Mangler du lige en julegave?
Værtindegave?
En gave til dig selv?
Eller bare noget at lave?
Så er der da lidt inspiration at hente lige her
På min egen side, er der også lidt om varmerne her.
De tager næsten ingen tid at lave og pynter så gevaldigt, samtidig med, at de giver varme omkring kolde håndled.
Godt, at der er nogen, der gider at sidde model,
mens jeg øver mig.
Med 5 mtr sort velour-dug af værste kvalitet og min blitz..og jeg synes, at jeg er got på vej.
Tænk, hvis man havde det rigtige udstyr med pladsen, lamper og baggrund og hele pivtøjet… nåååj, hvor skulle der leges så!
Nu leges der næsten uden udstyr og det er sikkert også en god øvelse, om ikke andet så for opfindsomheden
(tsk tsk sort velour fra jysk 5mtr for 99,95,- dkk)
Daniel, min yngste søsters ældste søn spurgte:
“ Hvorfor er der ikke farver på?”
Det var de første billeder.
“ Tja, jeg syn’s jo det er lidt pænt og lidt gammeldags, men jeg kan godt tage billede af dig med farve på. Vil du det? “
Daniel ville dog helst have sort/hvid og så fortsatte vi med det.
Laura var tålmodig og sød.
Det er hun nu altid, men lidt ekstra, ekstra i dag.
Jovist er det ventetid for mange lige nu.
Der bliver ventet på julen og alle dens herligheder, men jeg venter såmænd ikke så meget, for uanset om jeg vil det eller ej (jeg vil nu gerne) kommer julen til os.
Laura venter lige for øjeblikket på at komme i julehumør.
Kan det mon kaldes for ventetid?
Jeg forestiller mig dog, at den ventetid en grønlandsk slædehund har om sommeren må være slem.
Den venter på sneen og venter på at komme foran slæden, hvor den er i sit es.
Du kan se flere fortolkninger af ventetid ved at klikke på billedet af fotoapparatet
Vi har travlt fordi vores piger har travlt.
Vi har travlt fordi vores piger har så mange interesser.
Så gør det ikke noget, at vi har travlt, for tænk, hvis de ingen interesser havde eller tænk, hvis vi ikke gad eller orkede, at se dem vise deres interesser frem.
Hvert år uddeler kommunen nogle medaljer for de medaljer, som de har indbragt under Grønlandsmesterskaberne.
En slags dobbel-op.
Når disse medaljer bliver årets idrætsmand/kvinde også kåret, ligesom årets talent og årets klub/leder ligeledes bliver valgt.
Det hele bliver sløjfet sammen med mad og underholdning, hvor en komiker fik latteren lokket frem, bordtennisklubbens meget lovende talent spillede en opvisnings-kamp mod landstræneren og ikke mindst, hvor inuit-games, hvor rå muskelkræfter bliver afprøvet og forfinede teknikker, blev demonstreret.
Normalt plejer dette arrangement at ligge mellem jul og nytår, men i år skal hal-inspektøren giftes og arrangementet blev derfor flyttet (ret mig, hvis jeg tager fejl, at det er årsagen)
Sisimiut Taekwon-do klub skulle naturligvis op og hente deres medajler og pigerne skulle bagefter sammen med Lars og Jonathan vise både tul og selvforsvar, brække brædder og vise deres kunnen.
De var SÅ dygtige og jeg behøver vel ikke tilføje, at de fik et stort bifald og mor her var SÅ stolt?!
I dag skulle Laura gå Lucia-optog med pigerne fra skolen på Taseralik.
En tradition som er forholdsvis ny, men allerede godt indarbejdet.
Efter Lucia-optoget skulle musikskolen give nogle numre henholdsvis med blæseinstrumenter og uden.
Hvis koret havde været på 250 øvede og meget, meget erfarne korsangere med en røst, der der alene kunne løfte taget på en idrætshal, kunne blæseinstrumenterne måske kunne retfærdiggøres, men i dag druknede den spæde sang i hornmusikken.
Måske det kunne arrangeres anderledes næste gang, så både sang og blæsebælgene kommer til hver deres ret?
Jeg kan jo håbe og bede.
Både før, under 
og efter var der juletoner fra klaveret, som bidrog med hyggelig stemning.
P.S På Taseralik / i kulturhuset står denne gamle Vespa, som led i en anden udstilling.
Jeg har lidt svært ved at stå for den og jeg er ikke et sekund tvivl om, at der er blevet kørt mange gode og spændende ture på den.
Det vil ikke være nogen underdrivelse, at sige, at den trænger til mere end almindelig kærlighed og rød maling?!
Alt i alt en weekend, der har budt på mere end det sædvanlig.
Denne uges bogstav er L og er det mere nærliggende for mig, at vise et billede af Laura som lille?
L for Laura og L for lille
Billedet er taget for 8 år siden, da hun startede i skolen.
Hun har ikke siden haft en grønlænderdragt på og bebyrdede den dag, at hun ikke skulle have een på igen; derfor blev hun konfirmeret i jakkesæt
Du kan se flere L-indlæg ved at trykke på billedet 
Man kan da kun komme i godt humør, 
når himlen iklæder sig de smukke og betagende julefarver.
Glæder du dig til jul?
Sisimiut d. 09. dec. 2009
Kære Anonym
Først vil jeg sige tak for dine rigtigt mange kommentarer rundt omkring på min blog. Det må have taget dig lang tid at høvle hele 2 blogge igennem?
Dog har jeg set mig nødsaget til at slette dine mange kommentarer, da jeg finder dem både små-perfide, ret ligegyldige og især sarkastiske.
Jeg har ikke slettet dem af hensyn til hverken dig eller mig selv, men af hensyn til alle de mange andre, der lægger den ene søde kommentar efter den anden, og især fordi jeg forsøger at holde en sober tone både på denne adresse og på min brokkeblog, både hvad jeg selv skriver, men så sandelig også ønsker, at de kommentarer, der lægges ind ikke støder nogen eller afholder andre fra at kommenterer.
Det håber jeg, at du forstår?
Når nu du har brugt så meget tid på at læse, hvad jeg har skrevet og tilsyneladende ikke finder glæde ved mine skriblerier kan jeg foreslå dig, at du enten finder en anden side på det uendeligt store internet eller sender mig en mail, hvor du kan fortælle mig, hvad du helt konkret er så utilfreds med.
Med venlig hilsen Dortheivalo
P.s Er det fordi du er genert, at du ikke vil give dig til kende eller er det fordi du selv synes, at det faktisk er pinligt at belemre andre med sarkasme og perfide udtalelser, der hverken er konstruktive eller opmuntrende?
Jeg gætter selv på det sidste, men jeg skal jo ikke dømme dig, når nu du ikke vil give dig til kende og jeg derfor ikke ved, hvem du er.
