Indtil for ganske for øjeblikke siden, ville jeg have betegnet mig selv som et voksent, rationelt og fornuftigt menneske, der kunne rumme meget modgang og bide en del irritation i mig. Jeg har omtalt dig pænt og ærbødigt, og rost dine former, din anvendelighed og din skønhed. Jeg var hos een af mine veninder her til aften for at få hjælp til dig, og hun syntes om fotoet af dig, og pænt og tålmodigt læste hun din tekst, og i langesomme, pædagogiske vendinger overtalte mig til at lave en lille strikkeprøve, men stadig skal du være på tværs, gøre dig uheldigt bemærket og skabe dig. Din skønhed, dine former og din anvendelighed.. De tæller ingen steder nu, for du har erklæret mig krig, selvom jeg har undgået det, og det endda længe. Jeg har været tålmodig, storsindet, enddog langmodig, og rummelig, men det kunne du overhovedet ikke nøjes med,- nej du skulle bringe mig i affekt, drive mig ud over kanten og overskride alle mine grænser, så jeg i mit eget hjem hvæsede, skreg og spyttede på dig, alt i mens jeg spyttede og udspyede al den galde, der har samlet sig inde i mig over dig. Jeg kastede rundt med dig med fare for både mine og dine omgivelser..Al den galde, som jeg slugte, og som jeg blev nødt til at spise daglige flødeboller for, for at tage den dårlige smag for. Jeg hoppede i en sand blodrus på dig, mens jeg skadefro grinede af mine og dine ødelæggelser og du skal endelig ikke tro, at kampen er forbi.Min kamp er først startet nu. Der er folk, derude der vil hjælpe mig med at vinde denne kamp, og lur mig om der ikke vil komme flere til, når de hører om dine ufine og uærlige metoder, hvor du lover morskab og hygge, skønhed og anvendelighed -... og at jeg vinder denne kamp, kan du roligt regne med, for nu er der helt, helt andre ting, der tæller, og jeg vil blæse på dine former, din skønhed og din anvendelighed. Kast håndklædet i ringen, og overgiv dig, så vi begge kan forlade ringen med stoltheden og æren i behold og uden flere ydmygelser.
uuuha :o)
SvarSletPrøv at finde en anden opskrift og se om den kan skrives/læses på flere måder.
vh Josephine
Føj da. Det er ikke sjovt at få det sådan :-)
SvarSletKan huske en trøje, hvor jeg skulle slå adskillige hundrede masker op. Jeg slog op og slog op og når jeg talte masker efter, kom jeg ALDRIG til det samme resultat. Efter flere afteners forsøg gav jeg op og fik aldrig strikket den trøje.
Men det gør du ikke - det skal nok lykkes. Jeg har et par bøger om Møbius, så det må kunne lade sig gøre!!
Ja..nu er det bare liiiiige den her teknik, som jeg gerne vil lære..VIL!! Jeg prøver igen (og igen og igen og igen og igen og igen..)
SvarSlet