onsdag den 31. december 2014

Ingen nye planer, men om at fortsætte i samme spor

Måske alle i byen, men rigtig mange i byen, ligger underdrejet med ondt i halsen, forkølelse og hvad der dertil hører.

Jeg ligger ikke, men står standhaftigt på mine ben, mens jeg stædigt ignorerer, at der er noget i kroppen, som ikke bør være der og jeg ved, at det går over lige om lidt og hvis jeg er stædig nok, går det over uden at jeg næsten har opdaget det.

I går lavede jeg fløde-parfait/is, som skal garneres rigeligt med hjemmelavet sortebær-sirup og om et øjeblik, når jeg har hentet æg i butikken og fået hentet det cremefraiche, som min søster har indkøbt, så skal der laves noget forret af lokale stenbidderrogn.

Årets sidste måltid skal indtages med familien hos mine forældre, som lægger hus til.

Mine søstre og jeg, har inviteret vores forældre til deres eget hjem og jeg håber at maden bliver god.

 

Jeg glæder mig til at give slip på dette år, som ikke helt gik efter mine planer, men som jeg dog ikke vil klage over.

 

Jan og jeg havde nogle fantastisk dejlige, lange gå-ture i fjeldet, både omkring vores hytte og omkring byen og de løftede så rigeligt året op over det gennemsnitlige og gav minder, som jeg husker på med både taknemmelighed og glæde.

Et af de mål, som jeg satte mig sidste år, om at skulle begynde at løbe, er skudt i gang, men dog ikke i det omfang, som jeg havde håbet på; et bækken, som pludseligt teede sig, som var jeg højgravid, løsnede sig og besværliggjorde rigtig mange ting i løbet af sommeren, men jeg kom i gang med korte løbeture og har fået mod på det.

 

2014 var præget af manglende sundhed, men jeg glæder mig over, at det dog kun var hen i småtings-afdelingen og at det var infektions-tilstande, som jeg hurtigt kom over.. men der var mange af dem.

 

Jeg har ingen nytårsfortsæt, men jeg ved, at jeg vil gøre mere af det, som jeg allerede er startet på. Allerede gør.

 

 

Når nye og ubrugte arbejdsdage starter, skal vi have fat i et tømrer-firma, som skal renovere og pynte i vores hjem. 

Det glæder mig meget til.

 

Der bliver sat et nyt køkken ind og badeværelset bliver forhåbentligt, så selv jeg bliver tilfreds. Ny tagbeklædning skal sørge for, at taget holder tæt, –selv i massivt regnvejr.

 

I det nye år skal vi også ud og rejse, men inden da, vil jeg tage nogle flere ture rundt i ski-løjpen sammen med Jan og komme med ud på hundeslæden. Jan og jeg elsker at være ude og især sammen.

Som du kan høre, har jeg planer for året, som starter, men det er ikke nye tiltag, men blot mere af det, som allerede er.

 

Jeg glæder mig til at sige farvel til dette år og hilse det nye velkommen og få endnu flere gode, dejlige og minderige dage.

Har du planer for det nye år? Nye planer eller planer om at fortsætte noget, som du allerede er startet på?

 

Pas godt på jer selv derude og kom godt ind i det nye år

4 kommentarer:

  1. Kære Ivalo. Du og din kære familie ønskes et godt NYTÅR. Dejligt du vil fortsætte med at vise fotos fra dit liv i Sisimut. Vil blive spændende at se jeres ture med hundeslæde og alt andet du finder på. Ønsker dig godt helbred og mange dejlige oplevelser i 2015. Nytårshilsen fra Hanne.Danmark

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne og tak fordi du/I trofast lægger dejlige kommentarer, som gør jeg det er lidt sjovere at lægge lidt billeder og hverdags-glimt herfra, ud

      Slet
  2. Hej Dorthe
    Godt nytår til dig og dine! Jeg nyder hvert et indlæg, du skriver og nyder dine fantastiske billeder - af dine børn, fangst af ryper, nordlys!
    I øvrigt var det en flot hilsen som byen havde lavet i forbindelse med "hilsner til/fra Grønland
    Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Merete og tak for din kommentar. Da vi var med til at lave den levende krans var det virkelig en dejlig oplevelse, som krøb ind under huden og gav glæde og samhørighedsfølelse

      Slet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding