Tillykke med din fødselsdag i dag. Vi fik god mad (igen) og ænderne underholdt udenfor vinduet (igen). I disse dage er min far på kursus. Som nogen af jer ved, var pensionisttilværelsen ikke lige ham, så på et tidspunkt stod han pludselig med forskellige jobs: elektriker ved et elektrikerfirma og aftenskoleundervisning i EDB med flere forskellige hold og i duelighedsprøve, og noget konsulent-lignende undervisning. Aftenskoleundervisningen er stoppet for dette skole år og det andet undervisning er afsluttet, men han kører stadig hårdt på med sit elektriker-job, og firmaet må have vurderet at han trods sin lidt højere alder, stadig er værd at poste kursuspenge-og tid i og det endda med løn. Det er nu godt gået af en årgang '41 Det er såmænd ikke fordi, han ikke kunne få tiden til at gå som pensionist, for han har altid gang i et eller andet, omend ikke andet end at sysle lidt rundt i sin kælder, der mest af alt minder om et middelstort varehus indenfor søm og skruer, dimser og dimsedutter og reservedele til alt, hvad hjertet begærer og ikke mindst: ikke begærer; kort sagt et skattekammer for gør-det selv-manden med samler-mani, men han ser glad og veltilfreds ud, når han kommer med sine arbejdsbukser hjem fra arbejde efter en lang dag. Vi kan fra min far og mors hus se direkte ned til vores hundeplads, og man må i sandhed sige, at hundeskuret trænger til at blive malet..dét kunne Jan passende male, når han engang bliver pensionist?!
Jeg kan gå i gang med mit møbius-sjal, når jeg engang når jeg bliver pensionist, for det bliver ikke i denne omgang, at det bliver strikket, for jeg kan ikke finde mønster-diagrammet, som hører med til opskriften, og lige nu har jeg altså set mig lidt træt af det.
Ja det godt din far bliver ved når han kan lide det, årgang 41 er en god arbejdskraft vi født under krigen så vi motte passe på det havde.
SvarSlet