymret for om den skulle være løbet langt op i fjeldet.

Mens Jan gik og ryddede presening op, fik han øje på hunden, som lå nede ved vandet i et hul, mens den kiggede op på ham, når den troede at Jan ikke kiggede.

Den var godt klar over, at det med presening ned ad skrænten ikke var så god en idé og at vi bestemt ikke syntes om det.

Der gik lidt tid inden den, med hovedet nede mellem skuldrene og blikket skamfuldt fæstnet ned i jorden, luntede op og lagde sig foran hytten igen.

Sara spiste morgenmaden færdig og gik så ud med den. Sad på klippen sammen med den og fik sig en lang sludder om livet og tilværelsen sammen med den.

De hyggede sig i den grad begge to og nød i stor stil hinandens ukomplicerede selskab.

sn

Der var ufatteligt mange myg, så jeg brugte meget tid på at sidde på yndlingspladsen

favoritpladsen

vedminbedsteudsigtog turbo-strikke. Eller forsøge at turbo-strikke.

 

Jeg er i gang med en cardigan til Sara.

 

Hun har fødselsdag lige om snart og har ønsket sig en stor hygge-cardigan og har derfor selv valgt fra bogen: “Finstrik” af Helga Isager.

Det er en menneskealder siden jeg sidst har strikket patent og jeg synes godt nok at der går meget garn til. Og at cardiganen bliver meget stor.

Jeg klør på og så må tiden vise om det er noget som dur.

patentstrik

 

Vores døgn i hytten var lækker. Mere end lækker.

Jan fik skiftet udhalet ud. Udhalet er det snor, som vi fortøjrer til og som ligger fast ved kysten under vores hytte.

Han fik tjekket at alt var som det skulle være, da vandet faldt og alt blev tørlagt.

Der er en tidevandsforskel på hele 4,3 mtr. denne weekend, så jollen kom til at lægge tørlagt og Jan kunne så også tjekke om bunden var meget begroet af alger og andet, som sænker farten. Både Sara og hunden gik Jan til hånde.

 

lavvande

vandhund

Jeg fik gjort rent, fejet og hygget i hytten efter morgenmåltidet og fik brygget kaffe til de restende muffins og mandelkage.

 

Jan, Sara og hunden gik en tur op ad i fjeldet,

sommer

velven

mens jeg gik hen-ad,

ls

flugt

myg

qajaasaq

men der var så mange myg at vi alle kom relativt hurtigt tilbage til hytten og søgte læ for de stikkende sataner.

Vejrudsigten lovede kraftig kystvind, så vi var lidt usikre på, om vi skulle tage en overnatning mere, så vi ringede over satellit-telefonen til Jesper for at høre til kystvinden udenfor fjorden og han ville sejle op og tjekke.. og hvis det var nogenlunde ville han tage hele turen ind til os og samle os op.

Det var lige akkurat nogenlunde, men hvis havet ikke havde lagt sig yderligere, ville vi sejle indenskærs i roligt tempo, men fjordmundingen var rimelig, omend rå og vi kom hjem til midnat.

Nøøj, hvor jeg bare drømmer om at komme afsted igen.

Selvom Sara syntes at det var hyggeligt og godt at være afsted, så er et helt døgn uden elektricitet, uden rindende vand, uden facebook, snapchat, internet, telefon og alene med forældre og uden andre ude i ødemarken, måske lige mere end, hvad man kan forlange af en teenager på meget-snart-og-lige-om-lidt-sytten-år.

Men nøøøj, hvor jeg nød at hun ville med. Laura har travlt med alt muligt, har arbejde og indspiller med venner og spiller musik, ser film med venner og ser til gengæld meget lidt til os. Sådan må det jo være, så glæden er ekstra stor, når der er een af ungerne, som gider.

asasaara

Jan og jeg drømmer om at lige om lidt, – når nordenbanken/nordenvinden falder til ro, så er vi i hytte igen og vi kan mere end holde ud at være alene i stilheden, uden internet og med ingen anden underholdning end hinanden og den, som vi finder i vores bøger, strikketøj eller hvad vi nu hver især har medbragt.

Faktisk er det sådan vi allerbedst kan lide det. Stilhed og masser af ro.

 

Jeg har forresten fundet ud af, hvordan jeg tager panorama med min mobiltelefon.. nåeh, ja.. jeg har også kun haft den i et halvt år, så nu bliver der så taget panorama-billeder af næsten alt.

Du  kan klikke på billederne og se dem større. Kvaliteten er jo derefter, når det “kun” er mobil-fotos, men det viser den store tidevandsforskel, der er i denne weekend.

 

vhøjvande

vlavvande

 

P.S.: “Familie-samføringen” er i fuld gang.

Dudi, min yngste søster er ved at pakke sit hjem i Nuuk sammen for at flytte hertil og hendes yngeste søn, Silas kom forrige fredag og den ældste, Daniel kom i fredags. Dudi og Brian kommer på onsdag og så er sammenføringen komplet igen efter næsten 7 år.

Plet-fjerning

Vi ved ikke rigtig, hvem vi ellers skal spørge, så nu spørger vi dig.. eller rettere; min mor spørger mig, som så spørger dig, fordi jeg ikke kan svare:

 

Min mor har købt en flot, flot kongeblå fed silkebluse herfra og der var kommet en plet på som hun så fjernede, men samtidig fjernede hun også noget af farven på silken.

Det kan ses, når hun har den på og nu spørger hun om man kan farve hele silkeblusen??

Hun siger at det ikke gør så meget om kontrast-striben på ryggen får en anden farve (altså den farve, som man nu måtte farve blusen i).

Hvis den kan farves.. hvad skal vi så farve den i, hvordan… ???

Det er jo en dyr sag og det er brand-ærgerligt at der nu er kommet en lysere plet på..

 

Kan du mon hjælpe os/mig/min mor??

torsdag den 10. juli 2014

dug-dråber til tørring

Der har været tåget i går aftes. Og koldt, har der også været, så vi har siddet hjemme bag nedrullede persienner og varmet sofaen, mens vi så lidt spredt tv.

Jeg har siddet og strikket lidt modstræbende på min skuldervarmer

10448750_10204457952033008_2120757339246532205_n

.. modstræbende, fordi det vist ikke helt bliver, som jeg har forestillet mig og især fordi jeg skal igang med en cardigan til yngste-tøsen. (og så er der forøvrigt tre fejl i, som piner mit øje/ordenssans)

 

Det går rigtig godt med mit bækken, så rastløsheden rør også (kraftigt) på sig og det der med at sidde stille eller forholde mig i ro, går ikke helt så godt, som det burde.

Det er Jan, som har malet næsten hele huset og været flittig, mens jeg har vraltet rundt og nu vralter jeg så ikke så meget mere, men stadig Jan, som laver det meste.

 

 

I formiddags sad min Jan dog lige så roligt, -slappede af og drak kaffe med sin bror.

Så kunne jeg drysse ud på den stadig kolde altan, hvor tågen ikke helt havde sluppet sit kolde favntag og til og med havde hængt nogle af sine dug-dråber til tørre på min/vores tørresnor uden at have dårlig samvittighed over intet at lave.

Det så sjovt ud med de bittebittebitte små dråber, så jeg måtte jo forsøge at fange dem med kameraet

dug

dugdråber

dugtiltørre

morgendug

påtørresnoren

Jeg har forsøgt at tage mig selv i nakken og medbringe mit kamera lidt oftere, så det ikke ruster helt sammen (og min mobil helt bryder sammen), så jeg havde det også med i forgårs, hvor der var en lille mini-koncert i Taseraliks café

jakob

jhf

vivaldi

Der blev spillet både jazz og klassisk og lidt derimellem og hvad der var sjovest, var dog at se de små drenge, som oprindeligt kom ind for at få et glas vand, blev fanget af musikken og blev hængende.

drenge

tilskuere

Jan tog så forøvrigt musikerne med ud og sejle dagen efter,

10518972_10204454702591774_3022911928829539186_n

da Laura har været på stryger-skole hos dem (ikke stryge-tøj-skole.. desværre, men stryger-instrument-skole)

De havde en god og dejlig tur.

Nu er solen brudt igennem tågen og nordenvinden har blæst den væk. Fjorden mod syd ser næsten tilforladelig ud, så enten griber jeg cardigan-garnet eller starter jollen op…