tirsdag den 18. august 2015

Smuttur

Sara og jeg smuttede ud på det åbne hav og trak frisk luft dybt ned i lungerne og fik os set mætte på himles fine, dybe farver. 

Et par hvaler tøffede rundt, prustede vandsøjler op og dykkede ned i dybet.

Vi sejlede hjem som solen sank i havet bag fjeldet og jeg tror, at jeg har lidt mere overskud og energi til morgendagen end jeg havde til dagen i dag, hvor der blev budt på møder og opbakning til Jan som har brugt den ganske lange dag på at samle badeværelsesmøblement fra Ikea. 

Jeg håber så inderligt at vi får det op i morgen, så jeg kan få ryddet alle tingen på plads, for så sjovt er det heller ikke at have sit soveværelse fyldt op med badeværelsesting.

Sov godt. Det tror jeg helt sikkert at jeg gør

Klude

Jeg hækler en smule.
Næsten ingenting og kun en sjælden gang, for min albue tillader ikke ret meget.
Jeg ville rigtig gerne både strikke og hækle og alt muligt, men albuen siger NEJ på en meget insisterende måde, hvis jeg gør for meget eller for længe, så det bliver til næsten ingenting og næsten aldrig.
Det er der så alligevel kommet to af disse klude ud af

De er så tykke at de kunne bruges som grydelapper, men nu er de altså også så gode som karklude, at de er endt som sådanne. 
Og så kunne jeg prøve et andet mønster i restegaren og den klud blev også fin 

Min afdøde svigermor har nogle gæstehåndklæder. De hænger stadig hjemme hos dem, men jeg kan i sagens natur ikke spørge hende hvor hun har sendes; for jeg har aldrig set hende hækle, men det betyder jo ikke at hun ikke kunne, men hvad ved jeg?? 
Jeg  har efter-anet og gjort efter og hæklet næsten tre i samme mønster i lavendelfarvet bomuld fra Brugsen. Måske de kan bruges som værtindegave engang?? 



Det øverste billede af gæstehåndklæderne viser den rigtige farve.

Nu ved du, hvad jeg laver, når jeg ikke kan lave andet. 

Og nu må jeg hellere lave noget aftensmad i mit nye køkken, mens Jan samler badeværelsetmøblementer ��

søndag den 16. august 2015

Derfor løber tiden fra mig…

Selvom jeg løber så stærkt jeg kan, løber tiden altså bare lidt hurtigere. Den løber i den grad fra mig, den dumme tid, men jeg ved også at jeg indhenter den.. med tiden.

Hverdagen har sat ind med fuld styrke med gøremål, pligter og lidt mere til.

Normalt vil jeg betegne mig selv som værende ret god til at løbe stærkt og indhente, men min albue/ arm, sætter meget stærke begrænsninger for mine gøremål.

Jeg laver huskesedler og dagsordner for mig selv og hakker af, for at huske og især for at kunne hakke af i mine lister. Der findes ikke noget, der er ret meget mere tilfredsstillende for mig at se en huskeseddel, hvor gøremålene er hakket af.

Jeg er blevet ret god til at skrive realistiske huskelister, hvor jeg før i tiden lavede dem vildt lange, urealistiske og uoverskuelige.

Jeg fandt på flere og flere ting, som jeg skulle huske og skrev dem på min seddel og det endte med at jeg blev frustreret over aldrig at komme i mål.

Som jeg har fortalt, er vi i gang med at få nyt køkken og bad.

Det lyder ikke af så meget, men nu kan vi se, mere end før, at der trænges til at blive malet i stuen og for den sags skyld i resten af huset.

Vi har fået sat to nye radiatorer op i stuen og det betyder nye rør, som skal males og det at male, er jeg vildt dårlig til.

Jeg er så dårlig til at male, at jeg stort set aldrig har malet herhjemme og når man ikke øver sig, bliver man jo aldrig bedre, så jeg har taget mig selv i nakken og gjort mit bedste og selvom jeg ikke er 100% tilfreds, så kan jeg leve med resultatet af det første færdige stykke arbejde.

Vi har levet med at væggene burde males i rigtig mange år, men nu går den altså bare ikke længere.

Loftet i badeværelse blev gjort færdig i dag og når møblementet til badeværelset kommer i næste uge, kan vi forhåbentligt gøre det færdigt og gå videre.

Vi skal have lagt nyt gulv i hele overetagen, men det bliver først i næste måned.

Jeg håber at der kommer luft og huller nok i projekt “hus-renovering” at vi kan komme i hytten meget, meget snart.

Før:

IMG_4028 (2)

Indtil videre:

IMG_4056

Vi ved endnu ikke, hvad vi stiller op med trappetrinnene. Lakken er beskidt og meget grim, så et eller andet skal gøres, men vi ved endnu ikke hvad.

Før:

IMG_3734

Indtil videre:

IMG_4044

Som du kan se, manger vi  de sidste ting, såsom afslutninger på gulvet, men eftersom vi skal have nyt gulv, lader vi det stå lidt.

Det er desværre ikke meget håndarbejde jeg får lavet.

Det skyldes ikke så meget arbejdspresset i hjemmet som den albue, som gør mere og mere ondt, selvom jeg forsøger at skåne den så meget som overhovedet muligt.

Jeg skal til læge på fredag og jeg håber at der kan gøres et eller andet, for det gør faktisk så ondt nu, at jeg har svært ved at falde i søvn, hvis armen ligger forkert og om morgenen gør det så ondt, når jeg skal have rettet albuen ud igen.

Om dagen smører jeg med smertestillende og indimellem tager jeg også smertestillende oveni for at kunne bruge armen bare lidt.

Fortsætter det bare lidt mere, bliver jeg rigtig venstre-håndet og hvis jeg selv må sige det, er jeg blevet ret god til at bruge venstre hånd/arm, men det går jo ikke i længden.

 

Og forresten vil jeg da også lige fortælle, at jeg er blevet interviewet og kommet i dette magasin, som du kan læse den digitale udgave af her:http://issuu.com/greenlandtoday/docs/greenland_today_no._24

Jeg forestiller mig, at de har manglet interessante personligheder og i mangel på bedre, har lavet en artikel om mig, tihi..

fredag den 7. august 2015

Frem og nu tilbage

Jeg har holdt ferie og det endte uplanlagt også med at bloggen holdt ferie.

Mit kamera kom ikke i brug og det nytter ikke at ærgre sig over det.

Vi har været i Danmark og været i Berlin og er nu helt tilbage igen og til og med startet på arbejde.

Vores hjem har gennemgået nogle forandringer og det tager både tid og kræfter, at forsøge at få hjemmet nogenlunde beboeligt.

I løbet af weekenden vil jeg få lavet en lille opdatering, så alle sommerens minder ikke forsvinder ud i den blå luft.

Hav en god fredag

søndag den 5. juli 2015

Stresset over ingenting og alting

Hold da helt op, hvor nåede jeg at blive stresset.. ja og er det faktisk endnu.

Vi har fået tømt vores køkken aldeles og fuldstændigt, ligesom vores badeværelse også er rippet for alt.

Er du klar over, hvor besværligt det er at skulle pakke feriekuffert, når ingen af dine ting, står vi de plejer?

Og det er måske slet ikke en stressfaktor, men ikke desto mindre, stresser det mig, at jeg kommer hjem til et køkken, som skal vaskes og derefter at skulle sætte tingene på plads.

Og det stresser mig, at badeværelset nærmest er ikke-eksisterende og at alle toilet-artiklerne er pakket væk i kasser og at jeg ikke helt er klar over, om jeg har fået det fundet frem, som jeg skal have med på ferie.

Og i virkeligheden er det jo uendeligt ligegyldigt, for aftensmaden består af resterne af den udemærkede hjemmelavede pizza, som jeg lavede i går og mangler jeg noget i toilettasken, når jeg når frem til Danmark, så kan det højst sandsynligt købes i Brugsen rundt om hjørnet.

 

Oveni havde jeg lovet mig selv væk i morges som fotograf til een, som skulle konfirmeres og mine billeder blev ikke helt som jeg havde planlagt, for solen stod os lige i øjnene og der var kraftig modlys og senere da jeg havde fået sorteret i billederne og kørte dem ned til konfirmandens forældre, kunne de ikke vises på deres TV.

Dét er forøvrigt underligt og mærkeligt, for ingen af mine billeder, kan vises på TV, hverken hos mine forældre, min søster, herhjemme eller hos andre.

Jeg tager alle mine billeder i RAW-format, åbner i photoshop PS5 og gemmer i jpeg.

Jans billeder kan vises på TV (og det er forskellige mærker TV vi taler om) både direkte fra kameraet og når de er redigeret og billeder fra smartphonerne kan også vises, men mine kan altså ikke.

Det var stressende, at konfirmandens forældre gerne ville have vist det direkte fra USB-en på deres Samsung TV, men at det ikke kunne lade sig gøre.

Nu er alle 36 billeder afleveret på en USB i højeste opløsning og så må de selv rode med at få dem, for jeg er stresset over at køkkenet er rippet for alt, ligesom badeværelset består af en telefonbruser, et toilet og et par beskidte håndklæder.

apersortittutpilluarlik

niviarsiat

 

Har jeg mon husket det hele både til ferien i Danmark og til tømrerne, der skal udskifte og lave nyt i al den tid vi er væk?

NU stopper jeg, falder ned og forsøger at få lidt sommerferie-stemning klemt ind i hovedet, samtidig med at jeg vil fokusere på det nye køkken og bad, som vi kommer hjem til, når vi kommer tilbage! NU!

lørdag den 4. juli 2015

Sommerbluse i hør/bomuld

Min sommerbluse er både blevet tør og blevet brugt og i aften fik Jan fotograferet mig med den på.

20140703_0009

Jeg kan allerbedst selv lide at se tøj på rigtige mennesker og ikke på en mannequin eller hængende på bøjle og endnu bedre er det, hvis det er ganske almindelige mennesker, som ikke nødvendigvis har modelmål, så her kan du se

335 gram hør/bomuld købt i Garnudsalg.

Opskriften er denne, men som du kan se, har jeg ikke strikket ærmer i.

20140703_0009a

Jeg strikkede på pind 3 (switch exchangeable circular needles KA, som jeg er glad for og som, jeg bilder mig ind er skånsomme for min tennis-albue. Jeg har det lille sæt bestående af 2,5-2,75-3,0-3,25 og med 3 wirer, som kan sættes sammen med en “skrue”) og strikkede istedet for ret/vrang= rillemønster i halsen, en i-cord og rillemønster med 4 riller i ærmer og nederst på kroppen.

Jeg er ret sikker på at jeg bliver meget glad for sommerblusen, men jeg kan se på billedet, at jeg har (s-)trukket i blusen og gjort den lidt skæv.

20140703_0001

 

Jeg har læst nogle steder, at hør/bomulden fra Garnudsalg var hård og uflexibel og ja, den er som bomuld/hør nu engang er, men når den er vasket, bliver blødere.

20140703_0010

20140703_0012

Hverken hør eller bomuld bliver aldrig så blødt som det bløde alpaka, moskusuld, merino eller andet (noget bomuld kan være meget blødt, men stadig…)

Jeg er tilfreds og har faktisk bestilt mere af det samme garn.

(nej, jeg er hverken sur eller noget.. sådan ser jeg altså bare ud Smiley )

20140703_0003

20140703_0004

fredag den 3. juli 2015

Men den må da komme,–den der feriestemning!

Jeg har lidt svært ved at komme i ferie-stemning, selvom jeg ikke har lavet alverden siden i onsdags.

 

At lave ingenting (fornuftigt) udløser ikke nødvendigvis en ferie-stemning indeni.

 

Det føles hele tiden, som om der er noget, som skal nåes og det er der jo i virkeligheden også; for der er en ferie-kuffert, der skal pakkes, nogle planter, der skal flyttes hjemmefra, en kat, som skal i pleje, et køkken der skal pakkes helt ned og væk akkurat ligesom badeværelset skal tømmes inden vi letter mandag formiddag.

Vi skal forhåbentlig have tømrere gående i huset hele sommeren og de skulle gerne udskifte og være færdige med et nyt køkken og et nyt badeværelse inden vi kommer tilbage fra ferien.

Lige nu er jeg vildt pessimistisk mht at de når i mål. Bare det at overholde et møde-tidspunkt er svært nok for dem og så er det at jeg bliver skeptisk, men man skal jo komme tvivlen folk til gode, så jeg væbner mig med en tålmodighed, som jeg praktisk talt ikke besidder.

 

Jeg er ved at komme lidt ovenpå igen og være tilbage i normal-stemning ovenpå Lauras dimenssion.

20140629_0003

Måske er det alderen eller måske er jeg bare så ferietrængende, at mine følelser sidder så langt ude på huden, men det var en stor dag for mig, at se min ældste datter få de papirer, som hun har arbejdet målbevidst for, i tre år.

20140629_0027

20140629_0032

Hun har nemlig været meget målbevidst og arbejdet for at få så fine papirer som overhovedet muligt og det lykkedes hende.

 

20140629_0067

20140629_0075

20140629_0078

20140629_0083

20140629_0084

20140629_0097

At hun har fået sine eksamenspapirer, har dog ikke sænket farten hos hende.

Hun skal spille med sit band ude på et af værtshusene i aften og i morgen aften og jeg er spændt på at opleve hende, når hun når frem til tirsdag og der kun er ferie at tage sig af.

Hun har haft vildt travlt med alt muligt og vi har forsøgt, at få hende til at sænke tempoet.. bare en anelse, men ud over sit arbejde, har hun jo så mange interesser, som optager hende, så der må givetvis komme en vacuum-følelse, når hun lander i Danmark og hun kun skal tænke på at slappe af.

af4Bjd

 

 

20140629_0113

20140629_0152

20140629_0166

20140629_0185

20140629_0232

 

https://video-bru2-1.xx.fbcdn.net/hvideo-xpt1/v/t42.1790-2/11658405_10204575154204982_7532318_n.mp4?rl=633&vabr=352&oh=09bff491a7621fa0b31a3eb90da30952&oe=559853DD

Næste år på denne tid, er det Sara, som forhåbentligt går rundt med en hvid kasket med blå kant. Lige nu går hun dog rundt og er glad og stolt på Lauras vegne.

20140629_0210

 

 

 

Jeg har forsøgt at strikke lidt til trods for min albue.

Jeg savner virkelig at strikke, at sidde med noget mellem hænderne og producere noget.

 

Der er blevet taget meget hensyn til ,at albuen ikke er som den plejer.

Der er blevet taget nogle lange pauser og jeg har strikket med en god strikkepind i en anden størrelse ( under 4) og der er investeret i en albue-“bind”/støtte.

Jeg har smurt albuen med Bio-force og jeg har lavet nogle udstrækningsøvelser, samt forsøgt at massere på tværs af armen.

Mit strikketøj er mirakuløst blevet færdigt og ligger nu nede i vaskemaskinen og bliver centrifugeret.

Jeg er spændt på det færdige resultat og når det engang er tørt, slipper du ikke for at se det.

onsdag den 1. juli 2015

Stolt igen, igen, igen og endnu engang

Og der kommer billeder senere, når der er kommet lidt mere ro på det hele, men jeg behøver vel ikke engang nævne, hvor  stolt jeg er over min Laura, som løb afsted med hele 2 fine, flotte præmier (højeste gennemsnit og fint fremmøde)??

Læs her

Allermest stolt er jeg dog over, at hun er så fint og godt et menneske med det store og rummelige hjerte og sind, at hun er betænktsom, hjælpsom og flittig.

Laura og “hendes drenge”/bandet spillede til dimessionen og det gjorde hun også bare så godt.

 

11539633_10204575139724620_1748373092010083561_n

søndag den 28. juni 2015

En anden fantastisk Simon

Kender du denne fyr?

20140626_0037

 

Jeg er intet mindre end vild med ham.. ihvertfald hans musik.

Hvis du ikke kender ham, så find ham på iTunes under Simon Lynge.

Jeg har ikke fortrudt mine køb af hans udgivelser og synes kun, at de bliver bedre og bedre, jo mere jeg lytter til dem.

I aften gav han koncert for en stuvende fuld sal på Taseralik og det var formiddabelt godt.

En enkelt mand og hans guitar/ukulele/klaver og det lød fantastisk.

Hvis du googler ham, finder du ham naturligvis også der og han er virkeligt et fund

http://www.simonlyngemusic.com/

http://www.simonlyngemusic.com/website/index.html

 

20140626_0032

Pral-bønner

Hvor kom jeg i grunden til??

Altså jo, jeg har jo fået ferie.

Ferie fra mit lønnede arbejde, men jeg har ligget vandret i over en uge, for der var rigtigt mange ting, som skulle gøres, klares og ordnes inden jeg sådan rigtig kan sige, at jeg har ferie.

 

 

Det aller-allervigtigste har været at Laura er blevet student.

Hun fik huen på i onsdags d. 24. juni.

 

Studenter_2015_Sisimiut

Jeg er een af de meget udskældte mødre, som har pralet vidt og bredt over min datters helt vildt flotte karakterer.

 

Overalt, hvor jeg har været på nettet, er vi, de pralende mødre, en udskældt gruppe.

Men ved du hvad?

Jeg vil have lov til at prale over min datters tårnhøje gennemsnit. Og får jeg ikke lov, så gør jeg det alligevel!

Jeg ved, hvad det har kostet af tid og energi.

Det har måske ikke været så meget på trods af, men på grund af, men i vore dage, skal det vist helst hedde sig: “ .. på trods af.”

 

Godt nok kommer min datter let til viden og indsigt, men jeg ved at hun har givet så ufatteligt meget til klassen, når der skulle arrangeres både det ene og det andet af både det sjove og det kedelige.

Hun har knoklet røven ud af bukserne og hun har gjort sig umage, både med sine opgaver og med de sociale arrangementer.

 

 

Og tro mig!

Der har været meget!

Og der er stadig en hel del.

Udover det tårnhøje gennemsnit, kunne jeg også bryste mig af, at jeg har en ufattelig hjælpsom datter, som ligger vandret i luften for at få de grupper hun nu er i, til at lykkedes.

Hun er et rummeligt menneske, som man holder af fra det øjeblik, man møder hende.

Og det er det, som dog tæller allermest og allerhøjest i min verden, men jeg kræver af mine børn, at de yder det bedste de kan, hvor de nu er og samvittighedsfuldt påtager sig de opgaver, som de bliver stillet.

Jeg har aldrig været tilhænger af, at hylde middelmådigheden.

Jeg hylder flid og pligtopfyldenhed.

Jeg hylder dem, som sætter sig et mål og som når deres mål, for det kræver fokus, koncentration og meget ofte afsavn af noget andet.

Jeg har stor beundring for folk, som når deres mål, for jeg ved, hvor svært det er.

Laura satte sig nogle mål og hun nåede det allerfleste.

 

Det er muligt at det kunne gøres bedre, men sålænge man gør det bedste man kan, kan ingen kræve mere af en.

 

 

Ferien startede for mit vedkommende sidste fredag (d.19/06) og jeg gjorde rent rundt om huset.

 

Der var rigtig, rigtig meget.

 

Og så gik jeg i gang med at arrangere kaffemik/åbent hus til, når Laura skulle have huen på.

Huset indvendigt skulle også gøres klar, der skulle handles ind og så skulle der bages og laves mad.

Da hun fik huen på kl 11 stod vi naturligvis allesammen nede på skolen og så hende kom ud.

Det blev en lang og dejlig dag, hvor der kom mellem 50-65 mennesker til fiskesuppe med hjemmebagte flutes, sushi, rensdyrsteg, 7 forskellige kager og naturligvis kaffe/te.

Laura var hjemme og Laura var ude. Laura var overalt.. sådan som hun nu engang altid er.

 

Der blev kørt bus rundt i byen og om aftenen kom alle hendes klassekammerater og holdt fest hjemme i vores hus, hvor vi sov i min far og mors hus.

Det føles som nogle ualmindeligt lange dage.

Der er sket så meget og ingen af os er endnu stoppet op og har trukket vejret.. eller jo.

Vi gik i biografen og så Jurasic World og så sejlede Jan og jeg så op i hytten med en dunk maling.

Vi fik lagt udhalet nødtørftigt ud og kl. blev 2 om natten inden vi kunne gå helt til ro.

Jeg sov uroligt og vågnede hvert og hvert-andet øjeblik.

Det bliver man altså ikke helt udhvilet af, skulle jeg hilse og sige.

 

Om morgenen, da vi begyndte at gøre klar til at male, opdagede vi, at alle vores stiger var væk.

Nogen må have tyvstjålet dem, for de er ikke at se nogen steder. Hverken oppe ved hytten eller herhjemme, kunne vi konstatere, da vi kom hjem.

Øv og så måtte vi pakke malingen sammen igen.

 

Siden vi byggede hytten, har alle træstumper, brædder og plader ligget i to meget store bunker bag hytten, pakket ind i presseninger og de har pint mit øje, så jeg kravlede under hytten og fik Jan til at lægge det hele sådan at jeg kunne nå det.

20140625_0008

Nu er det fint stavlet sammen under hytten, beskyttet og gemt af vejen.

Det lettede at få det gjort.

Jeg kan ikke så godt med uroden, rod og skidt.

 

20140625_0014

 

Der var en solid fjordvind, så vi måtte vente med at sejle hjem til vinden havde lagt sig og jeg brugte så ventetiden på at sove tungt og tiltrængt.

Der blev drømt lange, indviklede, snørklede, urolige drømme, hvor der hverken var hoved eller hale, men der blev vist ryddet op derinde under hjerneskallen.

Der var lidt mere ro på i drømmen i nat…

20140625_0001

20140625_0006

20140625_0007

20140625_0009

20140625_0011

Nu fik jeg ikke sejlet nok hverken i sidste uge eller denne uge og da jeg jo ikke var træt, tog jeg ud og sejle i nat sammen med Daniel.

IMG_6987

IMG_6988

Havet var blankt som et spejl og midnatsolen glimtede.

Vi hyggede os og det var for mit vedkommende tiltrængt.

Skuldrene kom næsten ned i normal-position og vejrtrækningen blev sænket en anelse..

 

Nu skulle man tro, at jeg ville sove rigtig godt efter et par dage ude i den friske luft, men desværre sover jeg ikke så godt for tiden.

Måske er det alle de ting, som stadig skal nåes, som forstyrrer i underbevidstheden sammen med den dumme albue, der stadig gør ondt.

Heldigvis skal jeg ikke på arbejde foreløbig og jeg er fløjtende ligeglad med om nogen mener, at det er forkert at prale af sine børn!

Jeg er så stolt over mine børn.

Jeg behøver ikke sammenligne dem, hverken med hinanden eller med andres børn.

De er mine alle tre og de er gode til hver deres.

Jeg er stolt over, at jeg har været med til at forme dem til de mennesker, som de nu engang er og når de gør noget godt; det være sig at klare al familiens tøjvask, tage kørekort, hjælpe til hjemme, gennemføre en mekanikeruddannelse, passe deres fritidsjob flot, lære en ny sportsgren eller få tårnhøjt karakter-gennemsnit til studenter-eksamen, så vil jeg prale, som kun en stolt mor kan prale.

20140623_0016

 

Der er lidt over en uge til vi rejser og inden da, skal vi lige nå at komme til dimension for Laura, tømme vores køkken fuldstændigt, så håndværkerne kan sætte et nyt op, rydde hele vores bad/toilet, så vi kan få et nyt med gulvvarme og nye vægge/gulve og mon ikke jeg kan nå at prale et par gange mere af min helt egen Laura, som har klaret sig så flot og godt?