lørdag den 21. marts 2015

ACR dag 1 2015 og åben scene i marts

Nå, så fik en lang dag også en ende i dag.

Vi fik ikke set ret meget til solformørkelsen.. faktisk så vi intet til den.

Solen stod bag fjeldet, så vores muligheder var ringe, hvis det endelig var, at vi havde haft mulighed for at se den, men til gengæld fik vi set starten af ACRs start.

Den var som sædvanlig flot, storslået og vildt imponerende.

Hvad der rører mig mest, er alle de mange, mange frivillige, som har brugt og stadig bruger så meget af deres fritid til at bidrage til, at løbet overhovedet kan gennemføres, for nok er der mange sponsor-penge involveret i projektet hvert år, men uden de frivilliges hjælp, var løbet stort set dødsdømt.

Det er naturligvis også flot, storslået og vildt imponerende, at se de mange, mange løbere styrte afsted, når skuddet lyder og når man tænker på de strabadser de gennemgår, så bliver man endnu mere imponeret.

I formiddags kl 10 da skuddet lød, var der solskin og stort set ingen frostgrader, men lige over middag begyndte vejret at slå om og om eftermiddagen var det trist og kedeligt.

Lyset var diffust og det var hårdt for øjnene med det hvide, skarpe og diffuse lys, som udviskede konturerne.

 

Nu her til aften, blæser det, samtidig med at der falder lidt sne, så jeg misunder overhovedet ikke alle løberne, som har været igennem ca 60 km. i hårdt lys og kedeligt vejr, at de nu ligger i et lille telt midt ude i naturen og skal finde hvile og kræfter, så de igen i morgen kan løbe ca. 60 km.

 

Jeg klager mig over min krop.

Den er radbrækket af de underlige og mærkelige arbejdsstillinger, som jeg har indtaget mens jeg byggede is-igloen.

Jeg formåede at daske til min højre hånd, så jeg har svært ved at bøje hånden og mine knæ er smadrede af, at blive ligget på i 8 timer i næsten stræk på klumper af kold is.

I dag, da jeg kørte ud på snescooteren for at være med til at fotografere for ACR følte  jeg derfor flad og uoplagt og det blev ikke til særligt mange billeder, så da klokken var lidt over 15, kørte jeg meget langsomt tilbage til byen igen. Jeg følte ikke der var nogen grund til at plage livet af hverken mig selv eller andre for nogle dårlige billeder.

DSC_5547_2861

DSC_5548_2878

DSC_5570_2894

DSC_5571_2895

DSC_5577_2901

DSC_5579_2902

DSC_5585_2905

DSC_5587_2907

DSC_5592_2912

DSC_5594_2913DSC_5610_2923

DSC_5643_2863

DSC_5644_2864DSC_5646_2865

DSC_5659_2866

DSC_5665_2975

DSC_5679_2797

DSC_5680_2798

DSC_5718_2828

DSC_5725_2835

DSC_5728_2837

DSC_5732_2841

DSC_5737_2846

DSC_5739_2848

DSC_5743_2851

DSC_5744_2852

martin1dag

mmdg1

Du kan til hver en tid kigge ind forbi på ACRs hjemmeside og deres facebook-side er åben for alle.

Mine billeder fra i dag, synes jeg, er jævnt kedelige og de bliver bestemt ikke sjovere at se på, ved at blive postet på blogspot, men du kan se mange flere billeder af andre fotograferer på både ACRs hjemmeside og facebookside.

 

 

 

Her til aften var der åben scene på Taseralik, så jeg hankede op i mit kamera og drog derned sammen med Jan.

Laura skulle spille et par sange, men vigtigst var nok, at hun havde opstillet lyd-og lysudstyret til arrangementet.

1

2

3

4

5

6

7

8

 

Simon var her i onsdags og kørte igen i torsdag på sin ATV og kom så tilbage igen i dag og skal køre tilbage igen i morgen.

Det er lidt indviklet, men bare han selv kan finde ud af det, er det jo fint.

 

Nu vil jeg finde min seng, for i morgen venter endnu en lang dag, hvor der skal fotodokumenteres ude i baglandet.

Jeg håber for ACR-deltagerne at vejret arter sig i morgen og jeg håber det endnu mere for Simons (og lidt for Simons overpylrede og bekymrede mor), når han skal køre på scooter tilbage til Kangerlussuaq.

Sov godt og hav en god lørdag

1 kommentar:

  1. Håber du har sovet godt - det er nu nogle flotte billeder du får taget {;o)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding