torsdag den 18. maj 2017

Silas konfirmation i weekenden

Der er gået næsten en hel måned, uden at jeg har opdaget det, siden jeg sidst skrev herinde.

 

Sidst jeg skrev, skrev jeg om hundeslædekørsel og vinterliv.

Nu smelter sneen med voldsom hast og temperaturen er støt stigende og nærmer sig sig indimellem noget, som minder om sommer-temperaturer.

I weekenden blev livet fyldt ud til bristepunktet med Silas konfirmation.

Med fare for at lyde som en rigtig gammel kone, så synes jeg altså at det var sådan cirka i forgårs han var en lille dreng, der knap nok kunne sige en hel sætning.

I lørdags var der overhøring.

Som den eneste by i Grønland (tror jeg helt bestemt) er der overhøring af konfirmanderne og det foregår om lørdagen. Efter overhøringen, er der kaffemik og det plejer at være stort.

Om søndagen, om formiddagen mødes de kommenden konfirmander, –for ja, de har jo endnu ikke sagt “ja” til fortsat at være en del af folkekirken og den kristne tro, til fotografering og derefter går de i snorlige række efter præsten op til kirken, hvor gudstjenesten fortsætter.

Det er om søndagen, at vi ifører os vores nationaldragt, får redt håret og hvor det er lidt mere højtideligt.

 

Søndag aften var der indbudt til mad, fest, sange og taler.

Min søster havde lavet det meste af maden selv, men det var stadig et stort arrangement med næsten 50 indbudte gæster.

Jeg overvejede frem og tilbage om jeg skulle holde en tale for Silas for der var faktisk så mange ting, jeg gerne ville have sagt ham.

Jeg var een af fadderne, da han blev døbt og derudover har han jo en helt speciel plads i mit hjerte.

Han er en meget speciel dreng.

Det har han altid været.

Han er een af de der meget specielle mennesker, der er helt sig selv lige fra fødslen af.

Uanset, hvordan hans omgivelser har set ud, så er han helt og aldeles sin egen. Han er fuldstændig upåvirket af mode, tendenser og hvad andre unge gør og han er tilsyneladende fuldkommen ligeglad med om han passer ind eller ej.

Han er tilfreds og glad, hvis han har noget at skrue i og noget at ordne.

Da han var mindre, var det lego, som optog ham, men i dag er det mekanik og elektronik.

Faktisk er han så dygtig til det at selv voksne kommer og beder ham om hjælp.

Unge og børn i byen kan finde på at få ordnet deres cykler hos ham og han tjener lidt til lommen.

Han har “lånt” sin mors cykel og sat en motor på den og opfinder videre på den.

Ser man en stor dreng/ung mand kommende cyklende, kun på baghjulet, så kan man være sikker på, at det er Silas.

Han er nem og let at omgås, men man skal være parat til at svare på de mest mærkelige spørgsmål, som kræver både tid, intelligens og let adgang til Google at besvare. Han er nysgerrig og videbegærlig og han kan være fokuseret på et emne i lang tid og himler ikke før at han føler at han har fået besvaret sine spørgsmål.

“ hvem fødte Adam og Eva” “kan fisk svømme baglæns” “hvor kommer man hen når man dør” osv osv.

Okay, han spørger ikke så meget mere, men det skyldes nok mest at han fik spurgt så utroligt og ufatteligt meget tidligere, så hvad er der næsten at spørge om mere?

Jeg holdt ikke nogen tale, for der var nok ,som havde noget at sige, men hvis jeg havde, havde jeg nok sagt noget hen i retning af, at jeg er meget glad og beæret over, at kende ham.

Han er noget helt for sig og den type er der desværre ikke mange af tilbage, så jeg håber inderligt at han forbliver at være sig selv, ikke lade sig forme af tidens tendenser og modeluner og til evig tid forbliver nysgerrig og videbegærlig.

Jeg håber, at han får et godt og spændende liv med masser af kærlighed og tillid, for det er akkurat det, som han tilfører de selskaber, som han befinder sig i.

At han så også er en utrolig smuk, køn ung mand, men det betyder så uendeligt lidt for ham, gør jo kun hans selskab endnu bedre.

Om 14 dage skal mine pigers kusine konfirmeres i Danmark og det bliver nok en anderledes konfirmation og så alligevel… Sara tager fra Bruxelles til Danmark og deltager.

 

Jeg tog rigtig mange billeder, men der er forbløffende få af konfirmanden. Jeg ved ikke hvordan han formåede at komme udenom og forbi mit kamera, så tit, men sammen med de andre, som også fotograferede, så tror jeg at der sammenlagt er billeder nok at se tilbage på.

Jeg er vild med dette billede af Silas og min far.

Min far er også en original (på den positive og gode måde)

Jeg lagde billedet op på min facebook og stillede spørgsmålet:” hvad siger min far til Silas?” og det kom der en masse sjove forslag til.

2

 

6

12

 

Om søndagen:

33

51

70

 

8

40

60

78

37

50

69

Laura skulle lige holde mit kamera og hun fik også skudt et par billeder af.

Nogen af dem er ret sjove:

44

_SNG8507

75

dorthe

 

Udenfor regner det.

Byen er bare så trist at se på, på denne årstid.

Sneen er grå, sort og overhovedet ikke til pænt brug mere.

Jeg glæder mig allerede til vi kan sejle ind til hytten igen, for selvom det kun er 14 dage siden at vi var derinde, så savner jeg hyttelivet rigtig meget disse dage.

_SNG8525

Jeg har strikket to, næsten tre rigtig flotte sjaler, som jeg vil fotografere meget snart og vise dig. Hvis jeg selv skal sige det, så er de meget fine.

søndag den 16. april 2017

Lauras påskekørsel

I går aftes lavede Jan og jeg skam en aftale om, at vi ville stå tidligt op og køre ud i hytten, men da vi stod op, havde vi ombestemt os.

Himlen var overskyet, vi skulle til en kaffemik og vi var inviteret ud at spise i aften, så tiden ville blive for knap og så kunne vi lige så godt blive hjemme og hjælpe Laura afsted, når hun skulle ud og køre en slædetur med een af sine venner.

Det er ikke hver dag, at jeg kan fotografere vores egne hunde forfra, mens de er spændt for slæden og det havde jeg så en chance for i dag.

Mit gode, store objektiv er sendt tilbage til Viborg. Da den var afsted første gang var det autofokussen der drillede og nu fokuserer den på noget helt andet end det, som jeg forsøger at få den til at fokusere på, så afsted med kæmpen.

Jeg kunne godt have brugt den i dag og mange andre dage for den sags skyld, for det er altså lidt kedeligt kun at have et objektiv at gøre godt med, men jeg væbner mig med tålmodighed og prøver at få det bedste ud af det.

Laura havde en god tur og vi kunne nå alt, hvad vi nu havde sat os for af forskellige gøremål.

Du får lidt flere hundeslædebilleder og jeg er fuldt ud klar over, at jeg bombarderer dig med hundeslædebilleder for tiden, men det får snart en ende, for lige om lidt er sæsonen slut.

_SNG8044

_SNG8045

_SNG8046

_SNG8048a

_SNG8055

_SNG8061

_SNG8063

_SNG8067

_SNG8071a

lørdag den 15. april 2017

Gentagelser

Jeg ved godt, at man ikke skal vælge (næsten) det samme billede, hvis man har mere end 1 i en billedserie, men jeg vil nu alligevel lige vise dig nogle flere af vores søde hunde.

_SNG8009a

_SNG8015a

_SNG7998a

En aktiv, indre gejser i en ellers stille påske

Så gik jeg her og ventede som et andet fjols.. viser det sig, på absolut ingenting, for den ene troede at den havde bestilt min brændstofpumpe til min snescooter, mens den anden troede at den første havde gjort det.

Det er jo total Gøg og Gokke og jeg er, sikkert i deres øjne,  bare et dumt fjols, som havde glædet mig til at kunne komme lidt ud på scooteren denne påske.

Jeg føler mig som en Islandsk gejser, der blæser svovlholdige, ildelugtende søjler ud i det rene  ingenting indimellem og søjlerne bliver større og større, kraftigere og kraftigere.

Jo, jeg er dælme skuffet, sur.. nej, faktisk rasende, for jeg føler, at ved alle mine opringninger, – og der var godt nok mange, hvor jeg har ringet og hørt, hvor langt min pumpe, var i deres system, har jeg været til grin og latter.

Øv! Den lille, ubetydelige kunde. Mig! Øv!

 

Men nu står søjlerne af svovl og kogende vand jo ikke ud af en Gejser hele tiden.

Indimellem ligger det jo bare pænt inde i jordens indre og bobler stille og min indre Gejser blev holdt nede og i ro, mens Jan kørte mig en stille tur ud under den blå himmel i dag, den høje kraftige sol og den friske, kolde luft kølede mig ned og gjorde mig godt.

Efter hundeslædeturen kunne vi så lige vaske hænderne og få redt håret tilbage til normal frisure og gå til kaffemik hos Silas, der fylder hele 14 år.

Der var linet op med dejlige kager, varm kaffe og god stemning.

_SNG7997

_SNG8000

_SNG8005

_SNG8014

_SNG8016

_SNG8017

_SNG8018

_SNG8026

_SNG8027

 

P.S. Vi kører i et pænt adstadigt tempo,- som vi plejer og der skal ikke så meget til før andre kører væsentligt stærkere og skal overhale os.

I dag kom der dog et hundespand for fuld galop og minsandten om det ikke var Kusine Karoline, som er heroppe på påskeferie og som overhalede med sin far.

_SNG7999

søndag den 9. april 2017

Dyb stilhed i naturen til høj musik

I formiddags kørte vi ind i hytten og jeg lå topløs med store moonboots på i solskinnet og sugede D-vitaminer og nød solens varme stråler.

Vi fik besøg af min søster, min “svoger”, min nevø og deres gæst fra Ålborg og til aften kørte vi hjem igen, da vi jo skulle op og høre Laura og hendes band spille.

De trykkede den godt og grundigt af, – så fra at ligge ude i naturen i høj solskin under en dybblå himmel endte dagen med ekstremt høje decibel i en mørk idrætshal.

De er godt nok dygtige, de unge mennesker. De kan bare ! Og jeg er så stolt af dem.

Jeg tog et hav af billeder, men klokken er 02.46 og jeg skal se nærmere på min seng.

Jeg er mættet af indtryk og jeg er træt

_SNG7651

_SNG7656

_SNG7657

_SNG7664

_SNG7796

_SNG7811

_SNG7826

_SNG7836

_SNG7844

_SNG7857

 

_SNG7866

_SNG7874

_SNG7889

_SNG7951

_SNG7978