Kalorienydelser/-fortrydelser

Een af de dejlige ting, ved at have familien lige om hjørnet, er at man kan kikke uanmeldt ind hos dem til eftermiddagskaffe, som vi fx gjorde hos min far og mor i dag, men også at man kan lave mad sammen, som vi gjorde ude hos Lena og Johannes her til aften. Dét sætter jeg meget stor pris på. Man kommer i sit slidte hjemmetøj med halvfedtet hår, og der stilles ingen krav til rengøringen, og samværet bliver uformelt. Dét er godt og afslappet. Nogen gange inviterer vi hinanden rigtigt til "gæstebud", hvor vi kommer i rent tøj og med nyvasket hår. Hver ting til sin tid, men jeg nyder det, og man lærer sin familie at kende på godt og ondt, ren og beskidt. Jeg nyder også, når vi tager til Danmark og besøger familien der, hvor vi oftest bor hos dem i flere uger ad gangen, og lærer deres små rutiner og vaner at kende i hverdagen. Det giver et billede af, hvordan de har det til hverdag, og vi kan sidde heroppe og gætte os til, hvad de nu foretager sig. Det er også sjovt. Misigisaq lukkede jo lang tid før jul, og vi savner allesammen deres gode mad, men heldigvis har Lena luret dem kunsten ret godt af, og i fællesskab fik vi snittet og hakket ingredienserne, som Lena så fik forvandlet til god og stærk kinesisk inspiret mad. Johannes er en sand mester udi pandekager og gavmildheden resulterer i, tunge maver, natlige svedeture og tomme løfter om ugelange sultestrejker og slankekure, der aldrig bliver til noget..og bagefter kan man altid slå sig ned i kongestolen foran deres stuevindue og nyde deres udsigt, men man stille fortryder al den mad man har indtaget..men, TAK for mad.

Fortrøstningsfuld

Det er dejligt, at der altid kommer godt vejr og sol igen efter kedeligt og trist vejr. Til morgen gik lystbådeforeningens medlemmer igang med at sætte bådebroerne i vandet i det dejligste solskins-vejr, så nu er håbet igen tændt, og forventninger om, at der også her i Sisimiut bliver sommer engang er vakt til live efter en kortvarig tvivl. Solen skinner smukt, så byen igen ligner Legoland en dansk, varm sommerdag i juli, og planterne i vejkanten fatter mod og fortsætter ufortrødent deres vækst, som er kort og hurtig.

Jul i maj

Jeg burde jo juble over at der stadig ikke er kommet myg. Simon klagede i går over, at der var så mange i Kangerlussuaq..her er de ikke kommet endnu, og det er der en god grund til: ingen varme og stadig masser sne. Tro det eller lad være, men lige nu daler sneen juleagtigt ned og det har den sådan set gjort hele eftermiddagen. Det kan trøste, at det tør næsten inden det, når at jorden, men det er altså ikke lige det jeg forventer de sidste dage i maj. Måske burde jeg sætte en Leonard Cohen cd på afspilleren og dyrke trøstesløsheden? Jeg kunne også lade være og glæde mig over at DMI har lovet en lillebitte smule bedre vejr for weekenden. Det afholder mig altså ikke fra at synes det er uendeligt træls at det sner lige nu.Måske fik vi julepynten ned for hurtigt? Måske glædede vi os for tidligt over foråret, og den snarlige sommer? Måske havde vi for store forventninger? Sidste år på akkurat sammen dag, klagede jeg over akkurat det samme, så måske skulle jeg indstille klageriet og affinde mig med, at sådan er det altså heroppe i Sisimiut og jeg burde efterhånden have fået det lært! Myggene er måske ikke kommet, men det er canadagåsen, og i år har han konen med. Gad vide om de vil lægge æg her i år?Gad vide om der så om 10 år er lige så mange gæs som der er ænder nede i Spejdersøen? Jeg synes det er hyggeligt med alle ænderne, duerne, spurvene, gråsidsknerne og ikke mindst ravnene, og nu kan vi føje gåsen til. (Bamse, hvalpen fra i efteråret synes også det er hyggeligt med ænder, han har fanget en and i går. Det er ret godt gået, når man tager i betragtning at han står i kæde og at anden kunne være fløjet sin vej. Han har pænt gravet den ned,- måske til dårlige tider? )

Koncert igen

I aften kl 19.30 dannede vores hyggelige kirke ramme om en smuk musikoplevelse. I anledning Albertslund-korets 25 års jubilæum, er koret her i Sisimiut, som jo er venskabsby for Albertslund,- hvor koret bl.a også skal have et arrangement på fredag i Taseralik. Koncerten i aften i kirken var desværre meget tyndt besøgt, men vi, der kom, fik os en god og dejlig oplevelse af et harmonisk og velsyngende kor, der virkede veloplagt og friskt. Koret var ledet af Kristine Ringsager og akkompagneret af Peter Lindgren Hansen på elorgel. Der er ankommet lidt over 50 mennesker fra Albertslund og der var omkring 35 syngende mænd og kvinder. Der blev sunget:

• I skovens dybe stille ro
• I østen stiger solen op
• Ave Verum
• Missa Brevis
• Fred hviler over land og by
• Den skønne jordens sol gik ned
• Scarborough fair
• Panis Angelicus
• Cantique de Jean Racine
• Yndigt dufter Danmark
• I Danmark er jeg født
• Les miserables

Desværre har Sisimiut menighedsråd besluttet, at vi ikke må klappe eller på anden måde tilkendegive vores begejstring, når der er fx. er koncert i kirken. (Vi må heller ikke fotografere under Gudstjenesten, men det er da til at forstå, men at klappe ved en koncert...) Det har været oppe og vende et par gange i de lokale medier, men menighedsrådet har været urokkelig og deres beslutning om, at det er forbudt at klappe ved fx julekoncerterne og andre koncerter, står dermed fast. Om det mon er derfor, der var så få.. ja pinligt få, der kom til Albertslund -korets koncert, skal jeg lade være usagt, men der opstod spontane klapsalver efter mange af de dejlige og velsungne sange og de var, efter min mening, ganske fortjent. Jeg håber, at de får nogle gode, lange og især velfortjente klapsalver, hvor de forhåbentligt mange tilhørerne på fredag uden hæmninger, kan bifalde koret. I gik glip af noget i kirken i aften...

Famileforøgelse

For en stund er Møbius glemt og mit blodtryk har fundet et normalt og noget sundere leje. Jeg er i gang med en slags sjælevarmer af det frygteligste plastikgarn i en skøn farve. Garnet har jeg sikkert købt i et anfald af, ikke at have andet at putte i indkøbsvognen på et tidspunkt, og da det vil være synd bare at smide det ud, har jeg fundet noget enkelt, simpelt og idiotsikkert at kaste mig over..noget der igen kan bringe min strikketillid på ret kurs og ikke mindst for at få det udryddet. Hvad der også kan bringe et forhøjet blodtryk ned i normalt leje, er små, duftende, gryntende og nyfødte hundehvalpe, og sådanne nogle har vi fået i dag. Indtil nu er der kommet to tæver og en han, men der kommer flere, og Jan håber naturligvis på hanner.. (alle tæverne bliver slået ihjel) Pigerne er henrykte for de nyfødte hvalpe, uanset køn. De nybagte onkler ser nu også svært tilfredse ud, men om det er pga familieforøgelsen ved jeg ikke..mon? Jans hunde er i flot stand, ser glade og veltilpasse ud og der er en god og rar stemning nede hos dem. De oser langt væk af tilfredshedPå vej over til hundene er der den mest beskidte vandpyt man kan forestille sig, og stanken damper og emmer op af den, så man bliver nødt til at holde vejret og knibe øjnene hårdt sammen, men i den ligger der en lille stump smeltende is, der ser smuk og strålende ud. Sådan kan selv den mest beskidte og stinkende pyt rumme skønhed..

(strikke-) PRØVE

Indtil for ganske for øjeblikke siden, ville jeg have betegnet mig selv som et voksent, rationelt og fornuftigt menneske, der kunne rumme meget modgang og bide en del irritation i mig. Jeg har omtalt dig pænt og ærbødigt, og rost dine former, din anvendelighed og din skønhed. Jeg var hos een af mine veninder her til aften for at få hjælp til dig, og hun syntes om fotoet af dig, og pænt og tålmodigt læste hun din tekst, og i langesomme, pædagogiske vendinger overtalte mig til at lave en lille strikkeprøve, men stadig skal du være på tværs, gøre dig uheldigt bemærket og skabe dig. Din skønhed, dine former og din anvendelighed.. De tæller ingen steder nu, for du har erklæret mig krig, selvom jeg har undgået det, og det endda længe. Jeg har været tålmodig, storsindet, enddog langmodig, og rummelig, men det kunne du overhovedet ikke nøjes med,- nej du skulle bringe mig i affekt, drive mig ud over kanten og overskride alle mine grænser, så jeg i mit eget hjem hvæsede, skreg og spyttede på dig, alt i mens jeg spyttede og udspyede al den galde, der har samlet sig inde i mig over dig. Jeg kastede rundt med dig med fare for både mine og dine omgivelser..Al den galde, som jeg slugte, og som jeg blev nødt til at spise daglige flødeboller for, for at tage den dårlige smag for. Jeg hoppede i en sand blodrus på dig, mens jeg skadefro grinede af mine og dine ødelæggelser og du skal endelig ikke tro, at kampen er forbi.Min kamp er først startet nu. Der er folk, derude der vil hjælpe mig med at vinde denne kamp, og lur mig om der ikke vil komme flere til, når de hører om dine ufine og uærlige metoder, hvor du lover morskab og hygge, skønhed og anvendelighed -... og at jeg vinder denne kamp, kan du roligt regne med, for nu er der helt, helt andre ting, der tæller, og jeg vil blæse på dine former, din skønhed og din anvendelighed. Kast håndklædet i ringen, og overgiv dig, så vi begge kan forlade ringen med stoltheden og æren i behold og uden flere ydmygelser.

Opvarmning

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg i dag, så glæder vi os til sommer. Både farfar og Dudi, har sendt mails i dag. De havde begge sendt billeder med med deres mail, og jeg kan se, at vi har meget at glæde os til, udover at være sammen med farmor og nyde sommeren! (Jeg har fået tilladelse til at lægge billederne ind, som Dudi og farfar har sendt) At eksperterne har advaret mod den globale opvarmning er naturligvis ikke gået mine ører forbi, men at det stod så grelt til i lige netop Hvalpsund, var jeg ikke klar over. Der har jo været så meget fokus på arktis og Grønland i forbindelse med den globale opvarmning, at jeg fuldstændig har slået ud af hovedet, at der er steder i verdenen, hvor det står lige så slemt til..Men jeg var godt klar over, at min lille Nuka Silas-skat er en køn og dejlig dreng, selv på billeder..og at hans storebror også er en køn og lækker. Jeg glæder mig til at opleve Hvalpsund palmestrand og se Daniel og Silas, aspargeskartofler, der ikke har været 2-3 uger undervejs, sol og varme og familiens hyggelige selskab.

Forventning

Kim Larsen, som stadig rumsterer med sine sange inde i mit hoved, og som gav mig,- og en masse i Sisimiut en fed koncertoplevelse i lørdags, tog kystskibet i morges for at sejle sydpå til Nuuk. At vi skulle have været døde af enten varme eller iltmangel, hvis koncerten havde varet mere end de 2½ time den varede, er det rene våååååås! Jeg kunne have brugt mange flere timer lørdag aften i Kim Larsens musikalske selskab, og vil med glæde have undværet både ilt og svedt mig selv til en lille vandpyt på gulvet, hvis det handlede om mere levende musik fra Kim Larsen. I har noget at glæde jer til, Nuuk!! Har I endnu ikke købt billetter, så skynd jer at få det gjort, for der venter jer en god oplevelse. Jeg ringede til farmor i dag..ganske kort over mobiltelefonen, for at hun også kunne have noget at glæde sig til; vi har købt billetter, og tager ned til Danmark for at nyde sommeren sammen med hende og farfar. Forventningens glæde er den halve glæde, og nu får både vi og farmor lidt tid til den glæde. Sara glædede sig i dag, da hun så, at jeg havde hæklet et par total-retro-hjemmefutter. De er så uglybugly, at de er helt fascinerende. Ideen og opskriften stammer fra "Alt om håndarbejde nr. 13/97 "s. 38. Hækling bliver bare aldrig rigtig mig, men i disse dage træder jeg lidt vande med hensyn til håndarbejde, og kan ikke rigtig beslutte mig for, hvad jeg skal kaste mig over...

Tak til Kim Larsen

Om det var en god koncert i går aftes?? Det lover jeg jer! Jeg havde ventet i to lange måneder og det var hele ventetiden værd. Det var tip-top professionel koncert, hvor hr. Kim Larsen trykkede den af fra start til slut. Idrætshallen var stopfyldt med mennesker, og der var en fed, glad stemning. Tænk, at den musiker, som jeg har hørt i radioen siden jeg var barn og hvis sang-tekster umærkeligt har sneget sig ind og lagret sig i min hukommelse, skulle dukke op her i Sisimiut nogensinde. Tak for "Rabalderstræde", tak for "Kloden drejer stille rundt", tak for "This is my life", ikke mindst tak for " Kvinde min" og tak for resten af sangene, der bare blev fyret af og bekræftede at Kim Larsen har skrevet danske sangskatte, som aldrig vil blive glemt, altid vil være aktuelle og altid er værd at lytte til, synge med på, fundere over og hamre en fest af til. Tak til Kim Larsen, for en god og minderig aften og tak for de mange gode sange, du har lært mig.

Cæcilie og Sanne

Jonas! Han ved lige nøjagtig, hvad han skal give huset af musik. I næsten et helt år kørte Cæcilie rundt og rundt i cd-afspilleren. Fra den dag Jonas kom med hende, sad hun fast i vores cd-afspiller..som om vi ikke har andet musik. Hun blev slidt, og begyndte at hakke og stamme i nogle af teksterne, men nu har Sanne så overtaget. Især et nummer kører rundt og rundt og rundt, og jeg vold-hører den, så det faktisk burde være forbudt.

Lige om lidt kaster jeg mig ud i de andre numre på cd-en. De har bestemt også fortjent opmærksomhed. Sagde jeg ordentligt TAK, Jonas? TAK.

"goodbye my love, goodbye.."

I virkeligheden burde jeg juble og være glad..og det er jeg vel i virkeligheden også?! Jeg ved det bare ikke selv. Jeg fik solgt min lille elskede i dag. Det var voldsomt vemodigt, og jeg var fuldstændigt knust i et par timer. Måske er jeg ikke helet helt endnu?! Jeg tænkte på alle de dejlige timer og fantastiske oplevelser, jeg har haft med min lille "Margrethe"-skål, og at det nu er definitivt forbi mellem hende og mig. Jeg har passet hende efter alle kunstens regler og sørget for at hun fik smurt motoren hos sagkyndige forår og efterår. Hun nåede aldrig at blive rigtig beskidt, selvom hun var med til at indbringe husstanden et hav af fisk til de mange, lange vintermåneder, for jeg sørgede for, at hun fik vasket snasket af sig, og hun belønnede mig med altid at kunne bringe mig ud på havet igen, så jeg atter kunne få sø luft om næsten og havduft svøbt om mig, bringe mig i ro og harmoni, når hun vuggede mig med bølgerne og fik mig hensat i meditativ afslapning, og ikke mindst fik hun mig til at føle mig tryg og i god behold derude. Den tid er forbi. Nu skal en anden have glæden af hende, og selvom jeg tavst tryglede, om at han passede godt på hende, og jeg nonchelant og skjult i sjove vendinger fik sagt, at han skulle behandle hende som den prinsesse, - ja, som en dronning, ved jeg ikke om det fes ind. Han fik betalt og fik hende omgående smidt i vandet, og det sidste jeg hørte ham sige var, at nu skulle han ud og fiske efter stenbiddere. Ja, ja..Nu vender jeg blikket over mod TAMPAXEN, og håber, at hun vil give mig lige så meget glæde som "Margrethe" gav. (P.S. Tampax-en hedder sådan, fordi hun under Jespers dage, som heldigvis er talte nu, sugede så meget (vand) og var oppe mindst een gang om måneden. Han døbte hende selv, og navne ændrer man bare ikke lige. Nu er hun jo kommet lidt op i årene og er formentligt/forhåbentligt kommet over den alder, hvor det er nødvendigt med et par hvile-dage om måneden på land??)

Silkesvøb

Et par timer på skolen og hjem igen og sidde foran symaskinen i 1½, for at sy en bluse i lækker, lækker silke. Umiddelbart sidder den perfekt, og jeg tror jeg kunne finde på at sy een mere i noget mere jordnært stof. Den er syet delvist efter en anden bluse jeg har, men jeg har forlænget den lidt, justeret lidt og fejlet nogen steder. Den er længere bagtil end fortil (med vilje) og som I kan se er ærmerne 3/4 ærmer, som jeg godt kan li' det. Jeg tror, at jeg vil bruge den til hverdag?!

Vækkeur

Idag har jeg skemafri. Jeg er hjemme og håber, at der ikke bliver ringet efter mig fra skolen. Jeg har et sy-projekt, som jeg gerne vil se færdigt. Det er ikke så tit, jeg syr, så det er svært og indviklet og tager lang tid, men også sjovt. Det kære hjem vil også gerne se en støvsuger, så det kan være...men først det sjove! Og i virkeligheden havde jeg planlagt at sove længe, men denne ravn har fået for vane, at sidde på vores tagryg tidligt hver morgen, hvæsse sit næb på husets udluftningshætter, klukke og krrraar, kkraar ud i kvarteret højlydt, melodisk og smukt, støjende. (Billedet er taget ud gennem skråvinduet, så tilgiv billedkvaliteten) Det er fascinerende alle de mange forskellige lyde, den kan lave og det i flere tonelejer og når solen skinner på dens dybsorte fjerdragt, der skinner smukt..ja, så kan jeg ikke andet end tilgive, at den vækker mig. Jeg har et barnligt ønske om at have en tam ravn, som jeg kunne træne op til alt muligt (jagt) og har jeg sagt det før..men hvis jeg vinder i lotto, vil jeg have een udstoppet og hængende ned fra vores loft (vi har meget højt til loftet) Det er lidt barbarisk at ville have een af sine venner hængende.. ;-) Jeg må vist hellere komme i gang med noget inden jeg kommer i tanke om flere barbariske ideer..Jeg vil sætte noget musik på og glæde mig til i morgen.

Imponeret?

Jeg må hellere skrive lidt, så jeg ikke får ballade..Vi var tre klasselærere i specialklasserne, der i dag tog vores elever ud og gå en laaaang tur. De fik lov til at tage deres cykler og rulleskøjter med, og det var naturligvis ikke helt uden bagtanker, at vi hyggede os på den måde: Vi forsøgte at lære dem lidt færdelsregler, og nu kan vi så kun håbe på, at det sivede ind, og at det bliver der inde. Der blæste en meget aggressiv østenvind, der forgæves forsøgte at blæse humøret og stemningen ud af os. Vi frøs så tænderne klaprede, men så kunne vi da heldigvis bare sætte tempoet op og få varmen ved egen hjælp. Solen skinnede, men det var så også alt, hvad den gjorde. Der var ingen varme at hente der. Madpakkerne blev spist på sandstranden og inden vi fik set os om, havde drengene startet en stenkaste-konkurrence, hvor de kunne imponere os, og især pigerne med længden af deres stenkast ud i vandet. Laura kunne også imponere.Hun kunne imponere frisøren med sin hårmanke i dag. Hun fik klippet spidserne af sit hår, og tyndet ud i den kæmpe bunke hår, hun har på hovedet. Hvad der til gengæld ikke har været imponerende, er varmen. Det har været koldt, koldt og koldt hele dagen, og det har især skyldtes den vedvarende og imponerende østenvind,der bare nægter at lægge sig og slappe af. Elven er godt nok brudt op, men prøv lige at lægge mærke til al den sne, der stadig ligger på fjeldene. (Det er iøvrigt der indefra vinden, kom idag/billedet er taget mod øst)Det er helt H.C. Andersen'sk her i Sisimiut; vi kan næsten fuldende hinandens sætninger, der starter med: "Gid sneen" med "snart smelter". Der ligger stadig så meget sne, at vi vil kunne imponere de fleste, der kommer hertil, men vi er trætte af den, og trænger til varme, grønne fjelde og masser af sejlvejr. Vi har haft glæde af sneen, men nu er den tung, våd og fuldstændig ubrugelig. Det er dog sjovt at se de forskellige spor der dukker op af sneen, efterhånden som den smelter. Gamle spor, der har været dækket af et andet lag sne, dukker pludselig om, fordamper og nye..gamle spor viser sig i den smeltende og synkende sne. Men den må altså meget gerne smelte meget, meget hurtigere, for vi har brug for at komme igang med den næste årstid:Sommeren! For ganske kort tid siden kørte vi over isen her, og slikkede sol på den anden side af Ulkebugten. I dag kørte vi i bilen ud af grusvejen, der er dukket op og er farbar og vi kunne se vores gamle spor fra dengang (Jeg bilder mig ind at det er vores..nogle af dem MÅ være vores) Det er især dét, at der er så stor forskel på årstiderne, og at vi kan foretage os så mange forskellige aktiviteter alt efter årstiden, der gør at jeg elsker at bo her i Sisimiut. Der er ikke mange andre steder på Grønland, hvor der er så stort et bagland, som der er i Sisimiut. Vi kan køre hundeslæde og snescooter, stå på langrends-og alpin ski, vi kan gå på rensdyr og moskusjagt, og derudover har vi masser af fiskemuligheder. Der er cafeer, biograf og tøjbutikker, restaurenter og stadig er det en lille by, hvor de fleste kender hinanden og hilser når man mødes på gaden. Der er naturligvis perioder, hvor jeg drømmer om og savner andre luftlag, men jeg skal ikke have været ret lang tid væk herfra, førend at jeg længes HJEM. Nå!!Tilbage til det med at imponere! Jeg ville blive imponeret, hvis gavlene på de hvide blokke blev dekoreret. De gør det i andre byer og så det kan jo lade sig gøre.. måske mangler "de" een til at tage initiativet?? Jeg har altid syntes, at de skriger efter noget dekoration. Tænk, at være kunstner og få så stort et lærred stillet til rådighed..Dét må være paradis og det ville kunne imponere lille mig, men der skal nu heller ikke så meget til.

Colorimetri stereo

Er der noget jeg er blevet god til de sidste par år, så er det at trævle mislykket strikketøj op, hvilket jeg så gjorde i dag. Calorimetrien var ikke som sådan mislykket, men den var for stor og for bred. Jeg gik fra pind 5 ned til 3½ og slog så kun 116 masker op mod de 120 anbefalede. Dét hjalp, og nu er jeg den lykkelige ejer af to flotte, bløde og lækre ørevarmere til at modstå kulden til vinter i det blødeste 100% merinould fra Løvegarn. De vejer under 50 gram hver, så det kan meget nemt blive colorimetri, mine garnrester fremover skal bruges til. Jan brugte aftenen til et foredrag holdt på Bygge-og Anlægskolen af dyrlægen fra Ilulissat om slædehunde. Der var intet nyt under solen, men det havde været hyggeligt og udemærket. Imens bagte Laura pølsehorn, som hun har lært det i skolekøkken, og pølsehornene skal med i madpakken i morgen, siger hun. Hun har enormt mange lektier for for tiden, og det er hovedsageligt i matematik, og når Jan så ikke er hjemme, er Laura og jeg lidt på herrens mark, for matematik er overhovedet ikke min stærke side..faktisk tilter min ellers sunde fornuft fuldstændig, og min hjernebark begynder at krølle sig sammen i desperate knuder, bare jeg ser to tal stå ved siden af hinanden. Faktisk havde jeg så meget tal-blokering for et par år siden, at jeg ikke engang kunne aflæse et digitalt ur om natten, uden jeg straks lagde tallene sammen, trak dem fra hinanden, dividerede, gangede og faldt bevidstløs i søvn igen, uden at have fået nogen form for tidsfornemmelse. Nu går det lidt bedre, men det er ikke meget hjælp, jeg kan yde Laura, når hun går i stå, andet end stå ved siden af hende, og forsøge at lede hende i den rigtige retning, mens jeg tavst beder til at Jan dukker op og redder mig, og især Laura. Det ville være yderst upassende at prale af mine døtres boglige færdigheder her, men jeg behøver vist ikke sige at de begge klarer sig godt, selvom om deres tal-svage mor ikke kan lektie-hjælpe dem og de er et år yngre end deres klassekammerater. Imens kan jeg jo håbe på, at jeg ved slå uendelige masker op og iføre mig strik med matematiske undertoner, kan blive en lille smule klogere på tal ;-) ( P.S Jeg fandt mit diagram til Møbius. Jeg har siddet i 1½ time og søgt i mine mange gemmer..jeg vidste, at jeg havde den et eller andet sted..Jeg har prøvet både at strikke efter udelukkende tekst og efter diagram og jeg foretrækker til hver en tid at strikke efter diagram. Jeg er visuelt orienteret..Men jeg skal stadig ikke igang med Møbius i denne omgang!)

TILLYKKE TIL MIN FAR

Tillykke med din fødselsdag i dag. Vi fik god mad (igen) og ænderne underholdt udenfor vinduet (igen). I disse dage er min far på kursus. Som nogen af jer ved, var pensionisttilværelsen ikke lige ham, så på et tidspunkt stod han pludselig med forskellige jobs: elektriker ved et elektrikerfirma og aftenskoleundervisning i EDB med flere forskellige hold og i duelighedsprøve, og noget konsulent-lignende undervisning. Aftenskoleundervisningen er stoppet for dette skole år og det andet undervisning er afsluttet, men han kører stadig hårdt på med sit elektriker-job, og firmaet må have vurderet at han trods sin lidt højere alder, stadig er værd at poste kursuspenge-og tid i og det endda med løn. Det er nu godt gået af en årgang '41 Det er såmænd ikke fordi, han ikke kunne få tiden til at gå som pensionist, for han har altid gang i et eller andet, omend ikke andet end at sysle lidt rundt i sin kælder, der mest af alt minder om et middelstort varehus indenfor søm og skruer, dimser og dimsedutter og reservedele til alt, hvad hjertet begærer og ikke mindst: ikke begærer; kort sagt et skattekammer for gør-det selv-manden med samler-mani, men han ser glad og veltilfreds ud, når han kommer med sine arbejdsbukser hjem fra arbejde efter en lang dag. Vi kan fra min far og mors hus se direkte ned til vores hundeplads, og man må i sandhed sige, at hundeskuret trænger til at blive malet..dét kunne Jan passende male, når han engang bliver pensionist?!

Jeg kan gå i gang med mit møbius-sjal, når jeg engang når jeg bliver pensionist, for det bliver ikke i denne omgang, at det bliver strikket, for jeg kan ikke finde mønster-diagrammet, som hører med til opskriften, og lige nu har jeg altså set mig lidt træt af det.