søndag den 22. marts 2020

Nattoralik/Ørne-pral


Synes selv at jeg er sluppet godt afsted med dette foto 

lørdag den 21. marts 2020

Pause fra tankerne

Vi bliver jo bedt om at vaske hænder og holde vores hjem rent.

Meget rent.

Vaske overflader af og sørge for en høj hygiejne.

Jeg vil mene, at vi holder en rimelig hygiejne herhjemme.

Der bliver gjort rent jævnligt og vi tørrer af, støvsuger løbende, men skabe og skuffer får ikke særligt tit, så da jeg stod op i morges og havde drukket min første kop kaffe, var jeg pludselig i stødet til at tage alle skufferne i køkkenet.

Det måtte udnyttes, så alt blev hevet ud, sorteret i og blev tørret grundigt af inden det blev lagt ned i skufferne, der også var vasket meget rene.

Imens var solen kommet helt frem på den klareste blå himmel og Jan og jeg skyndte os at tage varmt tøj på og drøne ned til hundene, som fik seler på.

Hundene var helt i stødet og vilde med at komme afsted og jeg nød i meget, meget store drag at komme ud og især at komme væk fra de mange, tunge tanker, som jeg nok ikke er den eneste, der holder mig for øjeblikket?!



Tanker om verdenssituationen med covid-19 og alle de følger der er efter den med død og økonomiske ødelæggelse.


Over den horrible situation, som Italien står i og over den eksplosive vækst af smittede, der er på Færøerne.

Dét er ganske enkelt skrækkeligt, men jeg glemte de tanker et kort øjeblik, mens jeg var ude i dag.

Jeg under virkelig alle at komme lidt væk fra de mange tanker, som jeg forestiller mig, vi er mange, der har.

At holde en lille pause fra alt det ubegribelige.

Jeg nød i hvertfald de par gode timer, som jeg tilbragte sammen med Jan og hundene i dag på slæden i dag.




















Hav en god weekend og pas godt på dig selv


mandag den 16. marts 2020

Den første smittede i Nuuk

Vi vidste at det ville ske og i dag skete det så, at coronaen kom til Grønland.

De har konstateret et tilfælde i Nuuk og hvis det går ligesom det er gået i resten af verden, så spreder den sig til resten af landet.
Jeg håber det ikke men sandsynligheden er jo ret stor.
Personligt gør jeg hvad jeg kan for at holde hygiejnen i top og undgå enhver form for fysisk berøring med nogen som helst og jeg får mine elever til at vaske hænder i tide og utide.

Mine forældre er gamle og sårbare og jeg vil så utroligt gerne beskytte dem.


Især min far som meget snart fylder 79 er blevet meget, meget skrøbelig og vi passer på og forsøger at beskytte dem og os selv.


Min søster kom fra Danmark i fredags, men har forholdt sig hjemme siden. Hun har mulighed for at arbejde hjemmefra og lige nu er vi lærere også ved at øve os i at skulle undervise hjemmefra, hvis det skulle blive aktuelt.
Jeg håber det ikke, men det kan blive aktuelt, hvis det eksploderer ligesom i andre lande.

Vi har forsøgt at fylde hovedet med andet end corona-informationerne i weekenden, men først gjorde vi rent i lørdags, så det ikke skulle være endnu en stressfaktor i hverdagen og om aftenen havde vi hyggeligt besøg.
Vores gæst og vi aftalte at køre ind i bunden af fjorden og se noget andet end vores egen hytte.


Det var meget underligt at køre i den modsatte retning end vi plejer, men det var meget hyggeligt at se andre og nye steder.

Vi kørte længere ind i landet og Jan og vores ven gik en lidt længere tur op i fjeldet, hvor de kiggede efter ryper.

De fandt nogen, men de var ikke til at komme i til.
Jeg blev pænt siddende nedenfor i solen på min snescootere, hvor jeg tænkte lettere tanker som fik lov til at blive afløst af nye, ligeså lette tanker, der ikke var belæsset med bekymringer om forskellige vira, død, sygdom og andre tragedier.

Jeg sad lige så stille i den knirkende frost og nød solens stråler, der næsten, men også kun næsten varmede.


Jeg sad og i den dybe, dybe stilhed og lyttede til fjeldets stille hjerterytme, sneen der indimellem satte sig og mit eget åndedræt, der blev langsommere og dybere.
Jo, der var koldt.

Om morgenen inden vi kom, havde der været -27 grader, men så koldt var der heldigvis ikke da jeg sad på min scooter og nød stilheden, synet af de enorme vidder og indimellem Jan og vores ven, der kunne anes i fjeldet.
Det frøs omkring -20 og -23 og når der kom en vind fra toppen af fjeldet fra nord, kunne jeg mærke kulden i ryggen og nakken.

Da vi skulle køre ville min scooter ikke starte.
Der var strøm nok på, men den viste at motoren var for varm (hvilket den ved Gud ikke var, eftersom den havde stået slukket i mindst 2 timer i kulden) og det endte med, at Jan måtte trække mig hele vejen tilbage.

Så er der godt nok lang vej hjem, men det gik fint og værkstedet tog den ind i morges og kiggede på den og den startede fuldstændigt uden problemer, uden at de gjorde noget ved den.


Hvad der har stukket den, kunne de ikke se og så var jeg rigtig træt af det, men godt at den kan køre igen.

I morges

(udsigten fra mit stuevindue i morges)

var vi noget så eftertrykkeligt tilbage i virkeligheden med den kedelige nyhed om at Coronavirus var ankommet til Nuuk.

Vi har repeteret håndvask med eleverne, vasket hænderne og forsøgt at få en undervisning i gang, selvom omstændighederne er lidt svære lige nu.

Pas godt på dig selv derude.
Lyt og efterlev myndighedernes anvisninger og bliv for guds skyld hjemme, hvis du er blevet anbefalet at blive hjemme.. for din skyld, for min skyld og ikke mindst for de syge, de gamle og de sårbares skyld.
Pas godt på dig selv.



fredag den 28. februar 2020

Atsinnermiut - Naneruut (acoustic)



Jeg elsker altså bare Lauras stemme.
Og ikke kun fordi hun er min søde datter.

Ørnekiggeri

Dagene flyver afsted og det er allerede fredag igen.
Mens jeg befinder mig i en af de første dage i ugen, så synes jeg at det føles uendeligt, men alligevel bliver jeg lidt overrasket over, hvor tit det så igen er fredag.

I dag fik jeg en besked fra min guddatter at hendes datter (min datters guddatter) gerne ville besøge mig.
For ikke så lang tid siden, mødte jeg hende i Brugsen og på et slitsekund fik vi arrangeret at hun skulle besøge mig.
Det var hyggeligt og det havde åbenbart også været hyggeligt for hende, for hun ville gerne besøge mig idag.
Jeg var lynhurtig ude af døren på skolen for at hente hende.

Vi kørte ned om havnen for at se om man kunne se ørnen og den sad og pudsede fjer på taget af et hus.
Vi sad i bilen og kikkede på den og mens vi sad der og kikkede på den store fugl, blev vi enige om at vi ville på kulturhusets cafe og drikke te.
Altså bortset fra at hun hellere ville have en smoothie.



Vi sad og hyggede og fik vendt rigtigt mange vigtige ting her i livet, -både om hvorfor nogle plukker øjenbryn, mobning i skolen, grå hår og om det er bedre at gå i strømpebukser end bare at have strømper på.
Vi snakkede om ål i sokker, om hvorfor det føles som om hjernen fryser til is når man får en kold smoothie og om klassekammerater, der nogen gange var trælse.

Jan fik fri og ville gerne være en del af selskabet og vi besluttede at han også skulle se ørnen, der sad oven på det gule hus tag og kørte afsted.





Fuglen var fløjet, men vi fik øje på den og så hvor den satte sig og kørte op og fandt den.
Vi fandt kameraet frem og vi hyggede os med at vi kunne komme så utroligt tæt på den inden den spredte sit enorme vingefang og lettede igen.



Det er en hyggelig start på weekenden at Nukaaka, mit gudbarn, som er gudmor for min datter, som igen er gudmor for hendes datter, vil tilbringe eftermiddagen sammen med mig.