mandag den 20. marts 2017

Ti år

Der er gået hele ti år.

10 år.

Jeg er blevet ældre og nogle dage føler jeg faktisk, at det er mere end de ti år, men de fleste af dagene, synes jeg slet ikke at der er gået mere end et par dage.’'

Tid er noget mærkeligt noget.

 

Min computer kunne ikke klare samtlige ti år, så nu er den gået på pension og blevet afløst af en ny.

 

Jeg er ikke sådan lige til at skifte ud.

 

Desværre vil nogen måske mene.

Heldigvis vil endnu flere synes.

 

Mit liv har ændret sig rigtig meget i løbet af de sidste ti år.

Det har især ændret sig fordi mine børn også er blevet de ti år ældre og nu faktisk står med benene ude af reden, parat til at forlade den.

Altså, Simon havde forladt reden for ti år siden, men Sara og Laura boede her skam stadig.

Laura har søgt uddannelse i Danmark til sommer/efteråret og lige nu befinder Sara sig i Belgien, men vender tilbage til sommer… måske kun for et enkelt år og så har jeg kun Jan i det daglige, ligesom han kun har mig.

 

Det er jo både godt og skidt.

 

Vi øver os lidt i det små på at være alene sammen og det går for det meste meget godt. Heldigvis. Der er da stadig mange vaner og rutiner, som vi skal have ændret. Noget så simpelt som ikke at handle for meget mad ind, når vi er i butikken eller at jeg sidder oppe og venter på at ungerne skal komme hjem og ikke mindst at vi ikke skal tage hensyn til mange andre end os selv.

 

Jo!

Der er skam sket rigtig mange ting på sølle ti år.

 

Måske havde alle de “gamle” på 50 år ret for ti år siden? Tiden går hurtigere og hurtigere, jo ældre man bliver, samtidig med at man selv bliver langsommere og langsommere?

Altså sidste år fyldte jeg selv 50 og jeg giver dem mere og mere ret i, at tiden løber stærkere og stærkere. Jeg er ikke helt så langsom.. endnu, men jeg kan bedre og bedre se, hvad de mente dengang.

 

Man kan vist godt læse at vores liv har ændret sig.

Ihvertfald hvis man læser gamle indlæg her på bloggen.

 

Jeg har siddet og været lidt nostalgisk og kan se mange ændringer både her, der og alle vegne.

Det er bloggen, som jeg tænker på og eftersom jeg har brugt den som dagbog gennem de sidste ti år, har jeg kunnet, mere eller mindre, følge mit eget liv og holde fast i nogle af minderne, som måske ville være gledet ud i glemsel?

Der har været rigtig mange, der har været inde og kommentere i de ti år der er gået og ud af mange tusinde, har jeg fået under en håndfuld grimme kommentarer.

Nogle gange jeg har tænkt på dem, som gennem årene har kommenteret og som er holdt op igen og jeg tænker på om de mon har det godt.

Mange af jer, har jeg jo ikke engang mødt i den virkelige verden, men I har jo været med til at give bloggen liv og holde mig oppe i de perioder, hvor jeg ikke har haft tid, haft lyst  eller haft energi til at sætte mig til tasterne og holde fast i dagbogen.

Tak for det.

Jeg var på en nostagisk tur gennem bloggen for at se om jeg har opdateret for dagen i går gennem de sidste 10 år og det er ikke altid at det er sket, men jeg syntes det var sjovt at gense opdateringen for

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Der er sikkert nogle derude, at jeg stadig spilder for meget internet-plads, men ved du hvad.. når man bliver ældre, bliver man (jeg) også mere og mere ligeglad med hvad andre mener om akkurat sådanne ting og faktisk satser jeg stadig på at holde liv i min helt egen lille dagbog på nettet.. måske ikke på dags-basis, men når tiden, lysten og energien er der.

Jeg siger ihvertfald tak til dig derude, som  har fulgt med, har kommenteret og gjort at det var en lille smule sjovere at opdatere.

Hav en god dag

fredag den 17. marts 2017

Forårsfornemmelser

Enhver, der har været i Grønland på denne årstid, ved hvordan luften føles lige nu alene ved at kigge på dette billede.

Det er ikke et verdensmesterbillede,

3

men jeg ved, at hvis du har været heroppe, så kan du næsten smage luften og mærke den lette frost på dine kinder og din næsetip.

Du ved også hvordan lyset lige om lidt skifter til den der helt specielle blå farve, men inden da vil himlen først gå fra forskellige nuancer af lyserøde pasteller inden den skifter over i dyb, dyb blå.

Det er så smuk en årstid.

 

Hvis du går rundt i byen på denne årstid i solskinsvejr, vil du også overalt se kamikkerne til vores kvindelige nationaldrager, hænge udenfor.

Normalt sætter man et stykke bomuldsstof udenom de fine, små farverige sælskindsbroderier, men det havde min mor ikke gjort med disse i dag.

Man hænger dem udenfor, for at blege det hvide skind i solen.

1

2

Jans snescooter er på værksted.

Det bliver en meget dyr affære og jeg vrider mig voldsomt, alene ved tanken om den kommende regning, men jeg vrider mig også ved tanken om, at vi så heller ikke kan komme i hytten. 

Heldigvis kan vi jo finde på så meget andet at lave. Vi kunne have kørt en hundeslædetur i dag, men valgte at gøre hjemmet en anelse beboelig og hygiejnisk igen og i morgen vil jeg fortsætte projektet med hjemmet, mens Jan tager ned og bygger videre på den hundeslæde, som han er gået i gang med.

Der er såmænd altid noget at give sig til og hvis man ikke lige aner, hvad man ellers skal få tiden til at gå med, kan man såmænd også bare sætte sig udenfor i solen og nyde den friske, klare luft, de skønne farver og at det er fredag i dag.

torsdag den 16. marts 2017

Lidt for meget fokus på bagsiden

Jeg fik tidligt fri i dag.

Det trængte jeg faktisk også helt vildt til.

Det havde jeg faktisk trængt til siden jeg vågnede.. altså bare at have fri, for jeg har sovet ret dårligt i nat og når jeg endelig faldt i søvn, trængte der sig mærkelige, underlige, tankevækkende og belastende drømme frem. Ikke belastende, som i maridts-belastende, men sådan nogle, hvor du synes det hele er lidt for besynderligt og derfor bliver nødt til at knibe dig selv i armen for at komme tilbage til vågen tilstand.

Da jeg så fik fri, kunne jeg fylde friheden ud med hvad jeg nu lystede.. troede jeg, men kroppen syntes at jeg burde sidde en times tid på tønden hjemme hos mig selv.

Mens jeg så sad der og blev mere og mere ærgerligt over at spilde en solskinsdag på badeværelset i ensomt selskab, stoppede den fest så heldigvis.

Jeg tog varmt tøj på og kunne ovenikøbet iføre mig mine nye, hjemmestrikkede marmelukker i 100% uld fra Navia. Når jeg enten kører hundeslæde eller snescooter, bliver jeg altid så kold bagi, så da jeg fandt opskriften på disse, skyndte jeg mig at strikke et par, som dog var kæmpestore, som blev trævlet op og strikket om igen.

De er nu testet og de er gode, varme og sørger for at bagdelen holdes varm.

Jeg bruger dem over mine uld-gamacher og over det, har jeg overtræksbukser.

Selvom jeg tøffer ganske roligt ud på min snescooter, så bliver man stadig kold og det skal ihvertfald ikke være det, som ødelægger mine små, gode naturoplevelser.

Det var også første gang jeg tog mit spejlreflekskamera med ud på en lidt længere tur.

1

Planen var at fotografere de første forberedelser til ACR campen, men der var ikke et øje derude, så jeg kunne tøffe hjem igen med et par billeder af noget andet. Det er så også helt okay, med mig.

2

3

Nu er himlen forvandlet fra klar blå, til tung grå og enkelte snefnug daler ned og lægger sig dun-let over alt.

Jeg fik en mini-macro lur da jeg kom hjem og kan så overleve aftenen uden at synke sammen i dyb søvn i sofaen i aftenen.

I aften vil jeg nemlig gerne strikke videre på de næste par marmelukker, som jeg har slået masker op til og de næste skal strikkes med længere ben og helt i rib.

FullSizeRender (1)

 

FullSizeRender

I går aftes var der et møde og jeg mødtes med en som fotograferer og han fik lige lov at trykke på mit kamera..

ah1

søndag den 12. marts 2017

En konge og en lillebror

Var det i sidste uge?

Nej, det var vist i forrige uge, at Jan og jeg var til en koncert i Taseralik.

Vi havde fået koncertbilletterne af Laura og Sara i fødselsdagsgave.

Jeg har vist tidligere nævnt  bandet “Nanook”.

Lillebror Frederik, fra bandet Nanook, er gået solo. Måske har han et eller andet sted udtalt sig om hvorfor, men jeg har ikke hørt det, så jeg ved ikke hvad årsagen er.

Han kan skam godt selv og han gør det godt.

Han har udgivet en cd og har holdt koncerter rundt om i landet og kom derfor også til Sisimiut.

Det skal han ikke høre et ondt ord for og han skal heller ikke høre noget dårligt om, at han havde fået lokket The One And Only, King of Greenlandic music Ole Kristiansen med til at assistere ham ved et par numre.

Tværtimod.

Det var en rigtig god koncert. Den varede i 1 ½ time, men jeg kunne have brugt meget, meget længere tid på at sidde og lytte til hans musik og jeg ville på ingen måde have haft noget imod, at han havde lokket Oe til at synge mange, mange flere sange med sig.

Der var en rigtig god stemning og der var fyldt godt op i salen.

Jeg havde medbragt mit kamera i håb om at kunne få det til at fungere og det gjorde det..næsten.

En af de nærmeste par dage, kommer en af mine fotovenner og hjælper mig med at få mine objektiver og mit nye kamera til at spille sammen og så håber jeg jo, at det bliver bare en anelse bedre.

Nogle af billederne er næsten gode.

Næsten.

(Der er kommet en ny tekniker i kulturhuset Taseralik og han kan vist godt lide at lege med lysets farver under koncert og lign. Jeg er ikke særligt begejstret, når jeg skal tage billeder, men det er sikkert godt, hvis man ikke sidder med et kamera og forsøger, at få nogle koncertbilleder i kassen?)

Frederik Elsners nye cd kan købes i butikkerne, men jeg har ikke kunnet finde den på iTunes, men mon ikke den også på et tidspunkt kan købes der?

Det håber jeg for dig, for du bør ikke gå glip af at høre hans musik.

Du kan dog finde Nanooks musik på iTunes og det er for mig musik, der holder til at blive hørt igen og igen og igen og igen og endnu en gang.

Frederik Elsner

Frederik Elsner

Frederik Elsner

Frederik Elsner

The King of Greenlandic music

Frederik Elsner

The King of Greenlandic music

 

The King of Greenlandic music

The King of Greenlandic music

Kvalitetsweekender

Sidste weekend overnattede vi i hytten.

1

 

Vejret var ganske enkelt fantastisk.

Det var koldt.

 

Det frøs 20 grader og det blæste en anelse fra nord, men når vi sad i solen, kunne vi mærke at solen faktisk varmede.

Det dryppede ganske let fra hyttens tag og der var absolut ingen lyde.

 

Normalt, når vejret er så fantastisk kommer der en masse scootere forbi.

 

De skal videre op til Kangerluaarsuk Ungalleq og når de skal det, kører de lige forbi vores hytte, men sidste weekend, var der stort set ingen.

Vi underede os lidt over det, men nød i den grad stilheden og ensomheden.

 

Vi vidste godt at vores naboer var ude i deres hytte, men når man er nabo til os, så er der immervæk stadig et stykke imellem og vi kan ikke se nogen af vores naboer.

De kom forbi og ville se vores hytte.

De har nemlig en hytte fuldstændigt magen til vores og ville selvfølgelig gerne se, hvordan vi havde indrettet vores hytte.

Der blev varmet vand til kaffe, men vi kunne ikke byde på noget, da al vores mad og kager til kaffen, stadig var bundfrossent.

 

Det gjorde ikke noget.

 

Da de skulle til at køre, spurgte de om vi ikke ville over og se deres hytte og det ville vi naturligvis rigtig gerne. Vi er jo lige så nysgerrige som alle andre og deres selskab var så hyggeligt, at det var lidt svært bare at give slip på dem efter bare godt en time.

De havde friskbagte te-boller med og de kunne også servere både kaffe og te.

Det var interessant at se, hvad de havde fået ud af deres 15 kvm og efter at have sludret i en times tid mere, kørte vi tilbage til vores egen hytte.

(Jan fotograferede mig, så jeg kan vise den sweater, som jeg strikkede til mig selv, mens jeg ventede på noget garn, som jeg havde bestilt. Lynlåsen har drillet rigtig meget og symaskinen drillede også, så forstykkerne sidder lidt skævt i forhold til hinanden, men når jeg engang, finder en lettere lynlås, skal det pilles op og gøres om)

5

6

Mens vi havde været væk, var temperaturen indendøre heldigvis steget til 15 graders varme og vores madvarer var tøet op, så vi kunne begynde at lave lidt aftensmad, men først skulle udsigten og stilheden lige nydes.

At sidde ude på den sydvendte terasse og se solens langsomme vandring over himlen inden den helt forsvinder bag de høje fjelde, at høre fjordisen knirke og knage i takt med at vandet under, stiger og falder, en ensom ravn, der kalder ud i stilheden og olieovnens stille klukken.. behøver jeg at sige mere?

Vi fik lavet en lækker lammesuppe, som vi spiste sent, mens vi stadig nød stilheden og det enkle liv og da mørket for alvor fik overtaget og gjort højlys dag til mørk aften og nat, krøb vi til køjs, hvor temperaturen i hytten var nået op på 30 grader.

3

 

2

Vi mente nok, at vi kunne holde ud at sove i den varme, men midt om natten, måtte vi kapitulere og slukke for ovnen.

Det er noget ganske andet at sove ude i hytten.

Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad det er, der gør det, men jeg sover dybt og roligt og vågner op på en ganske anden måde.

Et er at jeg kan sove mellem 10 og 12 timer uafbrudt, men at vågne op til stilheden vidende, at der ikke er andet jeg skal end at varme vand over gasblusset til kaffen og bare nyde at være til, gør altså at jeg næsten dagligt længes efter hyttelivet.

Jeg fik ødelagt min iPhone.

Måske blev den fugtig, selvom der ikke var noget hverken at se eller mærke?

Måske var det kulden?

Den er helt død og er stadig helt væk.

Jeg har måttet investere i en ny mobiltelefon og det ærgrer mig selvfølgelig helt vildt meget, men det skal ikke og kan ikke ødelægge helhedsindtrykket af sidste weekend.

Jan og jeg snakkede frem og tilbage om at tage ud i hytten i denne weekend, men vejret var knap så fint som sidste weekend og mit hoved har drillet med smerte og træthed.

Vi snakkede om, at der er så mange muligheder her i byen, at man faktisk kan gå helt hen og få lidt stress over alle de muligheder.

Vi har været hjemme denne weekend og nydt at vi ikke har haft nogen som helst forpligtelser.

Jan gik sig en lille tur med støvsugeren i går mens jeg lavede mad og synes vi faktisk at vi havde været flittige nok.

Nu er han sammen med Laura ude og køre en lille tur med hundene i solskinnet, mens jeg prøver at vænne mig til den nye computer, det opdaterede billedbehandlingsprogram og drikker mig endnu en kop kaffe.

God søndag

7

lørdag den 11. marts 2017

Dette er en prøve

YES!

Så lykkedes det også!

Jeg kan gå i seng med en frustration mindre. YES!

2

Et par skridt i den rigtige retning

Det går i den helt rigtige retning med at få styr på min nye computer og når jeg har fået helt styr på den, kan jeg begynde at bruge mit kamera og se om det rent faktisk kan tage billeder.

Lige nu kan jeg ikke få installeret live Writer på computeren og det er den jeg er vant til at bruge, når jeg skriver herinde.
Aaargh, hvor er det træls ikke at kunne få tingene til at fungere!

Klokken er alt for mange og jeg er lidt for træt til at undersøge, hvad der er galt, men i morgen, - måske, har jeg overskud til de ting også.

Det har været en lang, træls omgang ikke at kunne få sine ting til at fungere, men det er jo i virkeligheden småting, luksus-problemer og det husker jeg mig selv på, når sindet er ved at koge over af frustration.

Jeg tog et billede af det stille hav forleden nat og jeg har jo ikke før nu kunnet tjekke om det rent faktisk er blevet godt.

Der skal vist øves lidt med kameraet og det er der chancer for at jeg kan begynde at tænke på nu.

Kan du have en rigtig god weekend


onsdag den 1. marts 2017

Teknisk uheld (i flertal)

Tak for jeres kommentarer.

Jeg har i alt for lang tid været en klovn til at svare og vise, at jeg faktisk sætter stor pris på responsen.

Jeg købte i efteråret et meget lidt brugt Nikon D800.

Jeg fik det ganske billigt inklusiv, et udmærket all-round objektiv, så jeg troede jo at lykken var gjort, men næsten i samme øjeblik kameraet var hjemme og i hus, gik min computer delvist ned.

 

Det kan jeg så ikke rigtig klage over, for den er fra 2007 og har virkelig, virkelig gjort det godt.

 

Jeg har fået skiftet skærmen og batteriet og har opgraderet harddisken en enkel gang og ellers har jeg vitterligt intet gjort for at holde min trofaste bærbare vedlige, så hvis de, altså producenterne, ønsker en anmeldelse for robusthed og vedligeholdelsesfrihed, så kan de få min.

 

Som jeg skrev sidst, har jeg ikke det store mod, når det gælder indkøb af hverken kamera eller computer og hvordan det hænger, har jeg ikke rigtig nogen forklaring på, men jeg sidder nu med en ny MSI computer med en skærm, som jeg er tilfreds med og med et tastatur, som jeg kan sammen med og min søde Laura har installeret alt, hvad jeg har brug for, for at kunne benytte mig af vidunderet.

Og så fungerer ingen af de dyrt indkøbte ting alligevel.. aaarhg.

Jeg skal virkeligt styre mit temperament, for ikke at råbe og skrige, kaste rundt med tingene, trampe rundt på gulvet mens jeg råber bandeord af katten, familien og mig selv. Jeg hader, HADER, når digitale ting ikke fungerer og det skyldes jo allermest, at jeg ikke selv kan finde ud af at gøre noget ved det, for at få det til at fungere igen. NÅ! Jeg drikker mig en kop grøn te mere mens jeg nynner OOOOMMM og tænker på universel kærlighed, tålmodighed og på hvordan man ellers kan styre sit temperament.

 

Jeg tager alle mine billeder i RAW format og åbner dem i photoshop. Og nej, jeg kan ikke bruge photoshop ret meget. Faktisk bruger jeg det kun til at beskære det værste fra mine billeder fra. Jeg ville rigtig gerne kunne alt muligt i photoshop og har gennem et helt årti drømt om, at kunne redigere, flytte rundt og alt muligt, men jeg kommer fra det, glemmer det, fortrænger det og når jeg en enkelt gang forsøger at hoppe ud i det og opdager, at der skal bruges mere end 5 minutter på at lære det, mister jeg tålmodigheden og bliver lynhurtigt enig med mig selv om, at photoshop er snyd og bedrag, at billeder skal kunne smides på uden yderligere redigering og ..hvad var det nu lige den der ræv, sagde om de der rønnebær.. så indrømmet!

Hvis jeg kunne, ville jeg redigere på  livet løs og lave en masse sjov, men det kræver at jeg sætter mig stille og roligt ned og fokuserer, er tålmodig og ikke giver op, ved den første forhindring.

Og hvor kom jeg fra?

Jo!

Jeg kan ikke åbne mine billeder i mit billedbehandlingsprogram og så er jeg lige vidt. Ydermere! Hvis altså jeg må have lov at græde lidt mere snot udover skærmen?

Mit store, dyre objektiv, som jeg købte for et par år siden og som er kompatibelt med det nye kamera fejlede gang på gang, så jeg sendte det til undersøgelse i Danmark i julen.

Autofokus var røget og det blev så ordnet, renoveret og jeg fik det tilbage. Nu ved jeg ikke helt om det er mig, kameraet eller objektivet, som fejler, for de billeder, som jeg tog her til aften, er alle mere eller mindre uskarpe.

Jo, jeg er frustreret. Frustreret over, at tingene ikke vil som jeg vil og endnu mere frustreret over, at jeg ikke selv kan finde ud af at ordne det og frustreret over, at mine fine planer om at opdatere lidt oftere her på adressen med fine, skarpe billeder, pludseligt igen, igen må sættes på standby.

Det kræver fast rytme, rutine og kontinuitet at holde bloggen i live for mig og der går ikke mange uger, før rutinerne ryger for mig og jeg faktisk glemmer at jeg har en blog.

Det burde ikke være så let at glemme, eftersom bloggen faktisk har været en fast del af mit liv i snart 10 år.

Det er tilsyneladende ikke så moderne at bloggere mere. Ikke hvis man kigger sig omkring i blogland, hvor mange dejlige, sjove, underholdende og givende blogge er afgået en stille død til fordel for både facebook og instagram.

Både facebook og instagram tager også meget af min opmærksomhed, men jeg havde faktisk besluttet, at bloggen stadig er den bedste dag-“bog” for mig og at jeg ville gøre en ekstra indsats for at holde den vedlige i dette år, når jeg fik både ny computer og kamera.

Mens jeg sidder her og ærgrer mig over mine elektroniske, digitale problemer, kan jeg så glæde mig over, at både Laura og Sara fortæller lidt om deres tanker og om deres hverdag på hver deres blog.

Laura skriver ca 1 gang om ugen her

 

Sara holder os ajour med sit liv og levned både via facebook, instagram, snapchat og så også med sin blog og det er jeg så glad for.

 

Jeg har stadig min gode, gamle iPhone, som også kan fotodokumentere lidt.

I morges vågnede vi til en underlig tåge, som sneg sig ind over os inde fra øst.

IMG_8404

 

Det udløste oplæsning af Anngannguujuk for mine elever i dag inden tågen helt var brændt væk af solen og den blå himmel.

Op af formiddagen lettede tågen, solen brød frem, jeg fik tidligt fri og snescooteren blev luftet en ganske lille smule og så har jeg været til en formiddabel god koncert, som jeg så gerne ville have vist billeder fra, hvis ellers min nye computers billedbehandlingsprogram ville åbne mit nye kameras filer, hvor jeg har brugt mit nyrenoverede objektivt til at tage.. hmmm.

 

Istedet får du så en selfie.. af mig, vel at mærke, som er klædt ud som Charles Chaplin.  (billedet er fra i fredags, hvor der var fastelavn og tøndeslagning på skolen)

 

ccselfie

mandag den 27. februar 2017

Klimaforvirring

I går frøs det 21 grader.

I dag regner det og der er 1,8 grader varmt. 

tirsdag den 21. februar 2017

Udskiftninger

Hvad Søren??

Er jeg her endnu?

Jep!

I efteråret fik jeg et nyt kamera.

Det første jeg havde, var fra 2008 og det var begyndt at drille lidt. Det kunne skam stadig bruges, men der var så meget bøvl med det og det gav så mange frustrationer, at jeg bare ikke orkede det mere.’'

Der er nogen ting, som jeg er hurtig til at tage stilling til og der går ikke mange brøkdele af sekunder, inden jeg har investeret i nyt, men at skulle tage stilling til at købe et nyt kamera, tog rigtig lang tid.

Så ville skæbnen at min gode, gamle bærbare computer begyndte at drille. Øv.

Den gik ned, gik i stå eller orkede bare ikke altid lige at samarbejde med mig. Ydermere røg skærmen delvist af sit hængsel og den kunne ikke længere tituleres med titlen:” bærbar”, men måtte nedgraderes til at være en stationær computer.

Den var træt og jeg måtte indse, at 10 år for en bærbar computer, måske også var en høj alder.

Så måtte jeg til det igen.

Mange, lange overvejelser, frem og tilbage og jeg kom mere og mere i tvivl.

Nu er det jo ikke sådan at mine lommer bugner af pengesedler og jeg er ret gammeldags indrettet, hvad økonomi angår og vil helst ikke blande banken ind i så forholdsvis små investeringer, som en computer jo må være i deres verden, så jeg googlede, søgte, spurgte og kom så bare endnu mere i tvivl.

Underlig tankegang i grunden, for det tog mig rundt regnet under en halv time, at købe og skrive under på skødet, da vi i sin tid, købte huset og det tog mig under et minut at beslutte mig og overføre pengene, da jeg købte min forrige jolle Tampax.

Det er jo ganske andre, store beløb der tales om, men det skyldes jo nok min uvidenhed omkring computere og kameraer, som jo bare skal fungere fra når jeg tænder, til når jeg slukker, så..

Men altså.. igår modtog jeg så min nye computer og måske det kan sætte skub i min hendøende blog, som jo også har nået den høje alder af snart 10 år?!

Om du er gået glip af noget, mens jeg har holdt en ufrivillig pause??

 

-jeg har strikket en del og jeg har ikke fået det fotograferet altsammen og det meste er afleveret til, dem, som der skulle have det

-begge mine piger blogger og har stor succes med det. (mere om det senere)

-Jeg har taget 10 kg. på over et år, hvilket piner mig en del, men til gengæld har jeg fået nogenlunde styr på min D vitaminer og mit blodtryk.. og ikke mindst har jeg ikke den der invaliderende hovedpine mere, men bare ganske almindelig hovedpine, som sikkert skyldes spændinger og dårlige sovestillinger.

 

Du får ingen billeder lige nu. Mit billedbehandlingsprogram er endnu ikke installeret på min nye computer, men Laura arbejder på sagen og jeg håber og tror på at det lykkedes.