lørdag den 28. maj 2016

Lenas gode idé: Sarfannguaq

Jeg mødte min lillesøster Lena i går foran posthuset.

Det gør jeg såmænd ofte.

Faktisk følges vi tit over på posthuset for at tjekke postboksen og det sker ikke sjældent at det er efter at vi først har drukket noget kaffe på Sømandshjemmet sammen, men i går mødte jeg hende da jeg skulle over og hente en pakke på posthuset i min postboks.

Hun spurgte om vi ikke skulle tage ind til Sarfannguit  (tryk på linket, hvis du vil vide mere om Sarfannguit)

Øøh, jo det ville jeg da vist gerne, men jeg ville også gerne vide, hvorfor vi skulle tage ind til Sarfannguit?

Vi kender ikke rigtig nogen derinde og der er ikke så forfærdeligt meget at give sig til. Der er ikke nogen café og butikken er jo lillebitte, men Lena syntes, at vi skulle tage derind, for der var masser at se på og kaffen kunne vi medbringe selv og i butikken lavede de altså den bedste rugbrød i hele kongeriget nærmest og udover rugbrødet, havde de tit nogle anderledes varer, som man ikke kunne finde her i byen og så var jeg jo overbevist om, at en tur omkring Sarfannguit var et must.

Jan var med på ideen, da jeg forelagde ham den i går aftes og så var det jo bare at aftale, hvad tid vi skulle afsted.

Lena ringede til vores mor for at høre om hun også ville på eventyr i Sarfannguit og det ville hun gerne.

I formiddags da kaffen var drukket, vejret var tjekket og alt så fint og godt ud, kørte vi ned til jollen og mødtes med Lena og Johannes.

De havde ringet til min mors mosters datterdatter/barnebarn og spurgt om hun ikke også ville med.

Solen stod højt på himlen,- for den står højt på himlen på alle tider af døgnet, hvis den er fremme, på denne årstid og Amerloq-fjorden var stort set blank.

Amerloq er den fjord, som ligger syd for byen og bygden Sarfannguaq ligger så inde i bunden af fjorden.

Vi ankom og gik nærmest direkte op i butikken; Jeg, meget nysgerrig for at se om Lena havde ret og ved du hvad? Det havde hun!

Jeg fandt nogle trykknapper, som jeg mangler og jeg fandt noget tape med sådan noget sandpapir-noget på som gør bunden lidt mere skridsikker og jeg fandt nogle potter med jord og frø til at så basilikum og timian og nogle flere småting, som jeg ikke mente at jeg kunne leve uden.

Da indkøbene var gjort ville vi se os lidt om, men mens vi andre handlede var min mors mosters barnebarn blevet indviteret til kaffemik og vi skulle med, men først ville vi op og se kirkegården, hvor min mors bedstemor Lydia ligger begravet og vi ville også se udsigten til Ikertooq oppe fra toppen.

Kirkegården ligger næsten helt oppe på toppen af fjeldet og det kan jo virke lidt spøjst, men det er jo nok fordi, at der ikke er så mange andre plane steder og for at undgår, at den bliver “oversvømmet” om foråret, når sneen smelter, men uanset, hvad kom vi derop og nød udsigten til den næste fjord sydover og så tog vi til kaffemik.

Der var ikke mange mennesker at se nogen steder, men vejret var jo godt, så de var måske taget enten til byen / Sisimiut eller taget ud og fiske?

Vi havde en fantastisk dag og nu sidder vi faktisk og overvejer om vi skal drage afsted igen, men denne gang nordpå og ind til vores hytte for at lægge udhalet ud og se til, at alt er som det skal være. Måske, måske først i morgen tidlig.

Billederne smider jeg ind i en stor bunke og jeg håber, at du kan fornemme den gode, hyggelige, rolige og stille stemning, som herskede?

20150528_0002

20150528_0004

20150528_0008

20150528_0012

20150528_0016

20150528_0020

20150528_0022

20150528_0026

20150528_0038

20150528_0040

20150528_0044

20150528_0045

20150528_0049

20150528_0051

20150528_0053

20150528_0055

20150528_0058

20150528_0060

20150528_0063

20150528_0066

20150528_0071

20150528_0073

Og så tog jeg også nogle billeder med min mobiltelefon:

FullSizeRender (7)

Johannes var også glad for udsigten til Ikertooq.

 

IMG_5704

IMG_5705

 

FullSizeRender (9)

Dette er lige inden vil sejler i havn hjemme. Læg mærke til hvor meget sne, der stadig er her, hvorimod der næsten ingen sne var i Sarfannguaq.

FullSizeRender (8)

IMG_5715

Nu vil jeg glæde mig til næste gang Lena får en god idé, for denne her var altså en af de meget bedre.

torsdag den 26. maj 2016

Jeg slår mig til tåls med sammenbidte tænder

Øv, har jeg lyst til at sige, men det gør hverken til eller fra.

Det eneste, jeg får ud af at beklage mig over det alt for underlige vejr, er at jeg skaber mig en kedelig, negativ stemning indeni, så jeg slår mig til tåls og glæder mig over at der ingen myg er!
Min facebook-væg er fyldt op af mine Facebook-kontakters beklagelser over vejret og sneen og jeg forstår dem så sandelig, men eftersom det står udenfor min magt at ændre på det, tier og samtykker jeg og forsøger at være tålmodig, for jeg længes også efter sommeren, varmen, sejlturene og solen.


Billedet er taget med min mobil fra skolen i formiddags.

Rygvarmer til det kolde forår

Simon sendte mig en lille kasse med moskusuld.

Uld, som oksen har tabt, når den kløede sig på grene og store sten.
Ulden er nogen steder afbleget i solen og den er fyldt med and, snavs, klumper af filtret uld, blade og skidt.

Jeg har spundet det. 
Efter bedste evne. 


Det kunne have været bedre. Meget bedre, men det er sjovt at strikke af noget, som man selv har spundet.

Jeg valgte at strikke en bolero. 


Opskriften er en Annette Danielsen og hedder Mathildes bolero. 


Jeg slog meget færre masker op og strikkede på en pind 4 1/2.
Moskusuld har med at blive løst og slapt og det tog jeg højde for.
Boleroen varmer min ryg i dag, hvor det sner massivt; faktisk havde vi en lille snestorm i aftes og der ligger nu et tykt ,tungt lag sne overalt.

Jeg tror, jeg vil lave varm risengrød i aften med masser af kanel.



søndag den 15. maj 2016

Jolle-prøvesejllads og mere smeltende sne

Rokken har snurret og jeg har spundet.

Katten har siddet ved siden af mig og fulgt interesseret med. Den synes vel at den har nogle kompetencer på det område, som den vil dele med mig?!

Jeg kunne godt have brugt noget hjælp, for jeg er ikke helt sikker på at jeg gør det rigtigt, men nu har jeg gjort det og så må det være sådan det er.

Lige nu er garnet vundet op på sådan en fidus, som man strækker det ud-agtigt på og som du kan høre, ved jeg ikke engang, hvad tingene hedder, men jeg har googlet lidt og har så forsøgt mig lidt frem og tilbage.. total learning by doing.

De to andre strikkeprojekter, som jeg har har gang i, er lidt småkedelige, så jeg finder på alt muligt andet at lave eller laver ingenting og det synes jeg såmænd også er fint.

I aftes fx. var hele familien ude og prøve jollen af. Se om det hele fungerer og det gør det næsten.

VHF-radioen kan jeg ikke lige få til at virke, men jeg satser skam på, at den kommer til det.

Mens den ikke virker har jeg (også) en iridium/satellettelefon med mig, så jeg kan ringe efter hjælp, hvis jeg skulle komme derud, hvor det skulle blive nødvendigt.

13177787_10209560812881340_6480433916672433645_n

Det er tåget, tåget og tåget igen, men i går aftes kunne vi lige ane lidt blåt og skyndte os ud i det og se lige; det er kun byen som er pakket ind i tåge og det endda ret massivt.

13227610_10209561128849239_5354956255762738421_o

13233026_10209560821561557_5380890003605272803_n

13239892_10209560807601208_5086560087310359313_n

I dag har solen faktisk skinnet, men vi skulle nogle ting og det ene med det andet, men i morgen er planen at vi sejler ind og skuler ondt til fjordisen ved hytten i håb om, at den så vil fjerne sig hurtigt og effektivt.

 

Til aften tog jeg nogle billeder af lidt mere smeltevand.

Opfindsomheden er ikke så stor for tiden eller måske er det fordi jeg nyder at al sneen smelter så hurtigt?

20150514_0008

20150514_0010

20150514_0013

20150514_0015

20150514_0016

20150514_0017a

20150514_0020

20150514_0021

Hav en rigtig god pinsesøndag og jeg håber, at pinsesolen vil danse, der hvor du er

tirsdag den 10. maj 2016

Mens rokken hviler

Der er en piblen og en rislen udenfor af sne, som smelter, små vandløb og små bække af smeltende vinter.

1

2

4

5

6

20150510_0007

 

Vi vil have båden i vandet  og det skal helst være i går, for i dag er der sejlvejr og jeg ville da rigtigt gerne lige have været ude og snuse til den salte havluft og nydt bølgernes vuggen.

Jeg slår mig til tåls og ved at der er en tid til hver ting, men tiden er altså også inde nu til jolle-sejllads og hav-liv.

Min rok er på arbejde.

Ikke på overarbejde, for hvis jeg går for hårdt til den, kan det mærkes i min ankel, som bliver øm og senerne bliver hævede, så stille og roligt.

Selve garnet, som bliver spundet bliver ikke noget at råbe hurra for.

Jeg er ved gud ikke særligt god til det og jeg bliver ligesom ikke rigtigt bedre, men man kan jo heller ikke være verdensmester i alting.. altså ikke fordi jeg er verdensmester til nogen ting, men spinding er bare ikke noget, som jeg ikke bliver bedre til uanset, hvor meget jeg øver mig, men sjovt er det og fascinerende at strikke af selvspundet garn, som endda er moskusuld, som min ældste har samlet til mig.

Der bliver taget nogle omgange på rokken og så stopper jeg mig selv igen inden jeg får seneskedehindebetændelse i anklen, så stikketøjet skrider ualmindeligt langsomt fremad, men jeg slår tålmodigheds-knappen i bund og øver mig i ikke at  have noget mellem hænderne hele tiden.

Dét er lidt svært, men også lidt godt.. tror jeg.

I disse dage har vi Daniel boende.

Både hans far og mor er ude og rejse og det er rigtigt hyggeligt at have ham hos os.

Han synes måske vi er lidt kedelige, men desværre for os og måske heldigvis for ham, er det kun til på fredag, hvor hans far vender tilbage.

3