onsdag den 4. maj 2016

En hyggelig morfar dag efter dag

Det ser så hyggeligt og fredeligt ud, når Sara og katten ligger arm i arm på briksen i stuen og tager sig en fælles morfar.

De ligger tæt og de ligger længe og hverken den ene eller den anden er til at få ud af den andens arme før aftensmaden står på bordet.


Jeg hygger mig ved synet og glædes over at der midt i madlavningsmusikken, skranken med gryder og skeer, kan findes ro og fred til en lille lur

Rust og gammel kærlighed, udlængsler og indbildninger

De der overgange, som i virkeligheden ikke varer så længe, men som alligevel fylder så utroligt meget, når jeg vil ud, varer i min verden alt for længe.

1

Hvis jeg vil ud og køre i baglandet er det med stor fare for at blive mere end almindeligt våd, at synke dybt ned i en suppe af kold, klam og tung sne, som nærmest ikke kan betegnes som sne mere, orker jeg i grunden ikke.

2

Båden står stadig på land og der er i grunden heller ikke så meget at sejle ud efter lige for øjeblikket.

Der er hverken fisk eller sæler og isen ligger stadig inde i fjorden, så jeg ikke kan sejle ind til hytten.

3

 

Der er lyst næsten hele døgnet og lige nu står solen højt på den skyfri himmel og jeg burde jo sådan set bare være glad for at der er lyst, der ikke er koldt og især, at der ingen myg er, men jeg er rastløs og har lyst til alting og ingenting.

4

Jeg trænger til ferie, hvor jeg oplever noget andet, ser noget andet og møder nogle andre.

Kender du den der følelse, hvor der næsten ingen hvile er i kroppen og du vil alting og det skal helst være lige nu?

Den følelse har siddet i min krop i denne uge og derfor er det mere end kærkomment at vi ikke skal møde på arbejde hverken i morgen eller i overmorgen.

Jeg ville gerne have brugt denne meget lange weekend på at opleve noget andet end hverdagen og noget andet end, hvad jeg plejer, men vilkårene er ikke til det, når man bor, hvor jeg bor.

Det koster mere end en firelænget bondegård at rejse her i landet, så må søge andre oplevelser i mindre format.

5

6

Jeg tog mit kamera på nakken og kørte lidt rundt i byen i dag sammen med Sara for så i det mindste at forsøge at finde glæden ved at fotografere.

Jeg tabte lidt lysten og gnisten til at fotografere for et år siden eller to (hvilket jo tydeligt afspejles på bloggen) og den sidste tid, har jeg faktisk savnet den der gnist, så jeg tænkte at den måske kunne findes et sted mellem smeltevandsløbene, mudderhullerne og al det affald, som dukker frem af sneen.

Det viser sig at jeg har tabt, ihvertfald noget af lysten til at fotografere bag en gammel rusten container, så der blev den samlet op.

7

8

9

10

Nu havde jeg jo fundet lidt af gnisten og lysten bag en gammel, rusten container, så jeg tænkte at jeg hellere måtte lede lidt videre og kigge bag nogle andre containere.

Motivet har jeg taget et par gange før, men det synes jeg jo ikke gør noget.

11

14

15

16

19

20

21

23

30

Det er jo nye rustpletter og nye containere, nye krakeleringer og nye tanker, som dukker op og flytter du dig bare en lillebitte meter til den ene side eller til den anden side, så falder lyset jo anderledes og skaber nye billeder, som skal tages.

Faktisk fandt jeg lidt af gnisten til min tabte fotograferingsglæde for lidt længere tid siden, for jeg skal sammen med 4 andre hænge nogle billeder op i kulturhuset i juni.

Overskriften er “portrætter” og det er, for mig, ret udfordrende/skræmmende, men også sjovt

Vi skal hver især bidrage med 3 portrætbilleder og de andre er vanvittigt dygtige til at fotografere, så jeg har stået på tæer for at forsøge at nå op i højde med dem.

Det sker vist ikke, men jeg har udvalgt mig mine 3 billeder og er nu mere end almindeligt nervøs for at lade dem hænge side om side med de 4 andres billeder.

Skæbnen vil så også at jeg har mistet originalbilledet til et af de billeder, som jeg absolut gerne vil have op og hænge og det kan derfor ikke printes større ud end 30X45 cm. Jeg kunne selvfølgeligt tage et nyt, men udtryk og stemning kan jo ikke gøres om, så jeg accepterer at sådan er det nu engang. Jeg har haft gang i panderynkerne for at beslutte mig for de sidste to, men i sidste uge fik jeg skudt nogle billeder, som jeg vist godt kan være bekendt og som ikke falder helt til jorden.

Jeg har fået en fin, fin aftale med Billedbutikken om lidt rabat på udprint, som vi, der skal udstille, selv skal sørge for.

Udprint i de størrelser er ikke billige og når der så kommer fragt oveni herop til, koster det jo pludseligt mere end hvad jeg tænker jeg har lyst til at ofre på at hænge til offentligt skue, hvis du forstår hvad jeg mener.

Billedbutikken har forøvrigt været så ualmindeligt hjælpsomme med service og hjælp til, hvor store billederne kan laves og alt det der tekniske, som jeg ikke har den store forstand på, så jeg har da i det mindste det mindre at tænke på og have nerver over.

Du slipper ikke for at høre om det når tiden er inde og jeg viser med garanti billederne og så slipper du heller ikke for at høre om hvordan det er gået og alt det der.

Men i dag fandt jeg endnu nogle af de der rester af glæden og gnisten ved at tage billeder og jeg vil jo rigtigt gerne finde det hele, for jeg elsker at se billeder og jeg elsker at kunne bladre tilbage i egne og familiens billeder og genopleve.

33

35

37

Hvis jeg havde uanede økonomiske resourser, ville jeg få nogle af disse macrobilleder af de gamle, rustne containere med den krakelerede maling, printet ud og hængt op et eller andet sted, hvor der er fint lys og hvor der er masser af plads, for jeg er vild med farverne og vild med tanken om, at disse containere måske har været rundt omkring i hele verden og fragtet spændende ting og jeg bilder mig en lille smule ind, at der sivede nogle fremmedartede og spændende dufte ud mellem krakelingerne og rustpletterne og at de har været i havne langt, langt væk herfra og hvor der måske er palmer og modne bananer, underlige insekter og hårde kokosnødder og de mænd, der har losset containernerne i bare overkroppe, har spist mad med spændende krydderier til frokost, men måske kan det også bare være at mine længsler efter at se og opleve noget andet spillede mig et puds i eftermiddag, da jeg forsøgte at genfinde glæden ved mit kamera?

tirsdag den 3. maj 2016

Arbejdskrus

Jeg har et krus, som jeg troligt slæber med mig frem og tilbage på mit arbejde.

Oprindeligt er det en stempel-kop.. Du ved, sådan en som i en kaffestempelkande. 
Jeg bruger ikke stempelfunktionen for øjeblikket, for jeg orker ikke lige det der med kaffegrumset og rengøringen for tiden.

Kruset er hult og indeni kan papiret skiftes ud så du kan få lige akkurat den kop, som du har lyst til.
I denne periode sidder der et billede, som jeg har taget af min perlekrave på min grønlændersdragt.
Det kan da næsten ikke blive finere.



Nu igen

Nu havde jeg lige indstillet mig på varme, på sommer, på sommerjakke og i bedste fald, på bare arme.

I nat vrøvlede jeg med maven, med søvnen og med at falde i søvn igen og det blev ekstra svært at falde ind i de søde drømme, da jeg i nat så al den nyfaldne sne som lå tyk, hvid og jomfruelig overalt.
Sådan er det jo altid; dee kommer altid lige et par læs sne inden det for alvor forsvinder helt og jeg når altid at blive utålmodig efter sommer, sejllads og hytteliv

søndag den 1. maj 2016

Laura i en hurtig vending

Der er koldt udenfor.

Der er frostgrader igen. Ikke mange, men sammen med nordenvinden, føles det slemt.

Jeg er kommet til det punkt, at nu må sneen såmænd gerne bare forsvinde og lade sommeren og varmen komme til.

Det er 1.maj og i maj er der “gør maj sund” her i Sisimiut og det kunne jeg bruge som startskud til at komme igang igen.

Jeg gik små 9 km og løb 1½ km, så nu skal jeg bare holde skruen igang og fortsætte måneden (året) ud.

På facebook, er jeg blevet nomineret til at at tage et billede hver dag i en hel uge og da inspirationen vist er frosset nede eller blæst væk, måtte jeg spørge Laura om hun lige gad at sidde model i en lille halv time, så jeg havde noget at vise frem, da jeg ikke rigtigt orkede at gå ud i frostgraden og blæsten igen.

Det er ikke nytænkning eller noget, som flytter bjerge, men det er her,- altså billedet:

20150501_0004

20150501_0004-1

20150501_0005

20150501_0006-1

Nu vil jeg så krybe over i mit sofahjørne og strikke et par omgange og tænke på at gå tidligt i seng.

onsdag den 27. april 2016

Stadig liv i strikkepinden

Det, der med at få taget mig sammen til at få fotograferet den kjole, som jeg strikkede på pind 3 og som jeg blev færdig med for flere uger siden, er bare en tand for svær, åbenbart, så den kan jeg ikke vise, men jeg kan dokumentere at der stadig er liv i strikkepinden, ved at vise disse vanter, som jeg blev færdig med i forgårs.
De er til en af Jans kollegaer, så de er hæftet, vasket og afleveret.
Hun var heldigvis tilfreds med dem.







mandag den 25. april 2016

Min yngste

Hun er nu en køn, lille een, hende min trunteSara, min yngstepige, som bliver student om et par måneder.

20150425_0084

onsdag den 20. april 2016

At nyde uden at skulle yde

Sådan en tirsdag eftermiddag, hvor man får tidligt fri og hverken skal til møde eller andet forpligtigende, kan bruges til at køre ud i det blå på snescooter.

Sagen er den at jeg har købt en ny, brugt snescooter. 
Pengene var sparet sammen til et nyt kamera, men det kan lige pludseligt godt vente lidt endnu.
Den er lille, let og med indbygget køreglæde.
Der er  80 HK og 500 ccm. 
Den vejer 233kg og så føler jeg mig så meget mere hjemme på den end på noget andet jeg har prøvet. 
Lige pludseligt glæder jeg mig ikke så meget til sneen er væk, selvom jeg altså også glæder mig til at få jollen i vandet.
Men i dag var det tirsdag og eftermiddagen så indbydende ud og Jan var ikke svær at overtale,

 
så vi kørte ud i baghaven og nød solen, naturen, stilheden og især friheden.
Tak for tirsdag eftermiddage uden forpligtelser!




Den bagved er noget (meget) større. 
Modellen hedder Venture, men hos os hedder den bare Rita 



Et par timer efter er vejret slået om. Helt om. 


Godt at vi nåede at nyde en eftermiddag hvor vi ikke skulle yde

søndag den 17. april 2016

Smukke blomster og kontrastfarver

Jeg har sådan en magnetplade og nogle flade magnetstrimler.

De er vist oprindeligt lavet til folk, som syr korssting og sårn’, men den / de er rigtig gode at have, når man strikker mønstre/lace mm.

MIn kollega var i gang med et kæmpekæmpe stort sjal, hvor der var et hav af mønstre, som fyldte både den ene vej og den anden vej og endda på bagsiden.

Jeg mener, at hun sagde, at hun sluttede af med over 600 masker og det færdige sjal målte da også de imponerende 3 meter på det længste led.

Hun lånte min magnetplade. Faktisk tvang jeg hende næsten til det, for det var da ikke til at holde ud at se på at hun sad med en kæmpebunke post-it sedler for at holde styr på sine mønstre.

I denne uge kom hun så tilbage med min magnetplade.

Den har ikke været særligt savnet, for jeg har lavet alt muligt andet og har desuden en mindre een af slagsen som jeg sagtens kan nøjes med til små-strik.

Samtidig med at hun afleverede magnetpladen stak hun mig tre fine, lyserøde roser, som har stået på køkkenbordet og mindet mig om, at en lillebitte gestus fra din side, kan betyde rigtig meget for en anden.

Hun var så taknemlig og glad for at jeg havde lånt hende den; vist hende, at der overhovedet fandtes sådan et lille hjælpemiddel, så hun ville vise sin tak.

Jamen, det er da mig, som takker.

De fine, lyserøde roser, visnede lige så stille og samtidig med at de visnede, trådte lysegrønne farver frem i det lyserøde og komplimenterede så fint.

20150417_0006

20150417_0012

roser

 

En anden fin blomst, trådte ud af badet lige før. Håret var stadig vådt og uredt.

 

Hun har været ude og køre snescooter med en af sine venner i dag.

De har været rigtig mange afsted og de har været ude i rigtig, rigtig mange timer.

Hun har været ude i rigtig højfjeldssol.

20150417_0028

De har været ude på en gletcher, været over fjordisen og været omkring i højderne og ude i den hvide sne.

Det har givet kulør på den hud, som var fremme og bar. Det er ikke mange steder huden er bar heroppe på denne årstid, så når vi tager jakken af og halsen kommer frem af lagene af tøj, kan man rigtig se farveforskellene.

Hun har fået masser af sol i dag og næsen og kinderne er brune og fregnerne flokkes over næseryggen.

20150417_0029

Øjnene har fået glans og smilet har fået sødme, men energien er vist også brugt og jeg tror, at hun får sig en rigtig god nats søvn ovenpå al den friske luft og de mange oplevelser.

20150417_0033

Denne årstid er så skøn og så dejlig og skulle du nogensinde vinde i lotto, burde du pakke kufferten og købe en billet herop til på denne smukke årstid, hvor der næsten ingen frostgrader er og hvor solen står højt og længe på himlen.

Jeg elsker denne skønne årstid, hvor du kan gøre næsten, hvad du vil og hvor mulighederne er så mange og så forskellige.

 

Kan du have en rigtig god uge og husk at benytte dig af de muligheder, du nu har.