torsdag den 22. juni 2017

Nationaldags koncert med Atsinnermiut

I går var det Grønlands nationaldag.

Vi deltog ikke i nogen af de planlagte aktiviteter om dagen, men jeg havde besluttet, at uanset hvad, så skulle jeg ned og høre den koncert, som Laura og bandet skulle give i Taseralik kl 20.

Og sikke en koncert.

Det er sjældent at man ser (og hører) så disciplineret et band.

Man kan bare høre at de har øvet og kan deres kram.

Der er absolut ingen slinger i valsen.

De har en plan, som de holder sig til, samtidig med at der er en enorm energi der står fra dem.

En glad, positiv og smittende energi.

Deres musik er jeg vild med. Da de lige begyndte at spille sammen for nogle år siden, havde jeg nogle småting hos dem, som jeg ikke var helt så begejstret for, men nu hvor de er mere sikre i deres stil og de har fundet helt ind til hinanden, så jeg er helt vild med dem.

De arbejder vist lidt på at indspille og måske, hvis de kan få skrabet pengene sammen, vil de udgive deres musik.

Jeg håber det virkelig og jeg vil være en af de første, som køber.

Faktisk kan du allerede nu, høre lidt af deres musik her.

Det er en live-indspilning fra en koncert fra Nuuk, hvor de spillede.

(Men du kan faktisk også høre nogle enkelte andre numre på soundcloud-side)

Jeg tog lidt billeder i går i Taseralik.

Lyset var fedt, men det var svært at fotografere i.

Lyden var rigtig god og stemningen var helt i top.

_SNG9110

Du kan se resten af billederne her

_SNG9332

_SNG9306

_SNG9250

_SNG9181

_SNG9190

Rundgang

I morges hang solen rund og varm på en blå, blå himmel.

_SNG8687

Det luftede en anelse og akkurat lige så meget, at myggene ikke kunne finde fodfæste og derfor holdt sig væk.

Hverken Jan eller jeg benyttede os af det gode vejr, for vi gik rundt og skulle pakke sammen til rejsen i morgen.

Jeg har mest bare gået rundt og rundt, men indimellem har jeg da smidt en strømpe i kufferten.

Af en eller anden grund, har jeg svært ved at pakke feriekufferten i dag.

Jeg går rundt og synes at det og det burde med, men at det måske ikke er så vigtigt alligevel og så fisker jeg den nedpakkede klud op af kufferten igen.

Og hvad med strikketøj?

Og jeg har jo ellers garnkøbsstop, men gælder det, når man har ferie?

Beslutningen blev taget mens jeg sad og spiste aftensmad.

Købstoppet gælder ikke i en ferie og jeg tager derfor kun det strikketøj med som jeg er i gang med.

Så behøver jeg vel i grunden ikke pakke mere.

Åh jo.. Kameraet skal med og min computer skal med.

Så behøver jeg vel i grunden ikke pakke mere.

Hvis jeg mangler noget, kan det vel lånes eller købes.

Om en uge er jeg sammen med Sara og måske er det det som gør at jeg går lidt rundt om mig selv?

Solen er forsvundet ind i en tæt, tyk, uigennemsigtig tåge og der er koldt, klamt og himlen er væk, men hvis vi alle krydser fingre og sender en bøn afsted, så kommer vi afsted med eller uden en pakket kuffert.

Billederne har intet med teksten at gøre og er fra en helt anden dag (fra sidste torsdag helt præcist)

_SNG8681

Træ-udsnit fra en bjælke, som bare står og forfalder. Jeg kan næsten ikke bære det og har lyst til at tage hele bjælken med mig hjem.

_SNG8684

_SNG8684

onsdag den 21. juni 2017

Langsomt opfattende

“Kan det nu også være rigtig?” tænker jeg hvert år, når jeg går hjem efter den sidste skoledag.

“Kan det nu også passe, at jeg kan sove længe i morgen og drikke min morgenkaffe i fred og ro, men  jeg overvejer om jeg skal gå i seng igen eller om jeg skal foretage mig noget fornuftigt”

Min fornuft ved godt at i morgen kan jeg blive liggende indtil jeg ikke orker mere, men vanen har en vanvittig stor magt over mig og der går nok et par dage og en flyrejse mod Danmark førend jeg helt kan mærke det.

Det har været en hårdt skoleår for mig i år. Det tæret og ædt sig igennem energi og humør.

Hvis jeg var en påhængsmotor, skulle jeg i den grad have udskiftet zinkklodserne, skiftet gearolie og have mit årlige tjek.

Det får jeg forhåbentligt også. Måske ikke lige skiftet gearolie og zinkklodser, men det som svarer til det.

Lørdag formiddag sejlede vi op i hytten.

(Jan havde som helt nystrikkede sweater på. Den nåede lige at få hæftet de sidste ender og bliver tør efter vask)

_SNG8765

_SNG8764

_SNG8769

Vi ville sætte et lillebitte vindue i den nordvendte væg og det gik næsten efter planen.. altså lige bortset fra at kærven i karmskruerne (2 ud af 4) opgav ævred som kærve og besluttede sig for at transformere sig om til runde, glatte huller da de var halvvejs.

Nøj, hvor blev der stille i hytten og nøj, hvor forsvandt smilene fra vore ansigter, for hvad dælen stiller man op, når man står ude i ødemarken med et par megalange skruer, som hverken vil ind eller ud og man ikke har værktøj til at gøre noget??

Jan ringede til Jesper for at høre til vejret ude til havs, hvorefter jeg ringede til Lena, som fik forklaret situationen og at vi havde brug for en lillebitte vinkelsliber og så drønede vi ellers ind til byen, hvor det mest af alt mindede om det fornemste pitstop rallyverden nogensinde har set, da Lena havde kontaktet Brian, som havde skaffet en vinkelsliber, som han kom ned med som han overrakte, mens vi samtidig tankede jollen op for derefter at drøne tilbage.

Alt endte i lutter vindueslykke og nu kan vi kalde os indehavere af et lille, godt vindue, som allerede er blevet kigget meget ud af.

_SNG8795

(Jep, der skal males vinduesrammer og lidt, men ikke nu)

Vejret var ikke verdens bedste, så vi havde en rigtig god undskyldning for at ligge og læse, drikke en ekstra kop te og kaffe, lave ingenting og sove en time mere i ny og næ, mens vi sørgede for at vende os i sengen indimellem, så vi ikke fik liggesår.

Jeg kom sågar op og stå, fundet mit kamera frem og fotograferet lidt småplanter,

_SNG8806

_SNG8803

_SNG8802

_SNG8801

_SNG8799

_SNG8798

_SNG8790

_SNG8789

_SNG8788

_SNG8784

_SNG8780

_SNG8774

_SNG8773

_SNG8771

mens Jan bankede et manglende terasse-brædt fast.

Vi måtte jo hjem igen og det var mere end almindeligt svært at forlade roen, stilheden og harmonien, som vi finder i vores lillebitte hytte.

Hvis ikke lige der stod Danmarksrejse og om en uge : køretur ned til Sara i Brussels, så kan du måske nok regne ud, hvor jeg så skulle hen?

Jeg glæder mig så meget til at gense min Trunte-Sara og få hende bragt med hjem og jeg har en anelse om, at hun også glæder sig til at se os.

Jo.. jeg skal tidsnok opdage, at dagene står til  min frie disposition i et par uger eller 4 fra nu af og at sidste skoledag i dette skoleår var lige netop i dag.

søndag den 11. juni 2017

Vindue-transport

Vi har købt et lillebitte vindue, som vi vil sætte i hyttens nordvendte væg, så i går tog vi vinduet under armen og sejlede op med det.
Vejrudsigten for natten og dagen i dag, så ikke alt for fin ud, så vi vidste godt at vi skulle sejle hjem igen om aftenen.
Jeg havde mit strikketøj med for det var jo international-strikke-i-det-offentlige dag i går. Måske kan man ikke helt sige, at det er særligt offentligt oppe ved vores hytte, men jeg følte lidt at jeg var med.
Jeg strikker på en sweater, men hvem det bliver til, må tiden vise. Jeg slog bare nogle masker op i det garn, som jeg nu havde og måske kommer den til at passe Jan.. måske ikke.
Jeg havde også mit kamera med og jeg håbede jo, at de små blomster var sprunget ud, men de er knap på vej. Der var et par enkelte forløbere og så kunne jeg jo kigge lidt på dem.
Mens vi sad og drak kaffen og så på tidevandet, der skiftede, skiftede vejret også fra høj solskin til overskyet og i nat regnede det en ganske lille smule. Mon ikke at de små blomster vil synes godt om det lidt fugt, som er faldet?
Jeg fik mine første myggestik mens jeg lå og kiggede på blomsterknopperne. Jeg håber hvert eneste år, at de glemmer os og finder et andet sted hen, men de er trofaste, selvom de ved Gud ikke er særligt velkomne.
_SNG8556
_SNG8555

_SNG8560-1_SNG8563

_SNG8565_SNG8571

_SNG8572-1_SNG8574

_SNG8583-1_SNG8584-1

_SNG8588-1_SNG8590-1

_SNG8591-2_SNG8596-1

_SNG8597

fredag den 2. juni 2017

At ville kunne komme i sin nationaldragt i mange år endnu

Jeg er godt nok ustabil her på bloggen.
Dagene er fyldt op med så mange ting og sager og det er jo i grunden rigtig godt.
Som jeg skrev på et tidspunkt har jeg jo taget 10 kg på over bare et år, så lige nu prøver jeg ihærdigt at komme ind i en rytme med regelmæssig motion igen, for det var lige akkurat der, hvor det glippede for mig sidste år.
Der bliver gået/løbet ca hver anden dag og jeg har skruet lidt ned for de mange unødvendige kalorier, som også var begyndt at snige sig alt, alt for ofte ind i hverdagen.
Jeg kunne selvfølgelig godt mærke det på mit tøj, men tøj nu om dage er jo mere eller mindre elastisk, men da Silas skulle konfirmeres kunne jeg jo mærke, hvor galt det stod til, da jeg skulle have min grønlænderdragt på, som ikke giver sig overhovedet.
69
Selvhypnose og positive vægttabs-tanker har gjort et godt stykke arbejde før, så jeg er igang med at omdirigere mine tanker og så skal dellerne jo bevæges regelmæssigt og kalorierne kontrolleres.
Når man er fyldt 50 og lidt mere, så skal man passe på, for muskelmassen forsvinder lige så stille og forbrændingen bliver sløv.
Jeg vil blive meget ked af det, hvis jeg ikke længere kan passe min grønlænderdragt, så det er en god motivation at forsøge at beholde sin tøjstørrelse
_SNG8507
Der bliver strikket sjaler for tiden.
Tynde, kniplinge-fine sjaler, der næsten intet vejer. Jeg savner min Sara-pige til at stå model for mig, så jeg kan tage nogle fine billeder af dem, for de fortjener altså andet og bedre end at blive fotograferet med mobilen, når de ligger der på sofaplaiden og tørrer.
Jeg har spurgt lidt rundt omkring for at finde en, som måske gider at holde dem på en lidt pæn måde, mens jeg fotograferer dem og måske det lykkedes snart.
Jeg har rodet rundt i gamle billeder, da jeg skulle finde et helt bestemt billede til en og opdagede at een af mine eksterne harddiskes strømforsyninger er brændt af, dengang vi havde alle de der problemer med vores husrenovering.
DSC_6645
DSC_6648
Jeg har lånt een, men den skal jo afleveres tilbage, faktisk allerede på tirsdag, så jeg leder efter en ny, da harddisken jo stadig kan bruges.
Det skal helst være et sted, som sender til Grønland.
Nu vil jeg gøre mig klar til at vi skal sejle op til hytten og lægge udhal ud for sommeren. Vi venter på at den dumme nordenvind lægger sig en smule.
Der er  jo lyst døgnet rundt, så den del skal vi jo ikke tænke på.

torsdag den 18. maj 2017

Silas konfirmation i weekenden

Der er gået næsten en hel måned, uden at jeg har opdaget det, siden jeg sidst skrev herinde.

 

Sidst jeg skrev, skrev jeg om hundeslædekørsel og vinterliv.

Nu smelter sneen med voldsom hast og temperaturen er støt stigende og nærmer sig sig indimellem noget, som minder om sommer-temperaturer.

I weekenden blev livet fyldt ud til bristepunktet med Silas konfirmation.

Med fare for at lyde som en rigtig gammel kone, så synes jeg altså at det var sådan cirka i forgårs han var en lille dreng, der knap nok kunne sige en hel sætning.

I lørdags var der overhøring.

Som den eneste by i Grønland (tror jeg helt bestemt) er der overhøring af konfirmanderne og det foregår om lørdagen. Efter overhøringen, er der kaffemik og det plejer at være stort.

Om søndagen, om formiddagen mødes de kommenden konfirmander, –for ja, de har jo endnu ikke sagt “ja” til fortsat at være en del af folkekirken og den kristne tro, til fotografering og derefter går de i snorlige række efter præsten op til kirken, hvor gudstjenesten fortsætter.

Det er om søndagen, at vi ifører os vores nationaldragt, får redt håret og hvor det er lidt mere højtideligt.

 

Søndag aften var der indbudt til mad, fest, sange og taler.

Min søster havde lavet det meste af maden selv, men det var stadig et stort arrangement med næsten 50 indbudte gæster.

Jeg overvejede frem og tilbage om jeg skulle holde en tale for Silas for der var faktisk så mange ting, jeg gerne ville have sagt ham.

Jeg var een af fadderne, da han blev døbt og derudover har han jo en helt speciel plads i mit hjerte.

Han er en meget speciel dreng.

Det har han altid været.

Han er een af de der meget specielle mennesker, der er helt sig selv lige fra fødslen af.

Uanset, hvordan hans omgivelser har set ud, så er han helt og aldeles sin egen. Han er fuldstændig upåvirket af mode, tendenser og hvad andre unge gør og han er tilsyneladende fuldkommen ligeglad med om han passer ind eller ej.

Han er tilfreds og glad, hvis han har noget at skrue i og noget at ordne.

Da han var mindre, var det lego, som optog ham, men i dag er det mekanik og elektronik.

Faktisk er han så dygtig til det at selv voksne kommer og beder ham om hjælp.

Unge og børn i byen kan finde på at få ordnet deres cykler hos ham og han tjener lidt til lommen.

Han har “lånt” sin mors cykel og sat en motor på den og opfinder videre på den.

Ser man en stor dreng/ung mand kommende cyklende, kun på baghjulet, så kan man være sikker på, at det er Silas.

Han er nem og let at omgås, men man skal være parat til at svare på de mest mærkelige spørgsmål, som kræver både tid, intelligens og let adgang til Google at besvare. Han er nysgerrig og videbegærlig og han kan være fokuseret på et emne i lang tid og himler ikke før at han føler at han har fået besvaret sine spørgsmål.

“ hvem fødte Adam og Eva” “kan fisk svømme baglæns” “hvor kommer man hen når man dør” osv osv.

Okay, han spørger ikke så meget mere, men det skyldes nok mest at han fik spurgt så utroligt og ufatteligt meget tidligere, så hvad er der næsten at spørge om mere?

Jeg holdt ikke nogen tale, for der var nok ,som havde noget at sige, men hvis jeg havde, havde jeg nok sagt noget hen i retning af, at jeg er meget glad og beæret over, at kende ham.

Han er noget helt for sig og den type er der desværre ikke mange af tilbage, så jeg håber inderligt at han forbliver at være sig selv, ikke lade sig forme af tidens tendenser og modeluner og til evig tid forbliver nysgerrig og videbegærlig.

Jeg håber, at han får et godt og spændende liv med masser af kærlighed og tillid, for det er akkurat det, som han tilfører de selskaber, som han befinder sig i.

At han så også er en utrolig smuk, køn ung mand, men det betyder så uendeligt lidt for ham, gør jo kun hans selskab endnu bedre.

Om 14 dage skal mine pigers kusine konfirmeres i Danmark og det bliver nok en anderledes konfirmation og så alligevel… Sara tager fra Bruxelles til Danmark og deltager.

 

Jeg tog rigtig mange billeder, men der er forbløffende få af konfirmanden. Jeg ved ikke hvordan han formåede at komme udenom og forbi mit kamera, så tit, men sammen med de andre, som også fotograferede, så tror jeg at der sammenlagt er billeder nok at se tilbage på.

Jeg er vild med dette billede af Silas og min far.

Min far er også en original (på den positive og gode måde)

Jeg lagde billedet op på min facebook og stillede spørgsmålet:” hvad siger min far til Silas?” og det kom der en masse sjove forslag til.

2

 

6

12

 

Om søndagen:

33

51

70

 

8

40

60

78

37

50

69

Laura skulle lige holde mit kamera og hun fik også skudt et par billeder af.

Nogen af dem er ret sjove:

44

_SNG8507

75

dorthe

 

Udenfor regner det.

Byen er bare så trist at se på, på denne årstid.

Sneen er grå, sort og overhovedet ikke til pænt brug mere.

Jeg glæder mig allerede til vi kan sejle ind til hytten igen, for selvom det kun er 14 dage siden at vi var derinde, så savner jeg hyttelivet rigtig meget disse dage.

_SNG8525

Jeg har strikket to, næsten tre rigtig flotte sjaler, som jeg vil fotografere meget snart og vise dig. Hvis jeg selv skal sige det, så er de meget fine.